Svar: Tandbørstning, rose sit barn og sundhedsplejerske

---

Kære Majbrit

Det er meget normalt at børn på et eller andet tidspunkt i deres liv protesterer mod tandbørstningen og det er rigtig fint at I forsøger at finde alternative måde at gøre det på. Ud over at forsøge med den elektriske, så kan man også prøve foran et spejl, så barnet kan se hvad man laver, man kan synge en sang, man kan prøve at fjerne sig fra det sted, hvor det plejer at foregå og således f.eks. forsøge mens barnet ligger på sofaen (ikke sengen, den skal forbindes med noget rart). Man kan også sætte sig med ham på skødet og se om det gør nogen forskel og nogle gange kan man skiftes så det endten er far eller mor - nogle gange vil børn godt acceptere det, hvis de selv får lov til at vælge om det skal være far eller mor.

Og så er der også tidspunkter hvor de bare ikke vil og hvor man som forældre er nødt til at stå igennem, selvom det er utroligt frustrerende. De skal jo børstes de tænder og barnet forstår ikke hvor vigtigt det er.

Man skal naturligvis ikke yde overgreb på barnet, men man kan godt være nødt til at holde barnet fast uden at gøre det ondt. Det er altså et spørgsmål om at forsøge at finde gode alternative muligheder, så det stadig er lidt sjovt og så barnet accepterer det og så samtidig med lidt fasthed og konsekvens vise at her gå man som forældre ikke på kompromis.

Med hensyn til ros, så kan man i princippet ikke rose for meget, børn har brug for at blive set og anerkendt og du må meget gerne rose din dreng. Ros dog også processen, så du f.eks. ikke kun roser den ting han viser dig, men så du også roser det han har gjort. Nu er han jo stadig ikke så gammel, men hvis børn f.eks. har tegnet en tegning, så kan man godt ud over at sige "nej hvor er den flot" og "hvor er du dygtig", f.eks. også sige "Jeg kan godt se at du har gjort dig rigtig meget umage med at tegne de små streger der", "eller det er en flot sol, hvordan kan det være du valgte at den skulle have orange stråler og ikke gule"... kan du se hvad jeg mener?

Det er en rigtig god idé at skelne imellem selvværd og selvtillid, da det er to vidt forskellige ting.

Selvværd handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde.

Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige de ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at klatre i træer, spille bold eller andet, så har man selvtillid på disse områder.

Selvværd og selvtillid er altså to forskellige ting og det er vigtigt at man er bevidst om at god selvtillid på forskellige områder ikke giver et bedre selvværd. Det er derfor også vigtigt at forældre er bevidste om at det at rose barnet kan give barnet masser af selvtillid, men at ros ikke behøver påvirke deres selvværd.

Jeres dreng har brug for at I elsker ham og ser ham som den han er. Han har behov for at føle sig set og lyttet til, føle sig forstået. Det giver ham selvværd. Har man et højt selvværd, så ved man at man er god nok selvom man har begået en fejl.

I alderen 1-3 år skal børn lære at indgå i interaktion med andre mennesker, de udvikler egen vilje, deres selvstændighed bliver tydeligere og de skaber relationer til andre mennesker. Det er en proces, hvor jeres dreng vil øve sig på forskellig vis.

Når han sidder og leger med sine klodser og de ikke vil som han vil, så bliver han ulykkelig eller vred over og det ...

---

---

... er helt normalt. Når du oplever at noget er svært for ham, så er det ikke ensbetydende med at du skal gøre det for ham, men at du viser at du er opmærksom på det, sætter ord på for ham "driller klodserne" og at du motiverer ham til at prøve igen og guider ham. Det er vigtigt at han får lov til at prøve selv og at han oplever at han godt kan, at tingene lykkes nogle gange det vil for ham være en lille sejr. Og andre gange skal du naturligvis hjælpe ham.

Når han får en lille sejr, når noget lykkes for ham, så er det således helt okay at du siger han er dygtig, det giver ham selvtillid at vide at han er god til noget. Men hvis du også vil styrke hans selvværd, så er det vigtigt at du også fortæller ham, hvad der gør ham til noget særligt. F.eks. når han henter noget som du har bedt ham om, så er det vigtigt at du ikke kun sige han er dygtig, men at du også fortæller ham, hvor glad du bliver, hvor dejligt det er at du har ham til at hjælpe dig osv. Så han vokser op med følelsen af at han er noget særligt, at han som person har værdi:o)

Med hensyn til sundhedspleje, så er det sådan at det er et tilbud, som alle børnefamilier får. At det er et tilbud betyder at man faktisk godt kan sige nej tak. Det er der dog næsten ingen der gør, de fleste familier synes det er rart at få råd og vejledning. En sundhedsplejerske kan undersøge, rådgive og vejlede børn og familier helt fra graviditet og fødsel til den unge går ud af skolen. Det vil sige at når din dreng eller dine børn kommer i skole, så vil de der møde sundhedsplejersken igen - måske kan du selv huske at du var til sundhedsplejerske som barn, skulle have tjekket ørerne, synet osv...

Hvor tit sundhedsplejersken kommer aftales forskelligt fra kommune til kommune. Det er kommunalbestyrelsen der i sidste ende bestemmer, hvad tilbudet skal være. I nogle kommunder får man derfor flere besøg af sundhedsplejersken end man gør i andre kommuner. Nogle kommuner tilbyder kun 3 besøg, andre kommuner tilbyder måske 7 besøg inden for et år. Nogle kommuner tilbyder besøg når barnet er 2 år og i andre kommuner er dette skåret væk. Hvad tilbud der er hvor du bor, kan du se af kommunens hjemmeside - jeg mener faktisk at din kommune tilbyder rigtigt mange besøg...

---

---

Hvis du ikke har lyst til at sundhedsplejersken skal komme mere, så synes jeg du skal sige det til hende. Måske din dreng også skal i institution og du derfor tænker det er overflødigt. Som sundhedsplejersker ser vi dog med andre øjne på børn og familie end f.eks. pædagogerne gør - fordi vi har forskellige uddannelse.

Det kan også være at kemien imellem jer ikke er særlig god, så du af den grund gerne vil stoppe besøgene - her skal du vide at du altid kan bede om at få en anden. Det er vigtigt at kemien passer. Der er også forældre som synes det hele går så godt, at der ikke er behov og det er jo helt fint at sige nej. Har man så problemer, så kan man jo altid ringe til sundhedsplejersken og få en snak over telefonen. Nogle steder tilbydes også åbent hus eller der er mødregrupper hvor sundhedsplejersken deltager, så man på den måde alligevel har lidt kontakt.

Nå, det var en masse snak om sundhedsplejersker og vores arbejde, men det kort og lange er at du godt kan vælge hjemmebesøgende fra og sige at du ikke ønsker sundhedsplejerske. Det kan du gøre nu og det kan du også gøre når du får nummer 2. (Jeg håber det går godt med graviditeten:o))

Fortsat held og lykke, håber mine tanker hjælper dig lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---