Svar: Væske nok og mad
Kære Kristina
Det lyder som om at det går rigtig fint hos jer og det lyder bestemt som om din dreng trives og er god til at regulere sit behov. Du fortæller jo at du tilbyder brystet og han tager, hvis han vil og derfor må du tro på at han får, hvad han har behov for. Samtidig skal du naturligvis holde øje med hans vandladninger, hans urin må ikke være koncentreret og han skal stadig have flere gode våde bleer i løbet af dagen.
Planen for dagen er fin og det lyder helt alderssvarende at du begynde med et fjerde måltid. Dette vil som regel ligge om eftermiddagen. Det vil fortsat være passende med ca 4 amninger dagligt, som du har nu og i takt med at han bliver ældre, så nedsættes dette ti ca 3. Ofte vil børn i 8-9 måneders alderen få deres mælkebehov dækket med ca 3 amninger.
En plan for et barn på 7-8 måneder kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes i sengen og sover videre
Morgen 08: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: banan eller anden frisk frugt eller lidt frugtmos (her kan han f.eks. få sit jern, da frugten fremmer optagelsen af dette). Han må også gerne få lidt brødskorper eller lignende at sidde med. Vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 10, kan tilbydes amning, men sigerhan fra er det okay.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, rester fra aftensmaden vil være fint og ved siden af rugbrødshapsere med smørbart pålæg. Grøntsagsmos kan også bruges som pålæg. Agurkestænger, ristede rugbrødshumplere, andre brødskorper at sidde med. Vand af kop
Tilbydes igen amning, men behøver det nødvendigvis ikke. Tilbuddet bør dog være der.
Puttes til middagslur ca ...
... kl. 14
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion grød, f.eks. flerkornsgrød, evt med lidt frugtmos, kan også her få frisk frugt i stykker at sidde med
Eftermiddagsamningen har nogle børn brug for, især hvis de ikke har ammet om formiddagen og inden middagslur. Andre børn vælger fra. Igen skal du altså regne med ca 4 amninger dagligt.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere familiemad, ris, sovs, sidde med lidt kogte grøntsager som broccoli eller blomkålsbuketter, sidde med en kartoffelbåd og lignende - øve sig, men stadig væk også mos, så I er sikre på at han bliver godt mæt. Vand af kop.
Puttes til natten med amning ca kl. 20
Sen aften 23-24: Evt. amning mod så at kunne sove indtil næste morgen. Igen afhænger denne amning lidt af, hvor meget han i øvrigt er blevet ammet i løbet af dagen.
Med hensyn til at han vægrer sig mod maden og har lidt mere temperament, så tænker jeg at du skal give ham stor variation. Han skal have mad som smager af noget og mad som udfordrer ham. Prøv at give ham en børnegaffel og lad ham også spise med fingrene. Brug rester fra aftensmaden til frokost, så han ved siden af sine rugbrødshapsere får noget med smag. En rest kan sagtens være små stykker af indmaden af en frikadelle, lidt ris med lidt sovs eller noget grøntsagsmos du har gemt.
Om morgenen kan du også variere hans havregrød med øllebrød eller flerkornsgrød og også variere hans indtag og lyst til at spise ved at begynde at tilbyde ham lidt formiddagsmad, lidt som han der kan gnave i selv osv.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o) Rigtig godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











