Annonce

Annonce

Brev:

Vågen om natten og spisevaner


15. januar 2008

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Vågen om natten og spisevaner

Hej Helen

Jeg har en datter, Asta, på 15 måneder (født 3 måneder for tidligt). Overordnet er hun en glad og nysgerrig pige. Hun har altid været tryg ved andre mennesker, og har indtil for et stykke tid siden, passet sin søvn ret fint.

Den 1. december startede hun i vuggestue, som hun er glad for og hun virker tryg ved de voksne. Hun reagerede umiddelbart ikke på at starte. Efter 14 dage blev hun syg og lå med høj feber og var helt ved siden af sig selv i 10 dages tid, og det tog hende det meste af julen at blive helt feberfri og nogenlunde frisk igen. I al den tid hun var syg, lå hun mere eller mindre hele tiden på brystet af hendes far eller mig, og vågnede tit hvis hun lå i sin seng, derfor tog vi hende ind til os.

Nu vil vi jo så gerne vende tilbage til hverdagen igen og Asta er jo så begyndt at reagere på omskiftningerne(vuggestuestart, rask igen, far er kun hjemme i weekenderne fordi han er på skole i jylland, udvikler sig motorisk meget - skal snart til at gå) Hver gang jeg sætter hende fra mig græder hun, nogle gange kommer hun fra det for et kort øjeblik hvis man lader hende sidde lidt. Hun vil ikke være hos andre end sin far og mor, hun græder når jeg afleverer hende i vuggestuen og er ikke længere god til at lege alene, det er i det hele taget blevet enormt krævende at være sammen med hende på en anden måde end det har været.

Om aftenen ca. 19.30 når vi putter hende får hun sin aftenflaske og lægger sig derefter til at sove med det samme, men så vågner hun omkring klokken 2 og vil bare ikke sove igen. Det starter som en småklynken og når jeg så går ind til hende og siger ”det er nat nu skal du sove, vi ses i morgen tidlig” og lægger hende ned og går, bliver det værre. Hvis jeg tager hende op og prøver at give hende lidt vand lægger hun sig ind til mig, men hvis ...


Annonce

... jeg lægger hende ned igen starter det forfra.

Jeg har også prøvet at være hård, så hun har fået lov at brokke sig indtil hun faldt i søvn og jeg har været inde hos hende med mellemrum, men det kan tage op til 3 ½ time før hun falder i søvn igen. Efter 2 ½ time i nat blev jeg så frustreret at jeg prøvede at tage hende ind til mig i min seng, men det syntes hun bare var sjovt og ville lege og kravle rundt. Så lagde jeg hende ind igen, og så gik der en halv time så sov hun, efter lidt brok selvfølgelig. I forbindelse med at hun var syg fik hun checket ører og lunger osv og der var ikke noget at se.

Asta spiser lidt ustabilt i løbet af en dag, hun er ikke meget for maden i vuggestuen og der er kun få ting hun vil spise. Hun spiser en stor portion havregrød om morgenen, masser af rugbrød til frokost og stor portion mos om aftenen. Hun får lov at spise selv og vi prøver ikke at have for meget fokus på når hun spiser. Mellemmåltider vil hun ikke have, hun kan absolut ikke lide frugt. Jeg prøver hver dag at præsentere hende for det i håb om at det en dag vender.

Nu har det stået på i 14 dage hvor hun i hvert fald hver anden dag tager en seance om natten på alt imellem 1 ½ time og 3 ½ time, og jeg er løbet lidt tør for ideer til hvad jeg kan gøre? Jeg har prøvet at være ret konsekvent ved ikke at tage hende op. Jeg er i tvivl om jeg er for hård? Er det bare en periode vi skal igennem?

Mht til kostvaner: Jeg er i tvivl om hvor stædig man kan være når man er så lille eller hvor reelt det er at hun ikke kan lide maden, hun spytter den ud nærmest inden hun får den i munden, hvis det er noget nyt.

PUHA sikke et langt brev, håber du vil prøve at hjælpe en midlertidig alenemor ud af sine frustrationer. Så hverdagen kan blive hyggelig med lidt overskud igen.

Venlig Hilsen
Signe og Asta

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce