Brev:
Vores datter er bange
Hej Helen
God jul og godt nytår – nu skriver jeg igen – det er ved at være lidt tit, men det er nu rart lige at få vendt tingene.
Vi er kommet godt på plads og freja har nydt at være hjemme med mor og far. Hun er utrolig glad og leger rigtig godt både med sig selv og med os. Hun virker også meget mere afslappet i forhold til lillebror og er begyndt at uddele kys og knus. Amningen takler hun også godt, når vi forbereder hende på at nu er det snart tid og spørger hende om vil hjælpe til eller lege videre. Så det giver lidt mere ro.
Vi var over ved mine forældre i julen – to overnatninger. Den første dag gik fint og freja hyggede sig meget med bedstemor men anden dagen spurgte hun meget efter om vi skulle hjem og beyndte at græde da vi sagde at vi skulle blive en dag mere ved bedstemor og far. Ved ikke om hun bare havde brug for at vi skulle være alene.
Den første nat havde vi lidt problemer da hun skulle sove (det skal lige siges at min far sagde kort inden om hun skulle sove bedstemor – hvor freja blev ked af det - jeg forsikrede hende hurtigt at hun skulle sove med mor, far og lillebror) hun faldt i søvn en til to timer efter hvor vi gik frem og tilbage og lå lidt ved hende.
Anden aften gik helt i kludder – juleaften – far havde klædt sig ud som julemand om eftermiddagen ….) og hun blev helt panisk og græd meget og resten af eftermiddagen og aftenen snakkede hun meget om at julemanden kommer med gråd i stemmen. Vi blev ved med at forsikre hende om at han ikke kom igen, at han var væk også videre… hun så også at det var far der havde klædt sig ud, men det hjalp ikke. Hun ville egentlig gerne sove men da jeg lagde hende op sagde hun julemanden kommer… og var meget ked af det. Og ville ikke sove. Hun blev kun rolig når jeg lagde mig ved hende. Hun kravlede ud af sengen som hun aldrig havde prøvet på før – så det endte med at ...
... vi lå ved hende hele aftnen og gik i seng kl ca 23 hvor hun så faldt i søvn da vi begge lå der. Men resten af natten vågnede hun ved hver bevægelse som om hun var meget nervøs for at vi gik igen.
Efter vi er kommet hjem har vi stadig problemer med putningen (har ikke været noget problem i det sidste år, hvor vi bare har lagt hende ind og snakket lidt og sagt godnat) nu kalder hun hele tiden og er ked af det og vil ikke sove, vil op. Vi kan få hende til at ligge sig ned efter hun har fået et glas vand, synge en sang, tænde for musikken, putte dukken i dukkesengen … efter ca en time til to falder hun i søvn. Hun virker ked af det men rolig når vi er der inde. Hun har været meget opmærksom på lyde fx vinden, når nogle banker på siger selv at hun er bange, hvis vi spørger hende om hun er bange kan hun kører sig selv helt op, så det har jeg slet ikke turdet spørge hende om ved putningen. Fortæller hende bare at vi er inde i stuen, og at vi kommer hvis hun bliver ked af det, at vi elsker hende, …..
Hun vil også have lyset tændt har altid sovet i mørke. Og når det bliver mørkt ude vil hun have gardinet trukket for.
Jeg ved ikke om det er julemanden der stadig spørger – hun nævner det tit. Om det er et nyt hus og nye lyde (hun har værelse ud til stue og køkken og kan høre vores stemmer) om det er lillebror. Synes det er svært at tale med hende om hvad det er der gør hende ked af det, kan kun trøste hende men det ville være lidt nemmer hvis vidste hvad det var. Men er hun ikke for lille til at sætte ord på hvad der gør hende bange og ked af det. Oplever tit at det bliver forstærket hvis man spørger om hun er ked af det.
Det var en lang smøre håber du kan hjælpe med hvordan vi gør det trygt for hende igen at komme i seng og hvordan vi kan overbevise hende om at vi er der for hende. Og hvordan vi kan hjælpe med det hun er bange for.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika