Annonce

Annonce

Svar: 3 mdr.'s vaccination


24. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Irene

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn vaccineres mod Di-Te-Ki-Pol og Hib, når de er 3 og 5 og 12 måneder gamle. Derudover blev børnevaccinationsprogrammet udvidet pr. 1. oktober 2007 med pneumokokvaccinationen.

Difteri (Di), er en smitsom sygdom, der skyldes bakterien Corynebacterium diphteriae. Sygdommen begynder ofte med feber og en voldsom halsbetændelse, hvor belægninger i halsen kan løsne sig og medføre kvælning. Bakterien kan danne et giftstof, som kan sprede sig til hele kroppen og medføre betændelse i hjertemusklen og nervesystemet. Det er en livstruende sygdom. Man har i Danmark vaccineret mod difteri siden 1943 og der har derfor kun været få tilfælde her. Det er dog stadig muligt at blive smittet i udlandet.

Stivkrampe (Te = tetanus), skyldes bakterien Clostridium tetani, der trænger ind i kroppen og danner et giftstof som påvirker nervesystemet og medfører muskelstivhed og kramper. I værste tilfælde stopper vejrtrækningen. Man bliver smittet via forurenede sår,- bakterien findes især i jord. Man har i Danmark vaccineret mod stivkrampe siden 1949 og der ses kun få tilfælde årligt og kun hos ikke vaccinerede personer, især ældre.

Kighoste (Ki), skyldes bakterien Bordetella pertussis, der er meget smitsom. Man smittes via dråber fra luftvejene oftest gennem nys eller hoste. Sygdommen minder om en almindelig forkølelse, men i løbet at 1-2 uger får man voldsom hoste, der kan medføre at det kan være svært for barnet at trække vejret. Derefter kommer en ”kigen” dvs. en hivende indånding og barnet vil hoste sejt slim op og ofte også kaste op i forbindelse med hosteanfaldene. Kighoste hos spædbørn er livstruende, da de ikke har kræfter til at hoste det seje slim op.

Et barn der ikke har fået to kighostevaccinationer, må ikke være i daginstitution, når der optræder kighoste, da risikoen for smitte dermed er for høj.

Polio (Po) = børnelammelse, som skyldes poliovirus, der er meget smitsomt. Sygdommen viser sig forskelligt. Nogle har ingen eller meget få symptomer, mens andre får feber og hovedpine. Nogle få procent får påvirkning af nervesystemet med lammelser og hos enkelte kan lammelserne være så omfattende at musklerne der bruges til vejrtrækningen bliver lammet. Nogle har lammelser resten af livet, hvor andre kommer sig. Det er en sygdom man kan dø af. Poliovaccinen blev indført i Danmark i 1955. Der har ikke været smitte her siden 1976, men der er stadig risiko for smitte i Indien og Afrika.

Meningitis og strubelågsbetændelse er forårsaget af ...


Annonce

... Hib-bakterien, Hæmophilus influenzae type b. Ved meningitis får barnet høj feber og er akut dårlig. Vejrtrækningen kan være påvirket og barnet kan være svær at få kontakt til. Det er begge livstruende sygdomme og komplikationer til Hib-infektioner er hjerneskade og nedsat hørelse. Vaccinen kom til Danmark i 1993 og sygdommen er nu stort set udryddet. Det er vigtigt at vide, at der findes andre former for meningitis, som ikke skyldes Hib-bakterien og som vaccinen derfor ikke beskytter imod.

Med hensyn til den nye pneumokokvaccine PCV7, så gives denne i tre doser, når barnet er 3, 5 og 12 måneder gammelt, dvs. på samme tidspunkter som DiTeKiPol/Hib vaccinen. Man giver vaccinationen samtidig men ikke samme sted. Begge vacciner gives i musklen på separate indstikssteder. Den ene gives normalt i venstre side, den anden i højre side.

Pneumokoksygdom skyldes pneumokokbakterien (Streptococcus pneumoniae). Der findes 91 forskellige pneumokoktyper og de er en vigtig årsag til bihule-, mellemøre- og lungebetændelse samt til invasiv sygdom med blodforgiftning og meningitis (hjernehindebetændelse). Man ved at det især er hos børn under 2 år og hos ældre over 64 år at den invasive pneumokoksygdom findes. Derudover er pneumokokker den vigtigste årsag til bakteriel meningitis i Danmark. Blandt børn under 5 år udgør pneumokokmeningitis knap 1/3 af alle tilfælde af invasiv pneumokoksygdom; 13% får varige følger, herunder høretab og hjerneskader, og 7% dør.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

PCV7 har været anvendt i børnevaccinationsprogrammet i USA siden 2000 og flere andre europæiske lande har indført PCV7 i børnevaccinationsprogrammet i et 3-dosis program, bl.a. Norge i 2006 og Storbritannien og Belgien i 2007.

Med hensyn til bivirkninger ved at give det samtidig med DiTeKiPol/Hib vaccinationen så er den hyppigste bivirkning feber, hvor børn kan få mellem 38 og 39,5 grader i temperaturforhøjelse, derudover kan der forekomme døsighed, irritabilitet, barnet kan sove lidt uroligt, få lidt tynd mave osv. og så kan huden ved indstiksstederne være hævede, røde og lidt ømme.

Det kan ikke anbefales at udskyde vaccinationen, men det anbefales at følge vaccinationsprogrammet så vidt det er muligt. Hvis barnet er sygt, med feber og lignende, så skal det naturligvis ikke vaccineres, ligesom det normalt gælder for vacciner. Så udskyder man vaccinationen til barnet atter er rask, man vaccinationen skal ikke skubbes i følge årstiderne:o)

Jeg håber at ovenstående giver dig de svar du behøver:o) Rigtig meget held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce