Brev:
Flytning medførte dårlig institution
Kære Helen,
Min datter er 21 måneder og mit spørgsmål handler om den store omvæltning, hun går igennem lige nu, efter vi er flyttet og hun derfor er startet op i ny institution. Det bliver en lang mail, da det er første gang, jeg skriver til dig, håber du bærer over med det;-)
Min mand startede i sommer i nyt job et andet sted i landet og hele efteråret har Fiona derfor meget pludseligt måttet undvære sin far de fleste af ugens dage (og nætter!). Det har taget hårdt på hende, da far har været der rigtig meget for hende i løbet af hendes første leveår og i det hele taget være lige så god som mor.
Vi besluttede derfor relativt hurtigt at flytte for at kunne være sammen som familie - vi vurderede at det da måtte være bedre end at bo splittet. Så efter fire hårde måneder med alt for mange farveller til far flyttede vi midten af december. Den flytning har ført til nogle store spørgsmål som vi har svært ved at håndtere, synes jeg.
Fiona har været ualmindelig glad for at være i sin gamle vuggestue. Hun startede der som 9 mdr gammel og har haft to dage i alt hvor hun har protesteret mod at blive afleveret - til gengæld har hun haft mange dage, hvor hun ikke ville med hjem! Det er en fantastisk institution som har udviklet og stimuleret vores pige til at være kvik, tillidsfuld og socialt intelligent samt givet plads til hendes store fysiske energi.
Vi var i tvivl hvordan vi skulle håndtere sidste dag (en fredag) i vuggestuen (hun er jo ikke i stand til at forstå "ikke mere, farvel, aldrig" osv). Vi valgte at mor og far deltog i morgensamlingen sammen med hende, vuggestuen havde lavet en foto-bog til hende og hun fik lov at vælge hvilke sange der skulle synges (hun er sprogligt meget kvik og kan således sagtens give udtryk for hvilke sange hun vil synge). Derefter blev hun hentet af morfar og mormor og sov hos dem mens min mand og jeg pakkede og flyttede alt dagen efter - så hentede vi Fiona ved mormor og morfar og tog til det nye hjem...altså en meget hurtig og overraskende flytning for hende, da vi næsten ikke havde talt om det med hende og intet havde pakket ned for ikke at stresse hende.
Weekenden gik med at vænne os til de nye rammer og hun tog det pænt og begyndte hurtigt at snakke om det nye hus som "hjem".
Mandag startede hun så i den nye institution og hvilket chock for mor og far især...helt andre (ringere) forhold, børnene sidder lukket inde på en meget lille stue (hun er vant til at kunne løbe frit rundt mellem stuerne og i tumleren undtagen ved morgensamling og måltider) fra de kommer til de skal spise frokost og så puttes de (Fiona havde kun formiddagene deroppe i første uge og de ...
... første to dage helt sammen med far).
De kommer ikke ud på den ellers gode legeplads, de har kun adgang til et større indeareal en gang om ugen, men det værste er personalet...jeg har sjældent mødt mindre motiverende og dovne mennesker...og de er så konstant underbemandede hvilket er en glimrende undskyldning for dem til bare at sidde på deres flade, råbe til og af børnene og intet gøre for at samle dem eller aktivere dem. De andre børn virker "tamme" og sløve (der er også meget varmt derinde) og ingen kan snakke lige så godt som Fiona selvom de er op til et år ældre. Med andre ord, det signalerer total mangel på stimulering.
Det allerværste er dog, hvor negativt og hårdt de voksne taler til børnene, jeg måtte bide mig i tungen de to dage, jeg var der med Fiona, og stiller mig undrende overfor at det er mennesker med en pædagogisk uddannelse...
Fiona tager det til gengæld meget pænt, selvom det har været forvirrende for hende at starte op lige inden jul, holde juleferie med diverse overnattende gæster og en kort tur til jylland(!!) og så starte op igen... de siger hun græder flere gange dagligt, de har svært ved at få hende til at sove lur (tror pokker når hun ikke får bevæget sig...) men overfor os hjemme virker hun ok.
Mit egentlige spørgsmål går på, hvordan pokker vi skal håndtere alle disse ændringer over for hende. Hun taler tit og ofte om sine tidligere kammerater (kan alle navnene - og det er altså tre uger siden hun stoppede der) og pædagogerne, synger sange som hun har lært der og jeg bliver så ked af det hver gang at jeg ikke ved hvordan jeg skal kommunikere med hende om at hun ikke skal se dem igen (skal jeg overhovedet det?)
Indtil videre har vi bare prøvet at snakke lidt med hende om de gamle venner, nævnt navnene sammen med hende, samtidig med at vi også prøver at snakke om dem fra den nye institution og simulerer begejstring, når vi skal afsted om morgenen (hun virker selv meget glad for at skulle afsted, men græder når vi går nu).
Hun kan godt lide de nye rammer hjemme, elsker at være i haven også selvom det er mørkt når vi kommer hjem, men af og til nævner hun også de gamle omgivelser (vil i "kælderen" eller "på legepladsen" som vi havde der). I det hele taget ville jeg ønske at vi kunne forklare hende at vi er flyttet, at hun ikke skal tilbage i den gamle vuggestue osv...har du noget råd?
Derudover føler vi at vi bliver nødt til at tage en snak med ledelsen i den nye institution, men det er en anden sag. Summa summarum er, at vi lige nu føler, at det vi foretog os for at vi alle og især Fiona skulle have det godt og trygt, indtil videre har ført det modsatte med sig...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!