Svar: Morsyg og afviser far

---

Kære Jette

For det første kan du godt holde op med at slå dig selv oven i hovedet, selvbebrejdelser og følelsen af at have handlet helt forkert, det kan ingen af jer bruge til noget og det får ingen af jer det godt af!

Alle begår fejl og det gør vi fordi vi er mennesker, børn skal også lære at det er menneskeligt at fejle og sådan er det. Dernæst kan man så også sige, hvad er en fejl? Set i bagklogskabens klare lys, så kan man jo næsten altid se tilbage og stille spørgsmålstegn ved om det man gjorde var det rigtige. Om man skulle have handlet anderledes og det skulle man måske nogle gange, men man gjorde jo det som føltes rigtigt i situationen også sådan må det være.

Så da du stod med en 1 måneder gammel pige, oplevede hende rigtig skidt og selv efterfølgende fik det dårligt, samtidig med at din mand måtte hellige sig sit arbejde - ja da handlede du og da hanlede I som I var nødt til at gøre i den situation og det er helt okay:o)

Det er rigtig vigtigt at far forsat leger med jeres datter og laver ting med hende, som ligesom er far-datter-ting. Det er også rigtig fint at lade far tage over i dagtimerne, hvor lillepigen er mest motiveret for det og så kan du være mere på om aftenen. De aftener, hvor du så ikke er hjemme, ja der vil det give sig helt sig selv - når mor ikke er der, så er det far som dur og så vil den måde far og datter finder ud af det på være det rigtige. Prøv derfor ikke at bekymre dig om det, men tag en dag af gangen.

Prøv ikke at gøre forskellen mellem mor og far problematisk, men prøv at virke afslappede omkring det. Hvis du f.eks. går ...

---

---

... ud med vasketøj og din datter er ked af det, så kan far imens forsøge at aflede hende lidt og hvis det ikke virker, kan han jo møde hende der hvor hun er: "Savner du mor, hvor gik mor hen, skal vi se om vi kan finde hende" og så tage jeres pige på armen og gå ud og lede efter dig "se, der var mor jo". Så kan hun komme over til dig, få et klem og tilbage til far, eller fortsat være på fars arm, imens du så snakker til hende, fortæller at du lige skal ordne vasketøj osv. og så kommer hun atter over til dig.

Det er rigtigt at hun har egen vilje og temperamentet er mere tydeligt nu med den alder hun har, men hun er ikke udspekuleret og det er ikke sådan at hun kan tænke, hvis jeg gør sådan og sådan, så kan jeg opnå det og det. Men hun kan naturligvis godt være utilfreds med nogle ting og kan give udtryk for sin utilfredshed og det skal hun også have lov til. Derfor må hun nogle gange ha at vide, at hun ikke kan få mor lige nu, mor er på arbejde, men mor kommer hjem igen...

---

---

Det lyder som om at I forældre har det godt sammen og er glade for hinanden og derfor vil din datter også vokse op med en viden om at far er god nok... hun vil jo se hvor meget du holder af hendes far:o) Samtidig så har I jo den store fordel at du netop arbejder i vagter (ja, hvis man kan tale om fordele ved det...:o( ) men det er faktisk nogle gange rigtig godt netop til at give fædre mulighed for at være mere i kontakt med deres børn og det kan på sigt være guld værd, at mor er på arbejde og der så er far-datter-tid.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---