Svar: Falde i søvn selv og sove igennem
Kære Trine
Jeg synes det er en rigtig god idé at I lærer Simon at sove og falde i søvn i sin egen seng. Jeg tænker i den forbindelse også at du skriver du gerne vil stoppe med at amme og jeg kan ikke rigtigt tyde ud af dit brev - ammer du kun om natten eller ammer du også om dagen? Jeg spørger naturligvis fordi du jo godt kan vælge at stoppe amning og så sige nu er det slut - det bliver sikkert hårdt, for Simon er ikke indstillet på det, og han skal jo så have et alternativ...
Han skal jo i givet fald have min 400ml mme dagligt, så hvis du ikke ammer, så skal du altså give ham dette endten af en flaske eller af en kop... Man kan sige at han med den alder han har, ikke behøver blive introduceret for en flaske, fordelen ved flasken er dog, at han kan få denne imens han ligger i sin seng, så han ikke oplever at skulle flyttes, far kan give den, så I begge kan deles om putningen osv... men som sagt skal I af med den igen omkring 1 års alderen... Nå, det var lidt tanker om det:o)
Jeres dreng behøver rent ernæringsmæssigt ikke længere mælk om natten og det vil være rigtig godt at far tager over om natten, så amningen på den måde er slut. I den forbindelse må Simon gerne brokke sig og være utilfreds med situationen, men han skal naturligvis ikke være dybt ulykkelig. I skal altså skelne, hvad gråden handler om...
Derudover tænker jeg at jeres dreng jo nu er i separationsfasen og det betyder at han har brug for at se jer, for at vide at han ikke er forladt. Han har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at I er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt. Derfor kan det være en lidt svær periode at træne "sove for sig selv", men det er også uhensigtsmæssigt som det er nu og derfor synes jeg I skal give det en chance.
Amning eller flaske inden aftenputning er således helt relevant og man kan også godt forsvare at give ham mælk sen aften, mod at du så ved, at han har fået og ikke behøver yderligere om natten. Her kan far så tage over med god samvittighed.
Når I putter ham og han græder, så skal I som sagt vurdere hvad gråden handler om. Hvis han ...
... græder fordi han er utryg, han klynger sig, han vil ikke sove alene, han har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct. Så må I sidde hos ham, holde hænder på hans krop, kærtegne ham blidt, holde ham i hånden osv. så han bliver rolig og føler sig tryg.
Men hvis han småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. så er der ikke noget problem i at gå. Her skal man så bare betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove og så skal man hele tiden gå frem og tilbage, så han ikke føler sig forladt, men oplever at man rent faktisk mener, at han skal sove nu og så betrygge ham i det.
Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle at du kommer lige om lidt igen, at du bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal aldrig vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges! Hvilket det f.eks. bliver i "Godnat og sov godt". Det er også vigtigt at I går tilbage til ham, selvom han ikke græder. Han har brug for at se jer, for at vide at I er der, for at forstå at han ikke er alene ikke er forladt. Det at blive puttet og sove i sin egen seng skal forbindes med noget trygt og rart og det er alfa omega for at få børn til at sove.
Det handler derfor om at hjælpe ham med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så han atter føler sig tryg. Han har som sagt en alder, hvor det er vigtigt for ham at have dig inden for synsvinkel for at han helt forstår at du er der. Kan han ikke se dig, kan han godt føle sig forladt. Og hvis det viser sig at han har behov for den meget tætte fysiske kontakt for at sove i øjeblikket, så skal han naturligvis have den, men prøv i første omgang at se om ikke det at gå frem og tilbage vil betrygge ham nok.
I skal altså tage en beslutning om at det er nu. Så skal han have mad, have bryst eller flaske og så skal han sove - gøres tryg og rolig, vurdere om han har brug for at I sidder lidt hos ham eller om det er bedre at I går til og fra:o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







