Brev:

Hvordan hjælper jeg mit barn med vreden?

Hej Helen

Vi har en søn på 6 år, som går i skovbørnehave for ca 24 børn 5-7 år, mest drenge (det land vi bor i går børnene i skole først som 7 år gamle)

Han fik en hård start i inst.livet. Han var hjemme til han var lidt over 2 år, kom så i vuggestue (dagpleje kom ikke på tale, fordi vi mente at dagplejemødrene, som mange er omkr. bedstemødrealdre ville have svært med at tackle ham, fordi han var sådan en livlig, og for mange lidt "farlig/vild" dreng, der havde brug for mere end en dagpleje kunne tilbyde. Dem vi ser til dagligt, går meget spadsereture, de søde piger med deres dukkevogne osv. Vi forestillede os at han ville bare være "til besvær" for dem, fordi han ville så meget mere).

Efter 8 mdr i vuggestuen, hvor han tryglede og bad om at slippe for vuggestuen, gav vi op, og bad om en dagpl.plads, fordi der var ikke andet alternativ. Vi havde taget fejl. Han faldt godt til i dagplejen. Men efter lidt tid, var der kun 3 små piger på omkr 1-2 år og vores på 4 år og en anden dreng på samme alder tilbage i dagplejen. Den anden dreng kunne godt finde på at møde vores med "jeg gider ikke at lege med dig i dag" og kemien var ikke rigtig der.

Herhjemme skal børnene ud af dagplejen og i bh som 6 årige, dvs sidste år inden skolen, og de fleste flytter ikke fra dagplejen, før de er tvunget til det. Men vi mente at vores havde brug for en større vennekreds, eller ihvertfald muligheden dertil. Dvs så han selv kunne vælge sine venner.

Han kom så i skov-bh, som en af de yngste, som så betyder at der 2 gange er gået en årgang derudfra i skole og han sammen med et par andre, har måttet blive tilbage. Det har ikke været nemt for ham, og jeg har gjort pedag. opmærksomme på at han har savnet de andre, men det har gået så godt det nu kunne. Vi er glade for bh og har et godt samarb.

Sønnen har det lidt svært med at omgås andre børn socialt. Han siger at han ikke vil have mange venner, og udnævner især ældre venner, når jeg spørger hvem er hans venner.

Han har fået lov til mange ting, som hans jævnaldrede ikke har. Han har været med i byggeriet af vores hus siden han var 1, har derfor håndteret værktøj-redskaber hele tiden, hammret søm i væggen, snittet i træ med kniv, savet gipsplader osv.
Mor har indtillet sig derefter, og har vænnet sig til en robust dreng, efter 2 piger.

Han har en meget stærk vilje, som til tider har været svær at tackle, og har givet mange ...

... kampe. Men vi har mærket stor fremgang det sidste år, (måske mest efter at have gjort mig umage at være mere anerkendende overfor ham) han er meget mere rolig, og vi kan snakke ham til. "Raserianfald" og kampe, er mere og mere sjældne, og vi hjemme, synes han er blevet en så meget nemmere dreng at omgås.

MEN efter sommerferien, da han startede igen i bh var det hver dag i en måned, at vi fik at vide hvor dårligt det var gået ham i bh. De sagde, han ville ikke med på tur, ikke i tøj, bandede, slog, sparkede, skallede og kastede med møbler. Til mor ikke kunne tage mere, og tog ham hjem i en lang weekend 4-5 dage, og fik en ordentlig snak med lederen.

Jeg/mor troede at dette var reaktionen efter savnet af vennerne, som ikke var der mere. Men det fortsætter. Sidste fredag blev jeg ringet op for at hente ham, fordi han bare ingenting ville, og han begyndte at bande slå, og skalle. Alle de andre var gået på tur. Jeg har aftalt med personalet om at hellere ringe, end at han skal få de helt vilde raserianfald derhenne.

Vi er lige ved at tro det er løgn. I takt med at alting glider så meget nemmere herhjemme, går det ad h.... til i bh.
Jeg har mulighed for at have ham hjemme meget, og de siger at han er værre efter at have været hjemme meget og efter weekenderne. Som jo er meget sårende at få at vide. Fordi han er sød og rar hjemme.

Han er regelmæssigt ca 6 timer i ca 4 dage om ugen i bh.
Jeg arbejder hjemmefra, og har haft mest lyst til at tage ham ud af bh, men fordi jeg tror det er det sociale han har svært med, vil jeg ikke tage ham hjem, fordi det er ingen andre børn hjemme. Så jeg mener ikke det hjælper ham.

Jeg har også været så "fræk" at sige min mening til personalet, om at jeg mener ikke at de er gode nok til at lytte til ham (han bliver let frustreret når han ikke ved tingene på forhånd, eller bliver for meget forstyrret i legen og har svært med kollegiale beskeder). Jeg har også sagt til dem, når de hentyder til at det har noget med hjemmet at gøre, at det godtager jeg ikke bare sådan, fordi det aldrig har gået så fint og smertefrit hjemme. Derfor mener jeg at de godt selv kan kigge lidt på deres egne metoder.

Jeg har fået direkte besked fra lederen nu, om at jeg burde søge hjælp/information om hvorfor han bliver så vred og bander, slår, sparker, smider med ting og måske det værste skaller efter pædagogerne.

Så det korte af det lange, hvad gør vi?

Læs Helens svar »

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.

Svære afhentninger i fritten

Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...

Læs hele brevet og Helens svar

20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: