Svar: Mad og søvn - flaskebarn på 3 mdr.
Kære Sidse
Når sundhedsstyrelsen anbefaler at man venter med at introducere skemaden til efter barnet er blevet 4 måneder, så handler det om at barnet skal være helt parat.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad en modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, fra sundhedsstyrelsens bog "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", 2005).
Hvorvidt du vil følge denne anbefaling er jo op til dig som mor:o) Børn skal have lov til at selvregulere når de spiser flaske ligesom hvis de spiste af brystet. Det betyder at nogle børn spiser mere end ca 1/6 af deres vægt i døgnet og andre spiser lidt mindre. Hvis du ammede, ville du jo ikke vide, hvor meget din dreng egentlig fik... Du skal naturligvis sikre dig at han ikke overspiser og således tilbyde ham en sut en imellem, så han ikke bruger mælken til at stille sit suttebehov:o)
Med hensyn til de to opskrifter du har fundet, så er begge korrekte. Det er sådan, at hvis du laver grød med færdigblandet modermælkserstatning, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedtstof, men hvis du laver grøden med vand og modermælkserstatning, så bør du tilsætte en tsk fedtstof til hver portion.
Du kan bruge følgende opskrifter på grød:
Grød med fedtstof:
½ dl. majsmel eller rismel
1½ dl. koldt vand
1 tsk. fedtstof
½ dl ...
... modermælk eller modermælkserstatning
Pisk ris eller majsmel med vandet i en lille gryde
Bring grøden i kog under piskning og kog ved svag varme i 2-3 minutter, rør rundt så det ikke brænder på
Sluk for varmen og rød fedtstof og mælk i
Kom evt. lidt frugtmos på som topping
Server grøden når den har spisetemperatur
-----------------
Grød med færdiglavet/drikkeklar modermælkserstatning:
½ dl. majs eller rismel
2 dl drikkeklar modermælkserstatning
Intet fedtstof
Pisk ris- eller majsmel med drikkeklar modermælkserstatning i en lille gryde.
Bring grøden i kog og kog ved svag varme i 2-3 minutter, rør rundt så det ikke brænder på
Tag gryden af varmen og afkøl inden servering
Hvis grøden er for tyk, så tilsæt lidt ekstra drikkeklar mme
-----------------
Med hensyn til søvn, så tænker jeg at det er helt naturligt at din dreng drømmer. Du skal naturligvis være opmærksom på at han ikke vågner fordi han har fået for meget mad. Mange forældre tænker at barnet skal fyldes rigtig godt op med grød, vælling og modermælkserstatning inden natten for så sover de godt. Men det virker ofte helt modsat. Hans tarme skal arbejde på højtryk for at nedbryde føden og det giver den ekstra uro:o)
Hvis han drømmer, så lad ham klynke lidt i søvne, det er ikke alle lyde du behøver reagere på og du må således godt trække tiden lidt og se om han selv kan komme videre i søvnen. Pas på med at give ham sutten hele tiden, da han så kan vende sig til at den skal være i munden for at han kan sove. Hver gang han så taber den så vil han vågne op og det er uhensigtsmæssigt. Prøv derfor om du kan berolige ham ved at kærtegne ham lidt, hjælpe ham med at skifte stilling osv.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god nytårs aften:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







