Annonce

Annonce

Brev:

Madforvirring, slår hovedet


24. januar 2008

Alder:
9 mdr.

Madforvirring, slår hovedet

Kære Helen

Jeg er ny bruger, men har ofte før draget stor nytte af din brevkasse. Hvor er det forvirrende mange gange når det er ens første barn. Din hjemmeside er i den forbindelse guld værd, dine svar er indlysende og passer godt til min egen (kun instinktive, ikke vidende) opfattelse af børn. Derfor vil jeg sige rigtig mange tak for det, dejligt!

Nu har jeg nogle spørgsmål angående kost. Min datter fylder 9 måneder i dag (23.01.). Hun er blevet udelukkende ammet indtil hun var lidt over 6 måneder. Så gik vi så småt i gang med grønsagsmos, og så grød.

Som nok de fleste børn var hun ikke begejstret de første gange, dog kom vi i gang hurtigt nok. Hun fik to, efter cirka 6 uger 3 måltider. Omkring jul opdagede vi, at hun gerne spiser brød.

Siden er hun ret hurtigt begyndt på at ville spise ting selv i små hapser, som vi så giver hende. Men hun er stædigvæk meget glad for brød. Jeg bager derfor øko-rugbrød selv, langtidshævet og uden salt.

Jeg ammer hende efter behov, som hun viser meget tydeligt, det er mindst 3 gange dågligt, der er mælk nok.

Hun elsker brødet, og selvom hun til tider spiser mange forskellige ting er der dage, hvor hun ikke vil spise ret meget af noget som helst. Men tilbyder man rugbrød, spiser hun alligevel en stor skive eller mere. Vi gør det lidt tidsforskudt, så at hun ikke lærer, at hun får tilbudt andet, hvis hun ikke spiser, fordi vi er bange for, at hun eller KUN spiser brød.

I disse situationer kan man heller ikke komme pålæg på brødet (som typisk vil være grønsagsmos, avokado eller den slags, ikke 'voksenpålæg'). Så spytter hun det ud igen.

1.) Spørgsmål er nu, om hun kan tage skade af at spise så ensidigt i nogle dage, også nogen gang i træk- modermælk og brød og to bider af andet.

Desuden har hun i de sidste to uger fået interesse for de ting vi spiser og vil atid smage, det får hun lov ting, hvis det er noget hun må få, dvs. uden salt, sukker etc.

Det fører til følgende spørgsmål:

2. Vi opdagede 2 dage siden, at hun elsker tun. Hvor meget kan hun få af det? Per gang og per uge?

3. Hun har ikke fået kød endnu, men min mand har lavet en ordentlig portion frikadeller kun til hende, uden krydderier, bare løg (må hun få det?) etc. De er frosne nu, men nu kom vi i tvivel om de skal koges? De er meget gennemstegte, men jeg mener, at nogen sagde noget om, at alt kød skal koges, dampes eller ovenbages?

4. Hvor meget og hvor ofte skal en baby få kød? Hver dag? Og skiftevis med fisk? I hvilke mængder?

5. Nu skrev jeg om al de ting hun ikke må få, og også her får man de mærkeligste oplysninger, dog desv. meget forskellige. Særligt omkring mælk. Nogen gang hører man, at de skal ikke få mælk før de er et år, andre gange, at de gerne må få alt muligt. Så igen, at de må få mælk, men ingen ymer etc.
Desværre er der lige på det område også nogle modsigelser på din hjemmeside. Hvad er det nyeste på det området?

Er der noget de KAN få? Jeg må så sige, at jeg nogle gange har hældt lidt sødmælk i grøden, få gange dog. Hun havde rød numse bagefter, men det kan være et tilfalde. Jeg vil prøve mig frem lidt mere ...


Annonce

... systematisk nu.

6. Nu har jeg læst, at også æg skal undgås, jeg er oprindelig fra Tyskland og på tyske hjemmesider og delvis i bøgerne fraråder man fisk og skaldyr helt! Desuden ingen tomater, løg, bælgfrugter! Passer det mon? Jeg er meget forvirret, måske for mange oplysninger...

7. Salt, krydderier og sukker: Skal de jo ikke få i det første leveår. Men hvordan hænger det så sammen med, at man siger de efterhånden skal få familiens mad, der bruger vi altså normalt salt og krydderier. Lige nu løser jeg det på den måde, at hun får en ekstra tilberedning eller vi krydrer bagefter. Eller er det at overdrive?

8. Mængde af mad: det er så svært at bedømme, hvor meget hun skal få, nogen gang virker portionerne så små. Jeg har læst et sted, at de skal få omkring de 700 kcal per dag? Er det rigtigt eller skal man bare stole på, at de selv ved hvornår de er mætte?

Problemet er bare, at hun nogle dage vil ammes i sted for ret meget mad. Er det et problem, hvis hun også får D-vitamin og jerndråber. Hun spiser dog altid også lidt fast føde.

9. Jeg har lidt svært med at finde på nye ting til hendes mad. Vi har altid spist økologisk. Vi har beskæftiget os lidt med konventionel dyrkning og kan derfor absolut ikke få os selv til at give vores datter andet end økologi. Men det betyder også, at tilbuddet måske er lidt snævrere. Frugt er for tiden jo kun pærer, banan, æbler, som hun spiser gerne alle tre. Grønsagerne rodfrugter, græskar, kartofler, squash, avokado. Det er stort set repertoiret, er det ikke lidt ensidigt når man nu lægger så megen vægt på mangfoldig ernæring alle steder?

10. Jeg har hørt, at babier ikke skal få så mange fibre, kan ikke huske hvorfår. Min datter får dog kun fuldkorn ting. Er det et problem. Fordi i dag læste jeg også, at babier også har brug for hvid ris og pasta, men igen, de sagde ikke hvorfor! Har de det?

11. D. spiser gerne frugt, som sagt. Nogen gang halter det meget med grønsagerne, men hun spiser så for eksempel en hel pære/banan som f.eks mellemmåltid, men så frugtmos igen på grød. Kan der være for meget sukker, eller er frugtsukker fra hele frugter ok i ubgrænsede mængder?

Så et eller to sidste spørgsmål, dog ikke madrelaterede:

- Hun kravler meget, er vild og glad, suser rundt og trækker sig op af alt muligt. Også i tremmesengen. På trods af tyk sengerand slår hun hovedet en gang i mellem. Det giver en skrækkelig lyd! Desuden vender hun sig så meget i sengen, at hun nogen gang ligger med hovedet i den anden retning som hun blev puttet. Også her slår hun hovedet nogen gang! Hvor meget kan sådan et bitte hoved tåle, kan man gøre noget?

Når hun kravler løs i huset er hun selvfølgeligt under opsyn hele tiden, men jeg vil jo heller ikke holde hende tilbage fra at lære og gøre, ved at holde fat i hende altid.

Jeg ved, at der er rigtig mange spørgsmål, men det aspejler måske graden af forvirring med alle modsigende oplysninger. Vi er nu gået rundt med spørgsmålene i et stykke tid, det tager meget af energien, hvis man ikke finder et rigtigt svar.

Derfor håber jeg, at du kan hjælpe og siger på forhånd mange tak!

Mange hilsner
IK

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce