Svar: Udstyr til start i vuggestue eller dagpleje
Kære Anja
Det vil for det første være rigtig godt at du taler med dagplejen eller vuggestuen om, hvad de forventer at din dreng har med. Nogle steder skal man f.eks. selv medbringe bleer og mad, andre steder er det noget som er med i prisen man betaler.
Med hensyn til udstyr så vil det også være godt at drøfte de daglige rutiner med stedet hans skal passes. Skal du medbringe hans barnevogn eller skal han sove i krybbe, sove inde eller ude osv. Det vil også være rart for dig at vide om de er uden for hver dag, for så skal han jo have tøj med efter vind, vejr, årstid...
Din dreng vil naturligt lege meget på jorden og derfor er det vigtigt at han har varmt nok tøj på. Han sidder meget stille og da jorden er kold, vil det være godt med en flyverdragt, regntøj vil i øjeblikket ikke være nok, men vil være fint i takt med at foråret kommer - under regntøj kan man evt. have en fleece dragt eller alternativt kan du til den tid købe termotøj til ham, når han skal være ude.
Så en liste kunne se nogenlunde således ud:
- Evt. egen vogn til at sove i, dyne, barnevognesele osv.
- Flyverdragt, fleece, termotøj, regntøj, almindelig trøje, jakke - det afhænger helt af årstiden. Lige nu vil en flyverdragt nok være passende - det er koldt. Den skal dog være blød, så han stadig kan bevæge sig i den. Termotøj kan bla. købes hos Termoland.dk
- Hue og handsker er nødvendigt til udendørs brug. Det anbefales ikke med halstørklæde, men i stedet kan bruges en halsedisse og en elefanthue, som dækker kinderne og ned om halsen. Handsker skal være uden snor.
- Sko eller støvler som er vandtætte til udendørs brug. Da han er begyndt at rejse sig ...
... ved tingene kan det være fornuftigt at han har et par rigtige sko med vandtætte såler. Du må se, hvad du kan finde - han vokser hurtigt og de skal også være meget lette, da han ikke er ældre. I takt med at han bliver ældre, skal han naturligvis have rigtige sko og støvler og når han rigtigt begynder at gå, så vil det være praktisk også at have et par gummistøvler... Men lige nu kan det være fint med et par sko/støvletter med vandtætte såler.
Der findes dog også det der hedder Vogelein overtræksbukser, som er bukser med påsyet fod. Det kunne også være en mulighed, hvis han sidder meget, men endnu ikke går og derfor ikke kan have rigtige sko på fødderne. Det er jo også lidt afhængigt at hvor stor han er, det er jo begrænset hvor små sko man kan købe og han er jo stadig ikke særligt gammel. Normalt anbefales sko jo først, når børn begynder at gå rundt.. Derfor kan disse bukser være en mulighed for jer: Se vogelein.dk
- Hjemmesko. Det skal så være nogle helt bløde og eftergivelige typer med skridsikre såler. Det kan f.eks. være små skindfutter, så hans fødder fortsat kan bevæge sig frit, samtidig med at han kan stå fast, når han rejser sig.
- Skiftetøj, ekstra undertøj, strømper, bukser, bluser, hagesmæk osv. Hvis han bliver våd eller lignende, skal det være muligt for den der passer at give ham tørt på
- Madkasse, frugt, bleer, sutteflaske, sut, sutteklud, sovebamse osv. Han har brug for en lille taske, hvor han kan have det hele i.
- Mærker i tøjet - der skal være navn i hans tøj, så personalet kan finde ud af hvis der er hvis.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke med indkøringen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.



