Brev:
Vores datter er bange
Hej Helen
God jul og godt nytår – nu skriver jeg igen – det er ved at være lidt tit, men det er nu rart lige at få vendt tingene.
Vi er kommet godt på plads og freja har nydt at være hjemme med mor og far. Hun er utrolig glad og leger rigtig godt både med sig selv og med os. Hun virker også meget mere afslappet i forhold til lillebror og er begyndt at uddele kys og knus. Amningen takler hun også godt, når vi forbereder hende på at nu er det snart tid og spørger hende om vil hjælpe til eller lege videre. Så det giver lidt mere ro.
Vi var over ved mine forældre i julen – to overnatninger. Den første dag gik fint og freja hyggede sig meget med bedstemor men anden dagen spurgte hun meget efter om vi skulle hjem og beyndte at græde da vi sagde at vi skulle blive en dag mere ved bedstemor og far. Ved ikke om hun bare havde brug for at vi skulle være alene.
Den første nat havde vi lidt problemer da hun skulle sove (det skal lige siges at min far sagde kort inden om hun skulle sove bedstemor – hvor freja blev ked af det - jeg forsikrede hende hurtigt at hun skulle sove med mor, far og lillebror) hun faldt i søvn en til to timer efter hvor vi gik frem og tilbage og lå lidt ved hende.
Anden aften gik helt i kludder – juleaften – far havde klædt sig ud som julemand om eftermiddagen ….) og hun blev helt panisk og græd meget og resten af eftermiddagen og aftenen snakkede hun meget om at julemanden kommer med gråd i stemmen. Vi blev ved med at forsikre hende om at han ikke kom igen, at han var væk også videre… hun så også at det var far der havde klædt sig ud, men det hjalp ikke. Hun ville egentlig gerne sove men da jeg lagde hende op sagde hun julemanden kommer… og var meget ked af det. Og ville ikke sove. Hun blev kun rolig når jeg lagde mig ved hende. Hun kravlede ud af sengen som hun aldrig havde prøvet på før – så det endte med at ...
... vi lå ved hende hele aftnen og gik i seng kl ca 23 hvor hun så faldt i søvn da vi begge lå der. Men resten af natten vågnede hun ved hver bevægelse som om hun var meget nervøs for at vi gik igen.
Efter vi er kommet hjem har vi stadig problemer med putningen (har ikke været noget problem i det sidste år, hvor vi bare har lagt hende ind og snakket lidt og sagt godnat) nu kalder hun hele tiden og er ked af det og vil ikke sove, vil op. Vi kan få hende til at ligge sig ned efter hun har fået et glas vand, synge en sang, tænde for musikken, putte dukken i dukkesengen … efter ca en time til to falder hun i søvn. Hun virker ked af det men rolig når vi er der inde. Hun har været meget opmærksom på lyde fx vinden, når nogle banker på siger selv at hun er bange, hvis vi spørger hende om hun er bange kan hun kører sig selv helt op, så det har jeg slet ikke turdet spørge hende om ved putningen. Fortæller hende bare at vi er inde i stuen, og at vi kommer hvis hun bliver ked af det, at vi elsker hende, …..
Hun vil også have lyset tændt har altid sovet i mørke. Og når det bliver mørkt ude vil hun have gardinet trukket for.
Jeg ved ikke om det er julemanden der stadig spørger – hun nævner det tit. Om det er et nyt hus og nye lyde (hun har værelse ud til stue og køkken og kan høre vores stemmer) om det er lillebror. Synes det er svært at tale med hende om hvad det er der gør hende ked af det, kan kun trøste hende men det ville være lidt nemmer hvis vidste hvad det var. Men er hun ikke for lille til at sætte ord på hvad der gør hende bange og ked af det. Oplever tit at det bliver forstærket hvis man spørger om hun er ked af det.
Det var en lang smøre håber du kan hjælpe med hvordan vi gør det trygt for hende igen at komme i seng og hvordan vi kan overbevise hende om at vi er der for hende. Og hvordan vi kan hjælpe med det hun er bange for.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.