Svar: Søvn, mad og megen gråd

---

Kære Sara

Tak for dit brev og din beskrivelse af, hvordan tingene ser ud hos jer. Du stiller mange spørgsmål, som jeg naturligvis gerne vil besvare - om ikke andet, så hjælpe med at kaste lidt lys over tingene. For tingene hænger jo sammen og der er hos jer rigtig mange ting som gør sig gældende.

For det første fortæller du at Malou har haft kolik og at hun af den grund har haft svært ved at sove og generelt har været meget ked af det. Det har naturligvis betydning, fordi hun jo så aldrig har lært at sove rigtig godt, og samtidig så har I omsorgsfulde som I er, båret hende meget. Derfor er det måden hun bedst finder roen på, det er det hun kender, det der gør hende tryg. Der er intet i vejen med dette og jeg ville have gjort det samme, men det er den erfaring hun har med sig og derfor sådan hun er. Det betyder ikke at man ikke kan ændre på det, men det tager lidt tid og kræver tålmodighed.

Derudover så har hun en alder nu, hvor hun udvikler sig rigtig meget. Hun nyder at følge med i verden, se sig omkring, suge til sig, opleve osv. og det er faktisk rigtig flot at hun har overskud til det, nyder at gå fra arm til arm osv. Hun udvikler sig mentalt, begynder at skelne imellem hvorvidt hun er ude eller hjemme, hos fremmede eller i tryg favn hos mor. Hun begynder også at kunne se længere, opfatter rummet hun er i på en anden måde og hun begynder at bruge sig selv mere fysisk. Trille omkring - ofte fra mave til ryg først og stille og roligt så fra ryg til mave. Drejer måske omkring sin egen akse og flytter sig efter legetøj. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.

Hun begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.

Den periode, hvor børn udvikler sig meget både fysisk og mentalt vil de virke mere pylrede og svære at stille tilfreds. Det kan godt føles som om man gir og gir og kun får brok tilbage. Når hun har lært sig nye færdigheder, så kommer der igen lidt mere ro på i en periode, hvor hun igen så vil have mere overskud.

Ud over den udvikling hun går igennem, så er der også søvnen og her stiller du et rigtig godt spørgsmål, nemlig om du forventer for meget. Du skal regne med at børn i 4 måneders alderen ofte begynder at være mere vågne end tidligere - da din datter aldrig har sovet særlig meget, så har du naturligvis ikke noget at sammenligne med, men det vil være helt naturligt at hun nu ikke sover særlig lang tid af gangen. Og slet ikke når hun sover så fint om natten:o)

Du skal regne med at hun har behov for at sove 3 lure i løbet af dagen, en lur om formiddagen, over middag og sen eftermiddag og jeg synes du skal forsøge med en lidt mere fast plan for dagen. Det vil give dig lidt overblik, og så skal du samtidig forsøge at putte hende til nogenlunde fast tid, men så tage hende op, når hun vågner. Det er fint at gå en tur med hende, hvis hun sover, men lad være at bruge 2 timer på at hun kun sover en halv. Det er enormt frustrerende. Sig i stedet til dig selv, at hvis hun kun har sove 45 minutter om formiddagen, så sover hun måske lidt mere over middag og gør hun ikke det, så må det være sådan. Du må tro på at hun nok skal ...

---

---

... regulere det ind.

Da hun nogle gange vægrer sig mod flasken men tager imod den, hvis hun ligger i barnevognen eller liften, så giv hende flasken der, når hun skal sove.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme

Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Forsøge med lidt grød af ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos på, vand af kop

Puttes til middagslur med en flaske mme kl. 13-13.30

Eftermiddag 16: Flaske med mme

Sover igen måske bare ½ time, hvis hun har svært ved at give slip her, så er det fint at du forsøger at lægge dig med hende i jeres seng og giver hende flasken der. Hvis ikke hun sover, så får hun måske slappet lidt af...

---

---

Aften 18: Forsøge med lidt grød af ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos på, vand af kop

Puttes til natten ca 19.30 med en flaske vælling

Sen aften 23-24: Flaske med vælling eller mme

Nat: Evt. flaske, men kan måske også undvære, det kommer an på hvor meget mælk hun har fået i løbet af dagen.

Jeg synes derudover at du skal overveje om du ikke skulle prøve at skifte grøn allomin ud med en almindelig erstatning - blå allomin. Hvis hun så får problemer med hård mave, så må I øge hende i laktulose og så er det fint at komme det i flaskerne om aftenen eller tidlig morgen, hvor I ved at hun drikker mest. Jeg tænker at en almindelig erstatning kan give hende en anden ro i maven.

Derudover tænker jeg at I måske skal forsøge med lidt vælling, som en blid overgang til grød. Den plan jeg sender viser både grød og vælling og det vil hun godt kunne klare, når I øger hende stille og roligt. Lige nu får hun jo skemad en gang dagligt (frokost) og når I fornemmer at det kører så giv hende om aftenen også. I må gerne begynde med vælling allerede nu, husk bare at hun i alderen 4-6 måneder ikke må få mere end 2 flasker vælling i døgnet.

Med hensyn til mælkeallergi, så kan dette naturligvis ikke udelukkes, men i givet fald, så havde hun sandsynligvis haft andre og mere voldsomme symptomer. Hun har jo fået mælkeerstatning i en måned nu og har ikke reageret voldsomt på dette. Hendes børneeksem kan meget fint hænge sammen med at hun er arveligt disponeret via jer forældre og man kunne faktisk overveje om hun i stedet for allomin skulle have haft Nutramigen eller Profylac fra apoteket... Hun er dog så gammel nu at effekten af at skifte nok vil være minimal, samtidig smager erstatningen ikke godt, så I vil nok ikke kunne få hende til at spise det.

Alternativet kunne derfor være at I forsøge med Nan H.A. som ikke har samme dokumenterede effekt som Nutramigen og Profylac, men som stadig har delvist spaltede proteiner og som derfor godt kan have lidt effekt i forhold til allergi. Samtidig optages mælken anderledes i tarmene på grund af dette og det kan derfor hjælpe børn med tendens til forstoppelse. Jeg er derfor mere tilhænger af at I forsøger at skifte erstatning for at se om det vil have nogen effekt, end at I nu begynder at fjerne mælk fra kosten eller give specialerstatning som hvis hun havde mælkeallergi.

Jeg håber at ovenstående tanker vil hjælpe jer lidt videre. Jeg tænker at hvis I forsøger noget af ovenstående, så vil det måske få lillepigen til at trives bedre. Derved vil I alle sammen få det bedre og det er jo vigtigt.

Rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---