Svar: Bider stykker af og kaster op, stå selv og tilberedning af fisk
Hej med dig
Har din dreng fået tænder? Nogle gange så dur det ikke rigtigt med for meget brød, agurk og lignede i hånden, når børn først får tænder, for så får de meget let bidt et stykke af, som de kan komme til at sluge.
Du kan udmærket forsøge med en gulerod og den skal af samme grund ikke koges, da han så igen får bidt noget af. Giv ham den bare rå men skrællet i hånden. Du kan også prøve med lidt blødere brød, f.eks. en lille smule franskbrød med lidt skorpe på eller ½ bolle. Du skal naturligvis være opmærksom på hvedeindholdet i forhold til gluten, men fordelen ved det lidt bløde brød er at han måske så nemmere kan opløse det med sit spyt og således ikke så let får det bide i små stykker.
Din dreng må gerne stå når han står hos dig, du må gerne have ham stående på dine lår og han må meget gerne stå hos dig og hoppe op og ned - det er godt for ham og det giver dig gode armmuskler... Men du må ikke stille ham op ved ting, han skal ikke stå ved noget, før han selv begynder at rejse sig, trækker sig op ved armene for at stå.
Det er meget vigtigt at han i stedet hjælpes med at trille omkring på gulvet, - fra mave til ryg og fra ryg til mave, rundt og rundt. Du må meget gerne lave nogle bevægelege med ham, det kan være:
- Han ligger på ryggen og du cykler med hans ben imens du f.eks. synger 'hjulene på bussen drejer rundt'
- Han ligger på ryggen, grib om hans hænder og håndled og lad ham selv være med til at trække sig op. Først op i siddende stilling og derefter forsigtigt op at stå
- Han ligger på ryggen, tag fat om læggen og bøj i hans hofte og knæ. Lad hans underkrop rulle fra side til side.
- Hjælp ham med at dreje fra side til side, ved at lade ham række efter noget legetøj.
- Du kan også bruge en stor gymnastikbold, som du lægger ham hen over og vugger ham frem og tilbage på bolden.
Legetøj ...
... kan være:
Dig selv, barnet selv, spejl, vugge, luftture/gyngeture i f.eks. et lagen, sansetæppe, ting/rangler ophængt, legetøj som ruller. Legetøj med farver og lyde. Bolde som triller, bolde med vand, ting som kan trækkes.
Svømning er også rigtig godt, hvis I har mulighed for dette, hvor I bor.
Med hensyn til fisk, så kan du tilberede fisk ved at koge det eller dampe det i ovn eller mikroovn. Det er godt at skifte mellem fede fisk, som laks, sild, makrel og tun, og magre fisk som torsk, sej, rødspætte og torskerogn. Når barnet tygger godt, skæres fiskekødet ud i passende små stykker. Husk at fjerne alle fiskeben.
Alle slags fisk, friske eller frosne kan bruges og du kan gøre det at du, når du koger grøntsager til mosen, så tager et stykke fisk og lader koge med de sidste minutter. Du kan også tage et par 'torskebukser', pakke dem ind i madpapir og småkoge dem ca 20 minutter i en gryde. Efter kogning fjernes madpapir og hinden rundt om rognen og den kogte rogn moses med en gaffel.
I ovnen lægger du fisken i et smurt ovnfastfad og stiler ovnen på ca 200 grader og lader fisken stå derinde til den har skiftet farve og ser passende ud - mellem 10-20 minutter er som regel nok. Det vil sige at hvis I selv får lidt laks eller lignende om aftenen lavet i ovn, så må du altså meget gerne give det samme til din dreng.
Fisk er velegnet til frysning endten rå (fersk) eller tilberedt. Det er en fordel med små portioner i fryseren. Når det skal bruges, så skal du optø det i en skål i køleskabet. Du kan også lade det optå i en plastpose i koldt vand, hvis det skal gå lidt hurtigere men optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterier. Det samme gælder i øvrigt for kød.
Jeg tror jeg kom igennem det hele, dejligt og sjovt at høre at du også følger med på tekst-tv... jeg skal tænke på det næste gang:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








