Svar: Stadig udviklingsspring eller hvad sker der?
Kære Majken
Der er ingen tvivl om at Noah lige nubrager igennem separationsfasen og det er som du så meget flot beskriver en periode hvor han på den ene side afviser dig, men på den anden side også rigtigt gerne vil have dig tæt på.
Han er nu meget mere opmærksom på verden end han tidligere har været. Derfor elsker han at sidde i barnevognen, kigge på alt og alle, charmere sig ind her og der og vil bare ikke gå glip af noget. Samtidig så begynder han nu også at vise mere temperament og egen vilje og du kan ligeså godt forberede dig på at du de næste par måneder vil opleve meget mere frustration og temperament end tidligere, men at du også vil opleve mere glæde og behov for fysisk kontakt. Det er dog ofte temperamentet som fylder i bevidstheden og mange forældre beskriver hvordan de simpelthen kan stå helt målløse og kigge på deres lille barn og tænke "Hvem er den dreng?". Det er nemlig ikke unormalt at man i 8-10 måneders alderen pludselig ser nogle sider af ens barn, som man ikke har set før.
Temperament er en god ting, det er temperamentet som får din dreng til at komme frem i verden. Det er hans vilje og lyst til at prøve selv, der får ham til at kravle, får ham til at forsøge selv at putte mad i munden osv. Så selvom det i selve øjeblikket kan virke lidt træls at alt hvad du gør virker forkert, så er det vigtigt at du prøver at se det positive i det. At han faktisk prøver at udvikle sin selvstændighed og at det er en god ting.
Går du i en mødregruppe? Der vil du sikker opleve de andre mødre have samme frustration som dig, - man synes man gir og gir, men alligevel er barnet bare utilfreds hele tiden.
Du skriver at du er bange for at han keder sig sammen med dig og at du føler dig ked af det. Her tænker jeg at det er rigtig vigtigt at du kan rumme hans følelser. At kunne rumme betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du kan være i det uden at tage det personligt og uden at ville lave ham om. Du skal således kunne klare at han er både vred, ked af det, frustreret, sur osv. ligesåvel som du skal kunne klare at han er glad, sjov og charmerende. Det er ikke fordi du gør noget galt eller fordi du ikke er god nok - det handler simpelthen om at han lige nu er i gang med at udvikle større selvstændighed og det er faktisk nu at han øver sig lidt i at kunne undvære sin mor...
Det er selvfølgelig hårdt når man mærker dette, - at man ikke er helt så nødvendig mere. Men det bliver ikke første gang du mærker ...
... det, det kommer der meget mere af. Vent til han skal starte i dagpleje eller vuggestue, første dag i børnehaven, i skolen, når han begynder at cykle i klub på egen hånd, går i byen osv... Det er en lille spirende selvstændighed du mærker og du skal som sagt prøve at se det som noget godt, også selvom det er svært. Det er som sagt ikke fordi du gør noget galt, du skal prøve at være der for ham, når han viser behov for det:o)
Det er fint at Noah er flyttet på eget værelse og med hensyn til opvågningerne om natten, så hænger dette fint sammen med separationsfasen. Når han vågner tidligt og er lysvågen og legeklar, så kan det evt hænge sammen med at han lige nu, på grund af sin motoriske udvikling sover lidt mere om dagen og derfor ikke er helt så træt tidlig morgen.. men igen er det en overgang og det er rigtig fint at du får ham til at sove videre med en tår vand og det er okay at han kommer ind til dig om morgenen.
Kugledynen er bestemt også et forsøg værd, alternativet kan være i en periode at putte ham i voksipose eller lignende, hvis I har en sådan...
Det er godt at I også har fokus på maden, så han får mad nok og I er sikre på at han ikke vågner fordi han er sulten. Udgangspunktet skal være den mad I andre spiser og det vil derfor også være fint, hvis du ved siden af grøntsagsmosen til frokost en gang imellem forsøger med nogle små brødhapsere med smør eller smørbart pålæg.
Han må gerne få grøntsagsmos uden kartoffel, han kan f.eks. også få kartoffel som kartoffelbåde, som han selv kan sidde og gnave lidt i. Og hvis I f.eks. har lavet flødekartofler eller lignende en dag, så må han også gerne få dette. Generelt vil det være udmærket at servere rester fra aftensmaden til frokost, så han får grøntsagsmos med kød eller fisk, men også får f.eks. ris eller pasta. Han må som sagt få det hele - boller i karry, pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, laks og stuvet spinat, frikadeller og flødekartofler osv. De gammeldags retter er ofte meget gode til børn. Så gem noget af aftensmaden og brug det også til frokost.
De dage, hvor det ikke passer, kan du også give ham mos fra glas - her kan du også få middagsretter og de er ofte lidt finere i konsistensen, så det vil han sandsynligvis godt kunne tygge. På sigt skal disse retter dog gives sammen med jeres mad, så han vender sig til at spise familiemaden, men som overgang en gang imellem vil det være okay.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









