Svar: Behandling af børneeksem
Kære Pernille
Børneeksem er desværre hyppig hos små børn. Ca 20 % af alle børn der bliver født i Danmark udvikler børneeksem og ifølge Astma og Allergiforbundet så vil der være 26% risiko for at barnet udvikler børneeksem, hvis den ene forælder har eller har haft astma, høfeber eller børneeksem. Hvis begge forældre har eller har haft astma, høfeber eller børneeksem, er risikoen for, at deres barn får børneeksem oppe på 40%.
Hos børn med børneeksem er balancen i hudens immunsystem lidt anderledes end hos børn uden børneeksem. Huden mangler de naturlige fedtstoffer og huden tørrer meget let ud, den føles ru og den klør. Derfor er det vigtigt at man tilfører huden ekstra fedtstof via en god fed creme. Ved at smøre dit barns hud flere gange daglig med fed fugtighedscreme kan du forebygge, at huden tørrer ud og klør, og dermed forebygge eksemen, så det ikke bliver værre.
Hos de mindste børn starter eksemet som regel i ansigtet, ofte på kinderne og på hagen. Men eksemen kan også sidde i hårbunden og på arme og ben. Ofte starter eksemen med at sidde på ydersiden af arme og ben, men i takt med at barnet bliver ældre, så sidder eksemen i ben og armbøjningerne.
Børn som lider meget af eksem vil ofte, når eksemen er i udbrud, være mere trætte og pjevsede, de sover uroligt og huden føles varm, den klør og det svier sågar en imellem. Især hvis barnet lige efter et bad puttes under en dyne, så kan eksemen blusse op og barnet får det rigtig skidt. Det er derfor en rigtig god idé, hvis man kan bade lidt tid før barnet skal puttes og sove, så huden efter bad, lige har mulighed for at få lidt luft.
Der er mange årsager og mange faktorer som spiller ind i forhold til børneeksem og der eksisterer desværre ingen fast måde at gøre tingene på og ingen mirakelkur. Du bliver nødt til at forsøge dig lidt frem, især når det drejer sig om mad.
Det vil være rigtig godt, hvis du undgår uldent tøj til din dreng, da det kan få huden til at klø unødigt og irritere. Tænk også meget over hvad vaskepulver I bruger, sørg for at købe Neutral, Minirisk eller lignende, der er uden parfume og allergifremkaldende stoffer. Tænk også over hvad du bader ham i, nogle gange er lidt badeolie rigtig godt, andre gange gør det huden værre, da det ligesom ligger en hinden, hvor huden ikke rigtig kan ånde. Så kan det være bedre at give bruge lidt uparfumeret mild flydende sæbe og så smøre creme på kroppen bagefter.
Husdyr er også en faktor og også rygning, støvmider osv. er vigtigt at undgå, når der er tale om allergi. Og så skal man naturligvis overveje om der er noget i kosten som barnet ...
... reagerer overfor.
I princippet skal børn ikke sættes på diæt, før man ved om barnet kan tåle maden eller ej og du bliver således nødt til at forsøge dig frem og give ham mad, som alle andre også ville spise. Hvis det så viser sig at eksemen blusser op, når han får nogle bestemte fødevarer, så må du prøve at holde en pause med dette og se hvordan virkningen så er.
Det vil være hensigtsmæssigt at I får en henvisning til en allergolog, som vil kunne vejlede jer mere præcist omkring jeres dreng og hans børneeksem. Uanset børns alder, så er der altid indikation for at allergiudrede, hvis barnet har vedvarende allergiske symptomer, eller hvis barnet har behov for en fast forebyggende behandling for at være uden symptomer. Svær børneeksem kan være eneste symptom på en fødevareallergi og derfor er det vigtigt at I henvises videre.
Helt små børn under 2 år kan godt få lavet priktest, hvor man tester for fødevareallergi over for mælk, æg, fisk, jordnød (peanut), hvede i nævnte rækkefølge. Det er klart, at så længe barnet ikke har fået ret meget andet end mælk, så vil det være begrænset, hvor meget man vil få ud af testen, men det kan være udmærket at tage en test, som så gentages efter ½ år, hvor man så har et sammenligningsgrundlag.
Jeg mener at børn skal være 3-4 år før man kan teste for birk, græs, gråbynke, hest, hund, kat, husstøvmider og skimmelsvampe.
Så mit råd til jer er altså, at I forsøger at give jeres dreng mad, som alle andre, uden speciel hensyntagen til hans allergi. Hvis man skal kunne udrede ham og regne med de udslag en priktest vil give, så er det også vigtigt at han har fået andet end mælk... med mindre det er mælken han reagerer på...
I stedet for sveskemos, så prøv med andre former for frugtmos, hold igen med banan, men forsøg med mos af forskellige slags bær, æble, pære, fersken osv. Han må få alle slags kogt mos, - hjemmelavet eller fra glas. Giv ham grøntsager som gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli, squash og stille og roligt i takt med at han bliver 6 måneder, så udvider du tilbuddet med alle andre former for grøntsager. Her kan han så også begynde med lidt kogt kød og fisk.
Måske ekstra vand uden sukker vil hjælpe hans mave, ellers synes jeg at du skal forsøge at holde maven igang ved at variere hans indtag af kost. Omkring 6 måneders alderen kan han også få de lidt grovere grødtyper som havregrød og øllebrød og det er ofte også godt til at holde maven igang.
Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre, selvom du her ikke får en helt fast plan og fremgangsmåde. Forhåbentlig er du dog blevet lidt klogere:o) Rigtig god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.



