Annonce

Annonce

Svar: Kost og spise pænt


30. december 2007

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Noahs mor

Det lyder som om at Noah er glad og har det godt, udvikler sig i fin og sund retning og det er dejligt at han spiser - også selvom han er mere til den industrielle mad end til mors hjemmelavede:o)

Efter 1 års alderen vokser børn ikke længere så hurtigt, de spiser mindre og bliver samtidig mere selektive i deres valg af madvarer. At bibeholde en naturlig lyst itl at spise og lyst til at smage på forskellige ting, er derfor rigtig vigtigt.

Samtidig er børn i denne alder ofte trætte om aftenen - det er ofte aftensmaden som volder flest problemer i familien og barnets modstand mod maden handler ofte både om træthed, det er svært at spise selv, det mestres endnu ikke helt og barnet når således at opgive ævret, før barnet egentlig er mæt nok. Samtidig vil barnet jo også gerne selv og når vi som forældre ved hvor vigtigt der er at få mad nok, så bliver vi let frustrerede og der skal ikke meget til før barnet hurtigt bliver centrum for middagsbordet.

Det er altid en god idé at lade barnets mad tage udgangspunkt i den mad som den øvrige familie spiser. Når man er 11 måneder gammel som jeres dreng, så kan man spise stort set alt og den mad I serverer skal naturligvis være jeres egen. Så må I tilpasse retterne i konsistens så de passer til jeres dreng og hvis han så har spist lidt, så må han suppleres med noget skemad efterfølgende.

Hvad spiser I normalt? Han kan sagtens spise ris, - boller i karry, svensk pølsret osv. pasta med kødsovs, lasagne. Han kan også sagtens spise frikadeller af fisk eller almindelige, han kan spise kartofler i både, som mos eller bare moset med lidt sovs af forskellig slags, han kan spise madpandekager, hvor han spiser pandekage og fyld adskilt, han kan spise pizza, han kan spise fisk - f.eks. laks og stuvet spinat. Kort sagt han kan spise det hele.

Det er rigtig fint at I forsøger at lade ham selv spise med en ske og dermed giver ham en ske i den ene hånd, men han er stadig for lille til at kunne klare denne teknik. De fleste børn er omkring 16 måneder inden de rigtigt mestrer at spise med en ske. Han vil dog fint kunne spise med fingrene ...


Annonce

... og han vil også kunne spise med en gaffel.

Jeg synes derfor I skal skifte maden ud med det samme som I spiser og sørge for at mose f.eks. kartofler med lidt sovs og lade ham spise dette med en gaffel eller en ske, hvor I hjælper. Ved siden af skal han så spise frikadelle eller lignende som så er i stykker, som han selv kan tage med fingrene eller som han kan spise med en gaffel. Igen skal I vurdere, hvor meget I skal hjælpe og om det vil være okay at I mader ham, når han selv bliver for træt og ukoncentreret. Det I så giver ham kan være noget af det, der er på tallerkenen, det kan også være at I slutter måltidet af med en portion frugtgrød med mælk som dessert.

Med hensyn til opdragelse, så er dette jo også et vigtigt aspekt og når jeres dreng slår tingene ned i bordet, vælter sin mad, smider bevidst med den osv. så skal I overveje, hvorfor han gør det. Hvis det handler om at han undersøger maden, lyden af mælken som drypper, lyden af skeen der hamrer ned i bordet osv. så må han få noget andet at lege med. I stedet for en ske der slåes i bordet, så kan han fjernes fra bordet og få et hammerbræt eller en tromme han kan banke på...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis han går det for at se jeres reaktion, så er det vigtigt at I viser ham, hvor grænsen går og at der følger en handling med jeres nej. Det vil sige, at I skal fortælle ham Nej og så endten flytte hans tallerken eller flytte og han er færdig med at spise. Hvis han protesterer mod at tallerkenen f.eks. flyttes, så sætter I den tilbage til ham, fortæller ham at han skal spise pænt og gør han det så igen, så må I atter fjerne tallerkenen og gå ud fra at han så ikke er sulten mere. Så får han tørret sine hænder og kan komme ned at lege. Er han så sulten en time efter, så må han få en portion grød, et stykker rugbrød eller lignende der - han skal ikke gå sulten i seng.

I skal se på hans indtag over flere dage og det er en rigtig god idé at give ham grøntsager og kød og fisk til frokost også, så det ikke kun er om aftenen, at dette skal indtages.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce