Brev:
Pludren, morgenmad og pasning?
Kære Helen
Så er vi tilbage med flere spørgsmål - dog ikke helt så mange som sidst (o:
Vores dreng er 7 måneder og tre uger. Han udvikler sig i øjeblikket (de sidste par måneder) i en rivende fart. Vi kan stort set se ændringer fra dag til dag. Han møver sig rundt, rokker på alle fire (har gjort det en måneds tid), sætter sig op, kravler baglæns og meget mere. Fantastisk at følge med i(o:
Vi oplever at han stortrives. Han er glad og aktiv dagen lang. Vi har meget god kontakt med ham. Vi leger forskellige gentagelseslege med ham, som han kan koncentrere sig om længe og elsker. Han lytter tydeligvis meget, når jeg synger og spiller for ham. Han er super nysgerrig, piller ved alt, skal se alt og følge med i alt. Han bringer mange smil og grin frem hver dag! (o:
Vi undrer os dog over at han stort set ikke pludrer eller siger noget (fx dada). Vi har en fornemmelse af, at han hører fint, men det kan være svært at vurdere. Vi tænker også at hans pludren er på pause, da han i øjeblikket bruger alt sin krudt på det motoriske. Kan det være årsagen?
Et andet spørgsmål handler om morgenmad. Morgenmad viser han stort set ingen interesse. Vi skal konstant aflede ham for at få skeen ind i munden, hvor han så tager imod, men åbner ikke selv munden rigtig, som ved de andre måltider. Det er uanset om han får mad kl. 7.30, 8.00 eller kl. 9.00 (vi har prøvet forskellige tidspunkter). Vi laver skiftevis havregrød og øllebrød til ham – begge dele med frugtmos.
Vi mener jo at morgenmaden er et vigtigt måltid – og vil gerne at han spiser. Jeg tror max vi får ½ dl. i ham, men på ovenfor beskrevet måde.
Hvad kan være årsagen? Kan det være at han ikke er til de to grødtyper – hvilket undrer mig, da jeg laver grøden lind og cremet – synes selv det smager lækkert (o;
Jeg tænker at han nok ville vise større interesse, hvis jer serverede yoghurt naturel med godt med frugtmos og brødkrummer i, men synes umiddelbart ikke, det har samme næring som i fx havregrød, der er så dejligt sundt og mættende.
Det skal selvfølgelig siges, at han får en flaske ved 4-5 tiden. Grunden til dette er, at vi stadig ikke kan få ham til at tage flaske i vågen tilstand. Tidspunktet for flasken burde dog ikke have indflydelse på morgenmåltidet, mener vi.
Mit tredje spørgsmål handler om færdigprodukter. Vi har altid lavet maden til ham selv ...
... – bortset fra lidt frugtmos på glas af og til, når det skulle går lidt stærkt.
Hvad er din holdning til fx frugtmos på glas, som jo er økologisk og ikke tilsat sukker!? Er det ernæringsmæssigt lige så godt, som det vi har kogt og lagt på frys?
Hvordan med grød som færdigprodukt? Jeg synes det er en jungle. Fx fuldkornsgrød uden tilsat sukker, er det lige så godt, som hvis jeg laver det selv? Jeg spørger, da jeg nogle gange synes at jeg bruger meget tid på at forberede mad til vores dreng. Nogle måltider kunne måske gå lidt hurtigere – ikke frokost og aftensmad – men fx grødmåltider. Hvordan er det i øvrigt med tilsat vitaminer i færdigprodukter som grød? Er det godt eller skidt, når vores dreng får varieret kost – eller er det uden betydning?
Sidste spørgsmål handler om pasning. Vi har et bedsteforældrepar, som rigtig gerne vil passe vores dreng, så vi forældre kan få et par timer sammen og fx gå ud at spise frokost sammen. Det lyder jo dejligt. De har set ham løbende – ca. hver 14. dag - fra han blev født.
Jeg oplever, at han ser dem som fremmede hver gang de kommer. Der er ingen genkendelse at spore hos ham, hvilken jeg anser for helt almindeligt, da der oftest går 2 uger mellem besøgene. Han viser dog interesse og åbenhed overfor dem, når de har været der lidt tid.
Min kæreste og bedsteforældrene synes vi på lørdag, skal lade dem passe ham et par timer. Selv er jeg meget i tvivl. De er begge meget glade for vores dreng og er meget kærlige og omsorgsfulde over for ham, det er ikke det der er min bekymring. Min bekymring er at gå fra vores dreng – overlade ham til nogen, der for ham er fremmede. Hvad mener du?
De har også foreslået at vi kan være der et par timer om formiddagen med ham, så han bliver tryg, for så at gå et par timer.
Umiddelbart synes jeg at han bør se dem oftere i en periode, så de ikke er fremmede, men lærer dem lidt at kende og bliver rigtig tryg ved dem – og så lade ham være hos dem et par timer. Jeg går ud fra at det også er sådan man gør, når små børn skal indkøre sit barn i vuggestue eller dagpleje. Men er jeg pylret – og er han stor nok til at klare det?
Nok fra nu herfra! Jeg glæder mig meget til dit svar – og håber på svar snarest, da jeg er meget i tvivl om pasningen af vores dreng lørdag..
På forhånd tak! (o:
Kærlige hilsner
En mor med spørgsmål på hjerte (o:
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.