Svar: Stadig store problemer

---

Hej med dig

Det vil være rigtig godt, hvis du kunne tale med personalet i vuggestuen omkring de problemer I oplever. Tale med dem om hvordan I skal reagere og måske lave en plan som I fælles, både forældre og pædagoger kan støtte op om.

Herfra hvor jeg sidder er det svært for mig at vurdere om Jacob bare reagerer som alle andre 2 årige, eller om han har det svært og har behov for ekstra støtte. I hvert fald lyder det som om at du lige nu har behov for at drøfte det med en fagperson, der kan se Jacob, se situationerne når de opstår og herudfra vurdere, hvad der så skal gøres og rådgive jer videre.

Jeg kan på kommunens hjemmeside se, at der hvor I bor er et familieteam, som tilbyder rådgivning til familier, der har behov for hjælp til at løse forskellige vanskeligheder. Via familieteamet kan I blive henvist videre og således få kontakt med nogen som kan hjælpe jer med de opdragelsesmæssige ting, som I synes er vanskelige.

Du kan også kontakte kommunens PPR afdeling. Her er der ansat psykologer, talepædagoger, pædagoger, fysioterapeuter og mange flere. Næsten alle børn og familier oplever at ting kan være svære i perioder og det er helt normalt. Men nogle gange bliver problemerne så store eller varer så længe, at det kan være en rigtig god idé at tale med nogle fagpersoner omkring det, nogen som er ...

---

---

... vant til at arbejde med børn og kan se lige præcis hvad problemerne hos jer er. Og så kan vejlede jer omkring det.

Du kan frit ringe til kommunens PPR afdeling, du kan også sende dem en mail. Du kan også kontakte kommunens sundhedsplejerske (måske du kender hende fra drengene blev født?) og bede om at hun aflægger et besøg hos jer. Hun kan så kontakte PPR, hvis hun mener det nødvendigt. Du kan også tale med vuggestuen om hvorvidt det vil være relevant at kontakte PPR.

---

---

Du skal ikke være flov eller ked af at bede om hjælp. Det er helt okay og det er jo det alle personer er ansat for - at hjælpe jer børnefamilier. Alle arbejder med det formål at sikre barnet det bedste i familien og derfor forsøge at finde en løsning, som hjælper alle parter. Nogle gange så er man bange for at kontakte kommunen fordi man tror at man så risikerer at ens barn tvangsfjernes. Men sådan fungerer det ikke, man tvangsfjerner ikke bare børn sådan uden videre. Så det skal du ikke være bange for.

Så tag mod til dig og kontakt nogen, som kan hjælpe dig, som kan vurdere din søn og de problemer I har og rådgive jer ud fra det de ser. Det skal nok gå alt sammen. Stort knus her fra og du må meget gerne skrive til mig og fortælle hvad der kommer ud af det:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat med dem begge to og rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---