Svar: Græder meget og vil ikke være uden far og mor
Hej med dig
Først en lille vigtig ting. Boen-prøven skal ikke opfattes som en eksamen, som barnet ligesom skal bestå. Det er derfor rigtigt synd at der har været så stor fokus på netop denne prøve hos jer, så I har været urolige over at den skulle tages.
Boeltesten er en screeningstest, som man normalt foretager når barnet er mellem 8 - 10 mdr. gammel. BOEL står for Blik Orienteret Efter Lyd og det er en prøve, hvor sundhedsplejersken danner sig et indtryk af, hvordan barnets opmærksomhed, hvordan barnet indgår i et samspil og hvordan barnet reagerer overfor visse lyde og visse synsindtryk.
Testen er oprindeligt blevet udviklet for at sundhedsplejersken kunne opfange børn med kontaktforstyrrelser, høre- og synsproblemer, børn som på en eller anden måde ikke er udviklet og har en kontakt som børn i den alder normalt ville have.
Når vi laver testen, så bruger vi en en griber, som er en rød træpind, 2 små sølvbjælder og 2 små sølvklokker, som har en bestemt lyd, en snurre eller sølvmobile, som det også kaldes og så en lygte for at se om barnet skeler.
Måden man udfører testen på skal foregå på en helt bestemt måde, der er altså helt bestemte regler der skal følges og det første man altid skal gøre er at skabe god kontakt til barnet. Der skal være en hyggelig stemning og barnet skal føle sig tryg. Barnet skal sidde på en af forældrenes skød med front mod sundhedsplejersken, som sidder på gulvet i knæstilling. Afstanden her er er mellem 1/2-3/4 meter. Først når sundhedsplejersken har etableret kontakt til barnet, taler med det, får det til at pludre og føle sig tryg, præsenteres barnet for den røde pind.
Og igen først når barnet har set efter pinden, puttet den i munden osv. som barnet forventes at gøre, rykker sundhedsplejersken nærmere. Det hele bliver altså hele tiden afstemt ...
... efter hvordan barnet har det og de signaler barnet sender.
Hvad der er sket hos jer tør jeg ikke sige. Det er dog ikke spor unormalt at børn netop i 8-10 måneders alderen er betydeligt mere afstandstagende til fremmede end de tidligere har været. De gennemgår jo en rigtig stor proces netop der, separationsfasen og det er helt normalt at de i den alder er særligt tryghedssøgende og helst vil se verden an fra forældrenes skød.
Det du fortæller omkring mødregruppen og de julebesøg I har haft, måden jeres datter har reageret på og måden hun selv tackler det på, - det lyder helt normalt for hendes alder. Hendes protest med gråd og større selvstændighed er også normal for alderen, det er netop i denne alder at mange børn f.eks. begynder at lukke munden for skeen - de vil selv selvom de ikke kan og det er også i den alder, at barnet pludselig kan blive så hidsig og ked af det, at man som forældre bare står og ser på og tænker "hvem er den lille pige"...
Jeg ved godt at I har været meget igennem med indlæggelse osv. hvilket naturligvis også spiller ind på situationen nu. Sandsynligvis både på måden jeres datter reagerer overfor fremmede på, men også måden sundhedsplejersken måske reagerer på? Jeg ved også fra dine tidligere breve at kemien imellem jer ikke er den bedste..
Jeg kan jo kun gå ud fra det du fortæller mig og om der er andre ting i jeres familie, der skulle gøre at yderligere bekymring er nødvendig, kan jeg jo af gode grunde ikke vurdere:o) Men ud fra det du fortæller, så lyder din datter ikke spor unormal og jeg ved fra dine tidligere breve at du gør dig rigtig mange gode tanker, er rigtig god til at reflektere og fornemme, hvad hendes behov er. Du er en rigtig god mor og den bedste for Laura og det må du ikke begynde at tvivle på. Sender dig et stort knus, pas godt på hinanden:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









