Svar: Temperament, aftenskrigeri, spiseproblemer
Hej med dig
Når man har en hurtigtvirkende nedløbsrefleks som du har, så kommer mælken nogle gange sprøjtende så hurtigt, at barnet bliver helt frustreret. Det kræver jo rigtig meget af din dreng, at holde vacuum, synke mælken og trække vejret i en bestemt rækkefølge - det er svært for ham og det er helt naturligt at han så bliver frustreret, når mælken kommer så hurtigt at han ikke kan følge med... han vil jo gerne, han er jo sulten, men det går for hurtigt for ham.
Ofte hjælper det lidt at skifte ammestilling og det kan hjælpe ham at sidde lidt mere op når du ammer. Du kan således bruge tvillingestillingen som en mere oprejst stilling, hvor han sidder mere op og har benene bagud under din arm.
Hvis nedløbsrefleksen er meget voldsom så kan det nogle gange hjælpe at lægge sig ned, endten amme imens du ligger på siden eller også simpelthen ligge på ryggen med din dreng liggende på din mave, hvor han så spiser af brystet imens... Det afhænger naturligvis af brystets størrelse og hvordan du har det med at skulle amme sådan, men muligheden eksisterer.
Nogle gange så bliver børn frustrerede fordi mælken ikke løber hurtigt nok til. Her kan man så stimulere brystet lidt inden barnet kommer til, så man har fået sat gang i nedløbsrefleksen, andre gange kan man brug en lille engangssprøjte og dryppe lidt mælk i mundvigene på barnet imens barnet ligger ved brystet. Når barnet så fornemmer at der er noget at komme efter, så tager det fat.
For lidt og for meget .... det er bestemt ikke nemt:o)
Din dreng er på ingen måde udspekuleret eller beregnende, men han kan afledes og det er det han bliver når han er ked af det og du så pludrer og snakker lidt med ham. Hans problem er dog stadig ikke løst, der er noget han gerne vil fortælle dig og derfor bliver han ved med at græde. Måske er han træt, sulten, har brug for at ligge lidt selv, har brug for at blive taget op, måske han keder sig, måske han har ondt i maven... der er masser af årsager til at børn græder.
Du skriver at du helst ikke vil amme ham, når han vågner og det kan jeg ikke forstå. Det er netop helt naturligt og ...
... faktisk en rigtig god rytme at have, hvis han allerede nu beder om mad med det samme han vågner af en lur. Det betyder jo at du i princippet kan have en rytme der hedder sove, spise, lege, sove og det er jo perfekt i forhold til på et tidspunkt at lære at sove uden at skulle have brystet i munden. Hvis han således får lov til at spise med det samme han vågner, du så skifter ham og tilbyder ham brystet igen, så sikrer du ham for det første hvad han behøver af mad og har samtidig gode muligheder for gode sovevaner efterfølgende.
Samtidig tænker jeg også at det er helt normalt at man i 2 måneders alderen græder mere om aftenen, søger brystet mere hyppig og meget let bliver overstimuleret og overtræt. Prøv derfor at følge hans rytme så meget du kan, giv ham masser af mad i løbet af dagen, så han ikke behøver spiser så meget sidst på dagen og lad ham samtidig også ligge lidt hyppigere ved brystet om aftenen, hvis det beroliger ham. Hvis du så er helt sikker på at han har fået hvad han behøver, så svøb ham, giv ham en sut og lad ham ligge hos far.
Far skal så bare berolige ham, være der for ham, vugge ham lidt, lade sin egen ro smitte jeres dreng:o) Som forældre bliver vi naturligt kede af det og usikre, når vores barn græder og intet synes at hjælpe. Derfor forsøger vi ofte 117 ting i håb om at et eller andet må virke: op til mor, prøve med brystet, over til far, prøve bøvse, ned at ligge, forsøge med en sut, prøve med rangle og andet legetøj, tilbage til mor igen, forsøge bryst igen, ned på aktivitets tæppet, gå lidt rundt, over til far igen, så I liften, svinge lidt, synge lidt, op igen, pludre lidt, tjekke bleen, ned igen osv. osv. og det eneste man opnår er at tilføre endnu flere stimuli - netop det som barnet protesterer mod.
Derfor er det en god idé at svøbe og forsøge at skabe ro, tage det helt roligt selv, være bevidst om at barnet skal have sine basale behov dækket, barnet skal være mæt, skal have ren ble, skal vugges lidt, trøstes, holdes om og så må man prøve at lade sin ro komme over til barnet.
Jeg håber mine tanker hjælper jer videre på vej:o) Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








