Svar: Vågne timer om natten
Kære Camilla
Jeg tror umiddelbart at det er et sammensurium af mange ting som gør at Gabriel fortsat vågner om natten.
Du fortæller at der sker rigtig meget med ham motorisk i øjeblikket og det betyder også at han rent mentalt skal indstille sig mere på at bevæge sig mere væk fra jer, udvikle større selvstændighed. Det giver naturligt mere uro både fysisk og mentalt om natten.
Du fortæller også at du har ammet Gabriel hver anden time natten igennem og gjort dette gennem længere tid. I stedet har han så nu fået en sut, men han har jo stadig lært at han skal sutte for at kunne sove. Så det er fint at han ikke længere får brystet, men vanen med at vågne og have behov for at sutte for at kunne sove videre - den har han og den tager det tid at ændre på. Fordelen ved sutten er dog at han jo selv vil kunne finde denne i søvne og på den måde vil han blive bedre og bedre til at klare det selv, når han vågner om natten:o)
Du fortæller at I er begyndt at give kamillete og sødmælk, hvilket jeg må indrømme godt kan virke lidt som et skråplan, når man er 11 måneder gammel. Men hvis det virker, så går det vel endda - det er dog vigtigt at I i stedet forsøger at se på hans indtag i løbet af dagen, så han ikke behøver hverken flaske eller bryst for at kunne sove, når det er nat. Det er fint at give ham det inden han puttes, men så er det også det!
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød, mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frisk frugt eller frugtmos, vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskellige smørbart pålæg, rester fra aftensmaden, - det kan være små stykker frikadelle, kylling, kogte grøntsager, et stykke tærte, kogte pastaskruer osv. Vand af kop.
Eftermiddag: En portion tykmælk eller lignende med frugtmos, banan, bær, frisk frugt at sidde med selv - det kan være appelsin, blommer, mandarin, melon og lignende. ½ bolle med smør, ost osv. Vand af kop
Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, det kan være lidt ærter, majs, avokado, rød peberfrugt, agurk, vand af kop
Aftensmad: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellige slags og meget gerne både lidt der er moset og så mad i stykker som han selv kan spise. Det mosede for at fylde, så I er sikre på at han ikke er mere sulten.
Kan få lidt frugtgrød med mælk på til dessert og kan om aftenen også få mælk af kop.
Nogle forældre vælger at tilbyde en portion natgrød inden barnet skal i seng, for at være sikre ...
... på at han ikke er sulten. Men ellers så er det her jeg tænker du kan amme eller give flaske og så puttes han til natten - ca kl. 20
Herefter er det så slut med indtaget i øvrigt:o)
Han opvågninger hver 2 time er vanebetingede - han har simpelthen vænnet sig til at vågne hver anden time, vænnet sig til at han skal have brystet (eller sut) i munden for at kunne sove videre. Det har været det middel som har hjulpet ham fra en søvnfase til en anden. Dette husker hans lille krop og det tager tid at få nye rutiner.
Han uro med at kaste sig frem og tilbage i sengen skyldes hans alder og hans motoriske udvikling som også giver ham flere oplevelser og flere drømme. Det er helt normalt og helt okay. Du skal naturligvis sikre dig at han ikke kan slå hovedet ind i tremmerne, men ellers må han gerne karte rundt og selv forsøge at finde en stilling som han synes er god. Hvis I ikke allerede har givet ham en juniordyne, så vil det være en god idé nu!
Netop fordi han øver sig i at være mere og mere adskilt fra jer og bevæger sig mere og mere ud i verden på egen hånd, så har han ekstra behov for fysisk kontakt og nærhed. På den måde er der bestemt også et tryghedssmæssigt aspekt inde over og I må forsøge at give ham så meget fysisk kontakt som muligt i løbet af dagen.
Forsøg at komme væk fra sutteflasken, tilbyd i stedet vand eller mælk af en kop, så han få meget små mængder af gangen og kommer helt væk fra det at skulle spise om natten.
Det er meget sandsynligt at han vil ændre søvnvaner igen, når han starter i vuggestue. Netop fordi der er så mange nye indtryk, så vil han endten falde omkuld eller også vil han drømme endnu mere og derfor sove mere uroligt... det må tiden vise. Det er fint at han skal starte til februar, men det betyder ikke at han keder sig hjemme - han har det bedst hos jer:o)
Det har været godt for jer at amme ham om natten og det har givet jer ro, det har været et valg du har truffet og sådan er det. Nogle gange er man nødt til at træffe valg uden at vide om det har nogen betydning - så må man vælge ud fra det nu, man er i og det var det godt. Der er ingen grund til at du går og bebrejder dig selv noget - vi gør jo alle det bedste vi kan i de situationer vi står i.
Tilsidst vil jeg lige sige at I naturligvis skal være opmærksomme på om han vågner og ligger uroligt fordi han har ondt - det kunne være ondt i ørerne eller ondt for tænder...
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber I hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









