Svar: Amning, mad og rytme
Hej Lene
Det er dejligt at det går så fint med Victoria og du må gerne forsøge med et fjerde måltid.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 07: amning
Morgen/formiddag 09: Skemad og vand af kop. Tilbydes også små stykker brød at sidde med i hånden, må gerne ristes, så det er lidt hårdt i skorpen, tilbydes også små stykker frisk frugt og måske lidt frugtmos.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10.30
Frokost 12-13: Grøntsagsmos med lidt kogt kød eller fisk, forsøge med grøntsager med mere smag: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Det er netop vigtigt at få hendes interesse for maden ved at tilbyde stor variation i smag, udseende og konsistens og også udnytte at hun kan sidde med noget i hånden selv.
Kan herefter tilbydes bryst og puttes til middagslur - jeg kan se på din plan at du først plejer at putte hende til lur efter eftermiddagsmåltidet - det må du også gerne blive ved med, hvis du mener det fungere bedst:o)
Eftermiddag 15.30-16: En portion grød, evt. med lidt frugtmos. Tilbydes her også lidt frisk frugt at sidde med i hånden, det kan være mandarin, appelsin, stykker af melon, blomme eller lignende. Vand af kop
Aften 18: Mere og mere af jeres mad, meget mere smag og kraft. Hun må meget gerne begynde med lidt ris, lidt sovs, indmaden af en frikadelle, hvis du laver kartoffelmos og millionbøf, så kan I spise det samme. Hun skal altså have hvad I spiser. Giv hende små kogt blomkåls og broccolihoveder, kartoffelbåde og lignende hun kan sidde med. Vand af kop
Ammes og puttes ca kl. 20
Sen aften ...
... 23: Ammes inden natten og sover så til næste morgen...
Du har tidligere fortalt mig at du selv har gluten allergi og derfor er nervøs for at din datter skal få dette. Det kan jeg godt forstå og det er helt okay at du derfor er tilbageholdende med at give hende glutenholdige fødevarer.
Du fortæller mig at du heller ikke giver hende mælk, men også holder hende på mælkefri diæt - hvorfor det? Har du haft lægen med inde over den beslutning?
Jeg kan som sagt godt forstå at du er urolig og gerne vil gøre det bedste for din datter, men det er vigtigt at hun ikke bliver holdt på en diæt, som hun måske ikke har behov for. Det er meget vigtigt at hun får 'almindelig' mad, men at maden naturligvis tager udgangspunkt i det du selv spiser... Nutramigen smager ikke særlig godt og jeg kan godt forstå hun ikke vil drikke det af en kop - har du selv smagt det? Derfor er det vigtigt at du finder ud af om hun overhovedet behøver det - dyrt er det jo også.
Du ammer hende fortsat og hun får via dig fint med mælk, så derfor siger jeg ikke at du skal begynde at give hende masser af komælk. Men f.eks. via sovs, i frikadellefarsen osv. kan der være mælk og hvis ikke hun er mælkeallergiker, så er det som sagt vigtigt at lade hende få dette. Du kan lave sovs jævnet med majsstivelse, purerede grøntsager eller syrnede mælkeprodukter.
Af grød kan du lave: Risengrød, risvandgrød med frugt, hirsegrød, boghvedegrød, grødblanding uden gluten, grød af majsstivelse. Man kan også købe specialfremstillet havre og du kan selv bage brød af jyttemel, majsmel (fint og groft), boghvedemel, boghvedegryn, hørfrø, hirseflager, solsikkekerner og lignende, ligesom du også kan lave de lidt grovere grødtyper ved at blande disse ting.
Et stykke knækbrød uden gluten kan også bruges til at sidde med i hånden, øve sig på, der er dog ikke så meget næring i dette, som hvis du selv bager brød.
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







