Svar: Dårlig puttevane i løbet af dagen
Kære Anja
Du har fuldstændig ret i at der nu skal skrues gevaldigt ned for mælkeindtaget og du skal til at tilbyde din dreng mere og mere rigtig mad og mindre mælk.
Med den alder han har nu, skal han ikke have mere end 3 flasker mme dagligt, svarende til max 600ml. En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske med mme
Morgenmad 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frugtmos eller frisk frugt, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl 10 uden flaske.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ved siden af små stykker brød med smørbart pålæg. Han skal altså både have mad i stykker og mad som er moset, så han bliver fyldt godt op og ikke endten eller. Det er således vigtigt at han indtager en ordentlig mængde mad for også at kunne undvære flasken. Vand af kop
Du kan dog evt. bibehold flaske inden middagslur, men det afhænger helt at hvor meget mælk han ellers får. Puttes til middagslur ca kl 13.30-14
Eftermiddag 15.30-16: En portion flerkornsgrød med lidt frugtmos eller lidt yoghurt frugtmos, banan, rugbrødsdrys eller lignende på, igen ½ bolle med smør, lidt ost osv at gnaske lidt i. Vand af kop
Aften 18: Mere og mere familiemad og igen både mos og mad i stykker. Mos kan være jeres mad som I moser i en konsistens han kan kapere - han må få alt, mos kan også være en kartoffel der moses med sovs og gives med en gaffel og ved siden af kan han så spise små stykker frikadelle, grøntsager i stykker osv. Giv ham også ris, pastaskruer og lignende, som også er med til at mætte ...
... ham godt. Vand af kop
Evt lidt frugtgrød med mælk til dessert eller en natgrød, som jeg ved jeg også tidligere har nævnt for dig.
Puttes til natten med en flaske 19.30-20
Sen aften 23-24: Evt. flaske, det afhænger således af hvorvidt han har fået flaske i løbet af dagen eller ej.
Når din dreng starter i vuggestue eller dagpleje, så vil de/hun sandsynligvis godt kunne give ham en flaske i løbet af dagen, så hvis det viser sig at han har behov for det, så tal med dem om det. Det er helt relevant at du kontakter institutionen/dagplejen inden han starter og lige får drøfter deres rutiner, indkøring, hvad tøj han skal have med osv. og selvfølgelig så også taler med dem om at give flaske.
Det er dog som sagt meget vigtigt at mælkebehovet trappes ned så han kun får flaske 3 gange dagligt med den alder han har. Det er vigtigt for at han har plads i maven til rigtig mad.
Når du skal putte ham, så skal du naturligvis være sikker på at han har fået at spise, hvad han kan og således ikke er mere sulten. Du kan alternativt give ham en lille smule mælk af en kop, men igen kun en overgang.
Og så må du putte ham og trille ham en tur, start med at lade ham sidde op i vognen, følge med i verden og put ham når han viser træthedstegn. På den måde kan du lærer ham at falde i søvn uden sin flaske. Når han så kan sove uden flasken, så prøver du at lægge ham og få ham til at sove bare med en sut og måske en sovebamse eller en sutteklud - en substitut for flasken og noget han fremover kan føle tryghed ved.
Håber du hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











