Svar: Start i dagpleje og sovevaner

---

Kære Tanja

Det er helt normalt at børn reagerer på pludselig at skulle passes ude, væk fra den trygge verden hjemme. Det er også helt normalt at børn i 1 års alderen stadig helst vil lege selv, lege ved siden af andre og ikke med de andre. Børn skal være ældre før de begynder at lege rollelege og således lege mere med hinanden.

Det er en skidt start I har haft og det er synd, at starten har været præget af gråd, sygdom og mange dage væk, så det har ikke været nogen nem indkøring. Derfor skal du et eller andet sted se det som en ny start. Det er først nu at I rigtigt skal køre ham ind og jeg håber du kan få dette til at passe med dit arbejde.

Det er et godt tegn at dagplejer fortæller at han græder kortvarigt og holder op, når du er gået. Det er en naturlig reaktion, at han protesterer og viser at han er utilfreds med at du går, men at han samtidig accepterer og falder til ro ved dagplejer. Det er helt essentielt for din drengs udvikling at han er i stand til at knytte sig til vigtige voksne. Han vil naturligvis være mest knyttet til jer forældre, I fungerer som hans sikre base, I vil altid være der for ham og han kan stole trygt på jer, når der opstår usikre situationer. I er hans primære omsorgspersoner.

Han har dog også sekundære tilknytningspersoner, som er de personer han går til, når I ikke er til stede. Det vil oftest være bedste forældre, dagplejer osv. Det at han falder til ro hos dagplejer og gerne vil være hos hende og fra hendes skød betragte verden og de andre børn, er således ikke problematisk, men helt naturligt og faktisk et godt tegn.

Det er derfor synd at dagplejer har fået det formidlet til jer som om det er særligt ...

---

---

... problematisk og næsten unormalt, for det er det ikke. Det giver naturligvis hende lidt ekstra arbejde at hun skal være opmærksom på ham og sidde mere med ham, men hvis hun bare gør dette og støtte ham, hjælper ham med at turde, gør ham tryg, så skal han nok stille og roligt bevæge sig mere ud i verden, blive mere modig.

Med hensyn til søvnen, så sker der jo så meget med ham i øjeblikket, at det også spiller ind på hans søvn. Han er stadig så lille at han ikke forstår at I er der, når han ikke kan se jer. Det vil sige at når I putter ham på værelset, så forstår han simpelthen ikke at I er lige inde i stuen ved siden af. Om dagen oplever han jo nu at I går fra ham og han skal stille og roligt lære at I kommer igen, at han ikke er forladt. Men det er altså naturligt at han reagerer, når han fornemmer at I vil gå.

---

---

Derfor er det alfa omega at I bliver hos ham, når han skal sove. I kan overveje om I ikke i øjeblikket skulle forsøge med en madras på gulvet, hvor I kan være tæt ved siden af ham, så han kan mærke jeres fysiske tilstedeværelse og finde roen. Det er vigtigt at han forbinder det at skulle sove med noget trygt og noget rart. Nogle gange må man derfor i perioder se lidt stort på regler og rutiner og i stedet prøve at lytte til sit barn og imødekomme barnet bedst muligt, så alle får det rart igen:o)

Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det, det er også rigtig hårdt at mærke når ens barn er ulykkelig. Det er især hårdt fordi han jo ikke kan fortælle dig hvad han føler og du kan ikke forklare ham at du er der og aldrig vil forlade ham:o) Men jeg håber at mine tanker idag hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---