Annonce

Annonce

Brev:

Men hvordan får jeg hende til at slappe af og lulle sig ind i søvnen?


12. januar 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Men hvordan får jeg hende til at slappe af og lulle sig ind i søvnen?

Kære Helen

Nu hvor Paula er blevet en rigtig stor og livlig baby er jeg stødt på et problem af en helt anden kategori end den vante, og jeg må indrømme, at jeg er ret meget i vildrede.

Paula udvikler sig fint. Hun har længe kunnet vende sig både fra mave til ryg og omvendt, selv om hun bedst kan lide det sidste. Hun griber ud efter ALT, og ikke så få gange har jeg været nødt til at redde storesøster, hvis hår er umådelig sjovt at hive i for en lille vildbasse…! Hun er en rigtig glad baby, der deltager i familielivet med stor interesse - hun suger nærmest til sig af verden omkring hende - og hun pludrer, griner og leger rigtig dejligt.

Om dagen sover Paula to gange. Min ”plan” er, at hun skal sove 1½-2 timer om formiddagen fra kl. 10 og så igen 1½-2 timer om eftermiddagen fra ca. 14.30. Hun får grød om morgenen, mos til frokost, en flaske at sove til eftermiddag på, mos igen om aftenen (lidt frugt ind imellem, hvis der er for langt) og så en flaske at sove på. Derefter får hun en stor flaske vælling, når jeg går i seng ved 23-tiden.

Paula sover sine lure om dagen uden problemer. Indrømmet, hun har visse problemer med at falde ind i en fast rytme, for formiddagsluren kan lige så nemt vare ½ time som den kan vare 2½. Det er helt uforudsigeligt…! Derefter indpasses resten af dagen efter første lur…

Problemet opstår som regel om aftenen. Jeg lægger Paula i seng ved 19-20 tiden, alt efter hvornår seneste lur sluttede. Som regel er hun godt træt der, og jeg forsøger at beregne, at hun ikke er vågen længere end ca. 3 timer ad gangen. Så plejer hun at være grydeklar. Ofte falder hun også i søvn med sin flaske, men på det seneste sker det oftere og oftere, at hun ikke falder i søvn, og så har vi cirkusset. Hun kan nemlig bare ikke finde ud af at falde i søvn selv!

Når hun bliver lagt op i sin seng, kører hele hendes lille krop, tilsyneladende med det ene formål at holde sig vågen. Nogle gange kører både arme og ben på hende, og andre gange ligger hun bare og ”snakker” og hiver sutten ind og ud af munden. Når hun begynder på dette, ender det ...


Annonce

... næsten altid med, at jeg lægger mig sammen med hende på min seng, og på et tidspunkt tager jeg fat i hendes arme og holder dem, så hun kan ligge stille. Når hun så ligger stille på den måde, går der ikke ret lang tid, så sover hun som en sten.

På det sidste synes jeg bare, at det bliver værre og værre, forstået på den måde, at hun ikke falder i søvn, selv om jeg ligger sammen med hende! Hun ligger og leger og kigger på mig og griner, og sådan kan hun sagtens ligge en time, selv om jeg VED hun er dødtræt. Til sidst bliver hun pylret og sur, begynder at klynke og græde, og dette slutter med, at hun pludselig - efter megen protest - giver op og falder i søvn af bar udmattelse.

Det bekymrer mig lidt, at hun er sådan, selv om det sikkert kun er en fase. Jeg er nemlig ikke den store tilhænger af, at have mine børn sovende i sengen på fast basis - jeg får simpelthen ikke selv sovet på den måde. Jeg vil gerne hjælpe Paula med at falde i søvn, men ud over at lægge mig sammen med hende, så ved jeg ikke hvad jeg kan gøre. Jeg synes heller ikke, at det er helt fair, hvis jeg skal ligge i op til en time og vente på at hun bliver udmattet nok. Det er vel heller ikke rart for hende at falde i søvn på den måde?

Har du nogen idéer til hvad jeg kan gøre for at gøre hende mere ”klar” til at sove, så hun lettere kan acceptere det? Jeg har forsøgt mig med bare at lade hende ligge og ”snakke”, men for det meste - og især i den senere tid - får hun bare arbejdet sig op til en pylrethed, som hun slet ikke kan komme fra igen, og så er det endnu sværere for hende at falde i søvn.

Jeg kunne godt tænke mig, at jeg slet ikke skulle ligge sammen med hende, for det gør det jo noget sværere, når hun skal passes af mormor og morfar (hvad hun jo med jævne mellemrum skal, da jeg jo er alene om hende), men hvis det er det, der skal til, så må det jo være sådan i et stykke tid. Men hvordan får jeg hende til at slappe af og lulle sig ind i søvnen lige så stille, så hun ikke bare falder om af udmattelse?

Glæder mig til at høre dine tanker om sagen.

Mange hilsner
Mette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce