Svar: Skemad og søvn
Kære Camilla
Det lyder som om at Emilie har været rigtig parat til skemaden og nyder det at spise med ske. Det lyder også som om at hendes mave følger godt med og bestemt som om hun er en lille sulten pige.
Jeg vil foreslå dig at du forsøger at variere hendes tilbud af grød og mos nu her de næste 14 dage og derefter så begynder at tilbyde hende 3 måltider skemad om dagen. Hun må gerne spise 1 dl. 3 gange dagligt, hvis hun kan og så kan du tilbyde hende brystet efterfølgende. Det er et tilbud, hvis hun vil have kan hun tage, hvis ikke, må du gå ud fra at hun har fået, hvad hun har behov for.
En plan for dagen med 3 måltider skemad kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Amning
Morgen 8.30: Grød, det kan være risgrød evt. med lidt frugtmos, men kan også sagtens være lidt havregrød, som du begynder på. Vand af kop. Og kan som nu tilbydes brystet, så du er sikker på at hun er fyldt helt op.
Puttes til formiddagslur med amning 10-11
Frokost 12-13: Forsøge med lidt grød igen evt. med lidt frugtmos eller begynde med lidt grøntsagsmos. Vand af kop. tilbydes igen brystet, så du er helt sikker på at hun har fået, hvad hun kan spise.
Ammes og puttes til middagslur 14-15
Eftermiddag 16-17: Ammes
Aften 18: Grøntsagsmos og så småt begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen, når hun er kommet godt igang med grøntsagerne. Igen vand af kop. Kan igen tilbydes brystet ved behov.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 24-06: Behøver ikke mælk, hun har fået masser i løbet af dagen og behøver 6 måneder gammel ernæringsmæssigt ikke mælk i dette tidsrum. Forsøg derfor at springe amningerne midt nat over.
Lad evt. far tage over om natten, da han af gode grunde ikke kan amme. Han kan vugge hende, putte med hende, hjælpe hende med at skifte stilling, synge for hende, give hende lidt vand, en sut osv. hvad som helst. Men ammes behøver hun ikke med den dagplan I har.
Med hensyn til skemaden og tilbuddet, så er det sådan at hun fra 6 måneders alderen må få rigtig meget forskelligt og det er en ...
... rigtig god idé, at I giver hende variation.
Grød kan være havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Grøntsagsmos kan du lave af alle slags grøntsager: gulerod, blomkål, broccoli, squash, porrer, selleri, spinat, pastinak, persillerod, skorzonerødder, bønner, savojkål, grønkål osv. osv. Vær opmærksom på selleri, fennikel, spinat og rødbede som indeholder nitrat og derfor kun må udgøre 1/10 af portionen.
Hvis I får lidt sovs og det er lavet på sødmælk, så må du gerne give hende lidt af dette og så er det også efter 6 måneders alderen og når grøntsagsmosen fungerer, at du kan begynde at tilbyde hende lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.
Husk at alt hjemmelavet mad skal tilsættes fedtstof for at blive energiberiget og du kan med fordel også bruge modermælkserstatning, så du på den måde får lidt ekstra energi i maden.
Du må også gerne købe de industrielle produkter og du kan lave maden selv, det er okay. Hun vil også nyde at få en skorpe, agurkestav eller lignende i hånden, som hun selv kan sidde med og det er også en god idé.
Det er især gluten man skal være opmærksom på. Det er sådan at hos disponerede mennesker kan gluten fremkalde sygdommen cøliaki. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre og indholdet i hvede er betydeligt større end i de andre tre kornsorter.
Man mener at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for om sygdommen udvikles og sundhedsstyrelsen anbefaler at man derfor ikke giver børn glutenholdig mad før 6 måneders alderen og at indtaget herefter stiger gradvist.
Da glutenindholdet i havregrød og øllebrød er lav, vil man godt kunne begynde med disse grødtyper omkring 6 måneders alderen. Det at få lidt grovere grødtyper er godt til at holde maven igang og vigtigt for at barnet også vender sig til at arbejde med maden inde i munden. Stille og roligt er det så at man kan begynde med brødskorper i hånden osv.
Husk at du også skal give jerntilskud, når din datter bliver 6 måneder:o)
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











