Svar: Trods og ingen kærlighed til mor...

---

Kære du

Det er en svær situation for jer alle - det er svært for dig, det er svært for Victoria og det er svært for hendes far. Der er mange ting som gør sig gældende og jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.

For det første er det meget vigtigt at du ved, at det er helt naturligt at Victoria begynder at orientere sig mere mod omverdenen. Det er et vigtigt led i hendes udvikling. Det er vigtigt at du er klar over at hun ikke vælger dig fra, fordi hun prioriterer sin far, men at du ved at du stadig har en rolle i hendes liv. Victoria har også brug for sin far, hun har brug for de ting han giver hende. Børn har brug for både en mor og en far - en kvindelig rolle og en mandlig rolle at spejle sig i og vi giver vores børn forskellige ting.

Det er derfor meget vigtigt at du forsøger at se positivt på det gode forhold din mand og datter har sammen. Det er guld værd, at de to har det godt og nyder hinanden så meget som de gør og det betyder som sagt ikke at du ingen rolle har - du kan noget andet end far kan og du skal ikke gøre det samme som han.

Du fortæller at du normalt er den der sørger for rengøring og det praktiske i jeres hjem og far han er den der leger. Det er klart at din datter så synes det er mere interessant at være sammen med far - det er trods alt sjovere at lege og være sammen med en som vil lege, end en som rydder op og gør rent. Det er således et helt naturligt reaktionsmønster, at Victoria vælger den forældre som er sjovest... ja det kan lyder lidt hårdt, men sådan er det:o)

Det er også vigtigt at din datter er glad for sin bedstemor. Børn har brug for deres bedsteforældre, som kan give dem så meget vi forældre ikke kan. Når Victoria har været passet af din mor, så har de haft det rigtig dejligt, de har nydt timerne sammen og det er godt. Det skal du ikke være ked af, jaloux over eller føle er forkert. Du skal glæde dig over det og forsøge at se det som et sundhedstegn at Victoria er i stand til at bruge din mor og føler sig tryg i hendes selskab.

Det er derfor også helt normalt at Victoria ikke kaster sig om halsen på dig når du kommer, hun har ganske givet ikke savnet dig på samme måde som du har savnet hende. Måske vil hun også lige markere at det ikke var okay at du gik og det skal hun jo også have lov til.

Det betyder naturligvis ikke at Victoria skal have lov til at slå dig og når du holder hende på armen og hun slå eller kradser dig i ansigtet, så skal du for det første finde ud af om hun gør det for at de skal gøre ondt eller om det er et kærtegn som kammer over. Hun er stadig så lille at hun ikke kan styre sine bevægelser helt og det som var ment som et kærtegn kan derfor godt blive til et klap, som gør for ondt. Hvis det er sådan, så må du vise hende hvordan hun aer i stedet.

Hvis hun slår dig bevidst for at slå, skal hun sættes ned. Ikke efter 10 gang, men efter første gang og samtidig med det skal du sige nej. Når der følger en handling med, så har hun lettere ved at huske dig nej. Det betyder ikke at hun ikke forsøger igen, men det er vigtigt at markere at her var en grænse som blev overtrådt.

Det er også meget vigtigt at du prøver at se på dine egne følelser i forhold til de ting der sker. Du skriver at Victoria skal lære at håndtere alle de nye følelser, men det skal du bestemt også. Det er enormt vigtigt at du er i stand til at ...

---

---

... rumme alle de følelser Victoria har. At kunne rumme hendes følelser handler om at du kan klare at Victoria har det som hun har det uden at du tager det personligt. Du skal altså kunne klare det både når hun er ked af det, vred, ulykkelig, sjov, glad, fræk, uartig osv. uden at du tror det er møntet på dig eller din skyld.

Du fortæller at du bliver så såret over det, at du straffer hende ved at ignorere hende og her bliver jeg nødt til at sige til dig at det er ikke okay. Det er urimeligt, og det kan meget hurtigt bringe jer ind i en ond cirkel. Et barn på Victorias alder bærer ikke nag og er ikke udspekuleret. Derfor er det meget vigtigt at du passer på ikke at tillægge hende tanker og handlinger som ikke er realistiske i forhold til hendes alder og det er uhyre vigtigt at du ikke bærer nag overfor hende.

Børn er meget loyale overfor deres forældre, de er reelle og de accepterer at få skæld ud og blive irettesat og derefter er det overstået. Derfor er det kun helt naturligt at Victoria søger sin far, når du bærer nag, ignorerer hende.

Du spørger mig hvad du kan gøre, så I kan få det godt sammen igen og jeg tænker her, at det er meget meget vigtigt at du taler med din mand, at I støtter hinanden og hjælper hinanden. Det er også meget vigtigt at du overvejer, hvordan du egentlig har det. Det lyder på mig som om du har svært ved at rumme Victorias følelser og måske også svært ved den adskillelse fra dig, som hun naturligt er i gang med.

Nu er jeg jo ikke psykolog og selvom du har skrevet til mig flere gange og jeg derfor kender dig lidt, ved hvordan du tænker om forskellige ting osv. så kender jeg dig jo ikke rigtigt. Derfor ved jeg ikke hvordan du selv har det med adskillelse. Det er nemlig nogle gange sådan, at hvis man som mor har det svært med adskillelsen fra sit barn, så skyldes det at man ikke har gennemgået en adskillelse fra sin egen mor.... om det kunne være tilfældet hos dig, ved jeg som sagt ikke. Du kan tænke over det, tale med din mand om det.

---

---

Du skal være opmærksom på at det ikke bliver nemmere med Victoria, hun bliver mere og mere selvstændig og vil derfor adskille sig mere og mere fra dig. Der kommer perioder, hvor hun vil det hele selv, også selv om hun ikke kan og hvor hun vil fravælge din hjælp meget kontakt og direkte, meget mere end hun gør nu. Det er vigtigt at du er i stand til at rumme hende, når dette sker.

Det er godt du har skrevet til mig, jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt på vej. Måske finder I ud af, at det vil være godt at tale med nogen, som kan hjælpe jer lidt videre på vej. Der findes enkelte psykologer som er gode til netop disse ting og som kan guide og rådgive jer videre på vej.

Lige nu skal I nyde jeres ferie, netop det at I er på ferie gør jo at du naturligt ikke kan være så praktisk orienteret som du måske normalt er, men er nødt til at lege og være mere tilrådighed overfor Victoria. Mon ikke I alle 3 vil nyde godt af dette...

Med hensyn til det polske, taler din mor så ikke også polsk til Victoria? Det ville være godt, hvis hun gjorde, så hører hun det ikke kun fra dig. Din mor og du taler vel også polsk sammen? Ellers må du prøve så godt du kan - synge polske sange for hende, sige søde ord på polsk, så hun forbinder dit sprog med noget rart og noget dejligt.

Rigtig god ferie, pas godt på hinanden alle 3 og stort knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---