Svar: Undvære natflaske?
Hej med jer
I forhold til jeres drengs alder, så kan han godt undvære sin flaske med mælk om natten, men i forhold til hans indtag af mælk om aftenen, så kommer det nok til at knibe lidt...
Jeg tror problemet hos jer hænger sammen med at han afviser flasken når han skal puttes og igen sen aften. Han mangler dog mælken og derfor vågner han midt nat for at få sit behov dækket, hvilket jo også er vigtigt. For at få ham til at undvære flasken midt nat, vil det således være rigtig godt, hvis I kunne få ham til at drikke den flaske om aftenen.
Jeg kan godt se at I allerede nu forsøger, tilbyder ham flaske både inden han puttes og inden I selv går i seng og det vil være rigtig godt, at I fortsætter med dette. Så I på den måde forsøger at få ham til at indtage sit mælkebehov på et mere passende tidspunkt for jer alle. Så længe han er under 12 måneder er det vigtigt at han får mindst 400ml mme dagligt, hvilket plejer at svare til 2-3 flasker dagligt.
Alternativet til flaskerne om aftenen og natten kan derfor være at han tilbydes mere flaske i løbet af dagen og det vil så igen være uhensigtsmæssigt i forhold til hans indtag af mad...
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen kl. 06: I kan overveje om han skal have en flaske her, hvorefter han måske sover lidt videre. Når han så står op, så kan han får sin morgen grød kl. 7.30-8 og vil således kunne sove formiddagslur i stedet for morgenlur og på den måde få plads til både flaske og morgengrød.
Morgen ...
... 7.30-8: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand eller mælk/mme af kop
Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ost, frugt i stykker. Vand af kop
Sover herefter formiddagslur
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og ved siden af grøntsagsmos, som stille og roligt bliver til lidt kogte grøntsager som kogte ærter, majs, gulerod. Må meget gerne få rester af aftensmaden som små stykker frikadelle, pastaskruer eller lignende, vand af kop
Sover her sin middagslur
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk (også godt for at sikre mælkeindtaget) med rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende. ½ bolle med smør, ost og lignende, Vand af kop
Aften 18: Familiens mad, grøntsager, kød, fisk, ris, pasta, sovs. Mælk/mme af kop. Frugtgrød med mælk til dessert.
Puttes til natten mellem 19-20 og forsøge tilbyde en flaske
Sen aften 23: Hvis han ikke har fået min 400ml mme dagligt, så må I forsøge tilbyde ham flaske igen inden I selv går i seng.
Nat: Sover
Så det I skal overveje er altså hvordan I kan sikre ham hans mælke og væske indtag i løbet af dagen og aftenen, så I ikke behøver vågne om natten. Han har naturligt behov for at få sin mælk og noget at drikke, men han er så gammel nu, at det ikke behøver ligge om natten - det skulle gerne være sådan, at han kan indtage det i løbet af dagen og aftenen:o) Hvis han ikke indtager det der, så er det naturligt at han melder sig om natten...
Jeg håber at ovenstående plan hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







