Brev:

Diarré efter rejse og rivende udvikling

Kære Helen

Min søn Emil er nu lige knapt 9 mdr. Den sidste måneds tid, har huset rigtig meget ”udvikling”… det er lige før at jeg ikke kan følge med.

Jeg føler mig derfor i en situation, hvor jeg på ny har brug for dine råd.

Vi har været i Thailand med Emil i hele december måned. Sådan generelt gik det godt. Han havde meget svært ved varmen, sov ikke særlig godt – hverken dag eller nat – men hans humør fejlede heldigvis ikke noget. Lige meget hvor vi kom hen, kommenterede folk hvor ”smilende og glad” en baby han var. Men efter vi kom hjem, var det problematisk at få ham tilbage i den gamle rytme.

Hans spisning: Han spiser ikke særlig meget og havde ikke taget nok på, da han blev vejet til 8,4 kg kort efter vores hjemkomst. Han har desuden haft diarre rigtig længe. Jeg har besøgt vores læge, som gav os rådene at holde ham fra komælk osv. Jeg synes ikke at hans mave er blevet meget bedre. Han har ofte op til 5-6 afføringer dagligt, typisk lige efter et måltid, og konsistensen er stadig meget løs og nogle gange slimet.

Så diarreen har måske også noget at sige i forhold til han vægt.

Appetitten er slet ikke som den var inden vi rejste. Han spiser meget små portioner og bliver hurtigt hvinende og irriteret omkring måltiderne. Jeg forsøger nærmest alt men han spiser meget lidt.

Amningen har han selv sagt mere eller mindre fra. Jeg tror heller ikke der er meget ”krudt” i min mælk mere og han lader til at bruge amningen som hygge i måske et par minutter, så vil han ikke mere. Jeg giver ham derfor blå allomin. Typisk 150 ml inden hans formiddags og eftermiddagslure og til aften forsøger jeg at få ham til at drikke 200 ml – i håb om at han sover bedre. Han vågner mange gange i løbet af natten.

I Thailand delte vi seng og jeg kom hurtigt ind i en vane med at give ham mælk hver gang han vågnede… jeg var så træt og ville bare gerne sove.

Nu tager jeg så en flaske kamillete med i seng og giver ham det hver gang han vågner. Jeg holder ham i hans egen seng. Han protesterer sjældent, drikker lidt og falder i søvn igen. Han vågner bare op så mange gange men hvin og gråd.

Han har aldrig fået vælling. Kunne det være en ide, måske også for at få lidt ekstra i ...

... ham?

En lidt mere alvorlig side af sagen, er at jeg fik en meget hård hjemkost da jeg desværre måtte gennemføre en abort. Jeg havde det rigtig svært og Emil så mig meget ked af det og trist i dagene op til aborten. Jeg ved at det påvirkede ham at jeg var så ked af det. Heldigvis er jeg på vej op igen, har fået flere kræfter og har fået mere styr på den tristhed jeg havnede i.

Emil er dog begyndt at ”pive” meget. Når vi er herhjemme, hænger han meget efter mig. Han kan ligge og lege lidt med sit legetøj, men så kort tid efter begynder han at skrige, ikke græde, men skrige som var han irriteret eller vred. Han ligger og kigger op på mig, vil op men når jeg så tager ham op, vrider han sig hurtigt og vil ned igen.

Det er meget stressende for mig. Jeg skal jo lave mad osv, hvor jeg ikke kan gå med ham på armen og desuden vil jeg heller ikke vænne ham til at blive båret rundt på hele tiden. Jeg forsøger at tale roligt til ham, viser ham noget legetøj, taler roligt, er rolig, smilende osv… men intet hjælper når han først begynder.

Skal han skiftes, bliver han rigtig gal når jeg insisterer på at han skal ligge på ryggen. Han vrider sig rundt og jeg må tit opgive puslebordet (hvor jeg IKKE synes han må lære at det er ”ok” ikke at ligge på ryggen), så tager jeg ham ned i sengen, hvor han så bliver edder-gal hvis han ikke må krybe hen til sengegærdet for at rejse sig op. Han vil slet ikke ligge stille og bliver gal når han skal have tøj på. Igen forsøger jeg hver gang at være rolig. Jeg bliver altså ikke vred eller frustreret i min attitude overfor ham… selvom jeg får lyst!

Er der tale om den her separationsfase?

Puhh Helen, det var et langt brev men jeg har virkelig brug for et par råd der giver mig nogle handlemuligheder. Jeg bor alene med Emil. Emils far, min kæreste, står klar til at hjælpe til, men det er som om det er mellem Emil og mig problemet er. Lars mærker sjældent til det jeg gør. Emil er anderledes i forhold til ham.

Jeg vil gerne gøre det bedste i forhold til Emil og jeg er ufattelig ked af hvis han har lidt under at jeg har haft det svært. Jeg har kræfterne fået igen nu.

Håber du kan finde hoved og hale i dette lange brev.

Kærlig hilsen
Trine, Emils mor.

Læs Helens svar »

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar

18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar

25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: