Svar: Storesøster - 18 mdr.

---

Kære Bodil

Stort tillykke med at I nu har fået en ny lille pige, det lyder som om at der er liv og glade dage hos jer:o)

Det er hårdt at få to børn som ligger så tæt aldersmæssigt, men det har også mange fordele og de to skal nok få stor glæde af hinanden med tiden...

Selvom det er lidt hårdt, så er det faktisk en fordel at jeres ældste datter kun er 18 måneder, for hun er jo stadig en meget lille pige og derfor har hun rigtig meget brug for jeres hjælp. Det betyder at I skal passe på ikke at forvente alt for meget af hende og I skal også vide at der vil være ting, som hun kunne før, som hun pludselig ikke kan. Det er helt normalt at børn på nogle punkter kan gå lidt tilbage i deres udvikling, når de får mindre søskende.

Det er meget svært at forholde sig til at der nu er en lille ny i familien og det er rigtig svært for jeres datter at forstå at det er sådan nu og at hendes rolle nu er en anden end tidligere. Hun har behov for tid til at indstille sig på dette. Da hun ikke er ældre end hun er, så har hun ingen chance haft for at forberede sig på det mentalt, - hun kan måske sige ordet "baby" og det er det. Hvad det egentlig betyder og hvordan det egentlig påvirker hendes hverdag, det kan hun ikke forklare med ord.

Når børn mangler ord, så bliver de fysiske i stedet for og når hun smider sig på gulvet, så er det således et udtryk for at det her er rigtig svært for hende. Det er ikke fordi hun vil være bevidst ulydig eller på tværs, men det er en helt naturlig måde at reagere på. Det samme, når hun ikke vil gå ud til bilen men skal bæres, når hun ikke kan det, så lægger hun sig ned og er rigtigt ked af det, frustreret. Måske begynder hun også at slå ud efter dig og igen er det ofte et udtryk for afmagt.

Jeres ældste datter kan jo ikke sige det hun egentlig føler: "Det er bare så uretfærdigt, du går rundt med lillesøster i armene og jeg skal bare gå bagved for mig selv" eller "forstår du slet ikke hvor hårdt det er at se dig sidde der og amme, du sidder der i timer, det føles som 100år", eller "alle som kommer siger nej og ih og kigger på hende, men hvem interesserer sig egentlig for mig - har I glemt mig?"...

Der er masser af følelser som rumsterer i jeres ældste datter ...

---

---

... og det er enormt vigtigt at I prøver at forstå det og møde hende der hvor hun er. Det er jo ikke hende, der har valgt at der skulle komme en lillesøster, det er jo ikke hendes valg at skulle dele sine forældre - det er jer som har valgt for hende og det må hun meget gerne reagere på. Hun behøver faktisk ikke synes at det er evigt skønt.

Det er naturligvis rigtigt at hun har en alder nu, hvor hun også prøver grænser og hvor hun også skal lære at vente, give plads til andre osv. Men det er også vigtigt at lytte til hende og forsøge at bekræfte overfor hende, at man godt ved at det er svært i øjeblikket.

Prøv derfor om du kan finde en løsning, som kan passe til jer begge. Kan lillesøster f.eks. være i en bæresele eller en slynge imens du afleverer storesøster så du har dine hænder fri til at hjælpe hende, gå med hende i hånden ind. Kunne du f.eks. prøve at invitere storesøster op til jer i sofaen når du sidder og ammer, lægge lillesøster til i tvillingestilling og så sidde og læse en historie for storesøster imens. På den måde bliver ammesituationen ikke kun for dig og lillesøster, men noget som kan være hyggeligt for jer alle 3.

---

---

Prøv også om du eller pigernes far kan lave noget kun med storesøster, så hun også føler sig prioriteret og fornemmer at I gerne vil hende. Prøv når I taler til hende at lytte til hvad det er hun fortæller jer, prøve at sætte jer ind i hendes frustration og så motivere hende til at komme til jer og ikke kun smide sig ned.

Lad f.eks. være med at sige "nu må du også", eller "hold nu op med at" eller "det kan du godt selv"... Det giver hende kun følelsen af ikke at slå til og ikke være god nok og det gør det hele værre. Prøv i stedet at sætte ord på det I tror hun tænker og føler og vær imødekommende: "Bliver du bare så ked af det nu", "det er også irriterende at mor sidder og ammer", "prøv at komme her, kom skat, kom op til mor, sidde her og være med, kom skatterpige".

Du kan læse bøger om opdragelse og udvikling, ikke nødvendigvis om søskende, men om hvordan man generelt skal hjælpe det 1-3 årige barn igennem den alder, som netop er meget svært.

Jeg håber at du kan bruge lidt af ovenstående, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---