Svar: Mad, søvn osv.
Hej med dig
Du kan godt bibeholde flasken med mme om formiddagen, hvis den rytme fungere bedst for jer. Det kan dagplejer jo også give hende inden hun skal sove der, så dette putteritual bibeholdes. Men de afhænger jo naturligvis af, hvor meget flaske hun i øvrigt for, for nu hvor hun er 9 måneder gammel, så vil det være rigtig godt at hun stille og roligt trapper lidt ned i flaske indtag. 3 flasker er fint lige nu, men i 10 måneders alderen skal hun ned på kun 2 flasker (400ml ialt). Igen kan den ene jo så godt ligge inden formiddagslur og den anden så inden hun puttes om aftenen.
Det vil samtidig være rigtig godt, at du begynder at give hende mere og mere af jeres mad. Hun kan i princippet spise det samme som I andre og udgangspunktet skal fortsat være jeres mad, men samtidig har hun stadig brug for mad der både er i stykker og mad som er moset (skal spises med en ske), for at blive mæt nok.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød lavet med mme eller sødmælk og vand eller sødmælk af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frugt, frugtmos eller frisk frugt, ost i stænger og lignende. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur med en flaske mme (200ml).
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, tilbehør af kogte grøntsager og rester fra aftensmaden, det kan være godt kogte pastaskruer og små stykker frikadelle. Evt. følge efter med lidt grøntsagsmos, så hun bliver mæt nok og så give vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: En lille portion tykmælk, A38 eller lignende med lidt frugtmos, rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, Vand af kop.
Aften 18: Det samme som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager. Det vil være rigtig godt, hvis I laver lidt sovs og f.eks. moser kartoflerne med det, så kan hun få moset lidt af maden på denne måde og ved siden af så få frikadellen i små stykker. I kan også give hende pasta med bolognese, kog pastaskruerne godt møre, halver dem evt. hvis de er meget store, men lad hende så forsøge at spise det. Hvis ikke det går, så må I grovhakke det, så hun kan kapere det. I kan også give ris sammen med lidt sovs, lave boller i karry eller lignende - de gammeldags retter er ofte rigtig godt kan du godt høre:o) Og juletiden er jo perfekt - lad hende endelig få det hele, både de brunede kartofler, den brune sovs og rødkålen...
Afslut evt. med en portion frugtgrød med mælk, for at fylde lidt ekstra op inden natten. Giv vand eller sødmælk af kop.
Puttes til natten med en flaske mme (200ml) kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Nogle børn har fortsat ...
... behov for flaske her, men igen afhænger det af hvor meget mme hun har drukket i løbet af natten. Hvis hun drikker 200ml af flasken hver gang, så behøver hun ikke mme her, men drikker hun f.eks. kun 150, så har hun brug for den 3 flaske. Det er vigtigt at hun når op på 400ml mme dagligt, så hendes jernbehov bliver dækket.
Med hensyn til søvn, så vil det være vigtigt at I vurderer, hvad det handler om når hun skal sove. Hun er nu i separationsfasen og det betyder at hun har brug for at se jer, for at vide at hun ikke er forladt. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at I er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt.
Når du putter hende og lægger hende i egen seng, så er det vigtigt at vurdere, hvad hun har behov for. Hvis hun græder er det meget vigtigt at I skelner typerne af gråd fra hinanden. Hvis hun græder fordi hun er utryg, hun klynger sig, hun vil ikke sove alene, hun har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct.
Men hvis hun småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. så er der ikke noget problem i at gå. Her skal man så bare betrygge hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove og så skal man hele tiden gå frem og tilbage, så hun ikke føler sig forladt, men oplever at man rent faktisk mener, at hun skal sove nu og så betrygge hende i det.
Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle at I kommer lige om lidt igen, at I bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal aldrig vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges! Selvom hun ikke græder, så skal I vende tilbage til hende, så hun hele tiden ser jer og dermed ved at hun ikke er alene. Det at blive puttet og sove i sin egen seng skal forbindes med noget trygt og rart og det er alfa omega for at få børn til at sove.
Det handler derfor om at hjælpe hende med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så hun atter føler sig tryg. Hun har som sagt en alder, hvor det er vigtigt for hende at have jer inden for synsvinkel for at hun helt forstår at I er der. Kan hun ikke se jer, kan hun godt føle sig forladt. Og hvis det viser sig at hun har behov for den meget tætte fysiske kontakt for at sove i øjeblikket, så skal hun naturligvis have den, men prøv i første omgang at se om ikke det at gå frem og tilbage vil betrygge hende nok.
Jeg håber ovenstående hjælper jer videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"











