Svar: Søvn - ønsker mere sammenhængende søvn
Kære mor
Tak for dit brev, og jeg vil naturligvis gerne dele mine tanker med dig.
Du fortæller at din dreng er begyndt at kravle og netop det viser at han er rigtig godt igang med separationsfasen. Han er igang med at øve sig i at bevæge sig mere ud på egen hånd, mere og mere væk fra jer. Når børn udvikler sig motorisk, øver sig i at rejse sig, sætte sig, kravle omkring osv. så øver de sig ikke kun om dagen, men også om natten. Samtidig gør hans motoriske formåen at han oplever mere af verden, får mange flere stimuli som skal bearbejdes i drømme samtidig med at han har en alder, hvor han skelner kraftigt mellem kendt og ukendt, fremmede contra mor og far. Det giver helt naturligt en natlig uro og en dårlig søvn.
Det bedste man kan gøre er at hjælpe ham med at finde en god stilling igen og blive lagt ned og puttet. For at han skal blive bedre og bedre til dette vil det være godt at I om dagen også hjælper ham med dette og således støtter hans motoriske udvikling så meget som muligt. Jo bedre han bliver, jo mindre behøver han øve sig om natten:o)
Derudover handler det meget om at betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, at I er der for ham og passer på ham. Han har en alder nu, hvor han har brug for at se jer for at vide at I er der og derfor er det vigtigt at gå frem og tilbage hele tiden, så han føler sig 100 pct. tryg ved at sove hvor han sover. Det er derfor helt rigtigt, når I sørger for at være i nærheden og søger at gøre ham tryg, samtidig med at I også på en kærlig og alligevel konsekvent måde holder fast i at han skal lægge sig til at sove.
Det vil også ...
... være godt i løbet af dagen at lege "gemmeleg" og "borte-tit" så han stille og roligt lærer det med at man er der, selvom man er ude af syne... det er en god leg netop til denne alder.
Så når jeg ser på jeres måde at tackle tingene på, ser på hans alder og den udvikling han er i, så lyder det således rigtig fint og helt alderssvarende.
Så fortæller du at han nogle gange sover op til 4 lure dagligt og man kan i princippet sige at børn jo skal have lov til at regulere deres søvn selv. Jeg tænker dog at det godt kan hænge sammen med hans måde at sove på om dagen, at han også sover så uroligt om natten. Hvis I ligesom kunne få ham til at tage 2 sammenhængende lure, eller en kort lur og så en lang lur, så ville det måske smitte af på søvnen om natten.
Hans indtag af mad for dagen ser umiddelbart rigtig fint ud og der er ikke noget han mangler. Men forsøg om I kan få ham til at sove en formiddagslur, og det må godt være en lidt kortere lur på bare 45 minutter, hvis det passer ham bedst, men prøv så at få en lidt længere middagslur indført, så han over middag sover et par timer. Prøv således at arbejde på en mere fast plan for hvornår han spiser og hvornår han sover i løbet af dagen og at han sover to lure og ikke fire... Det kan forsøges, garanti giver jeg dog ikke.
For som du selv skriver, så ligner han måske dig og sover bare som han gør og vil selv ændre dette i takt med at han bliver ældre. Han trives jo og det er rigtig dejligt, men det er jo også vigtigt at mor kan hænge sammen for ellers dur det ikke...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











