Svar: Væskeindtag, afføring og renlighed
Kære Charlotte
Jeg synes det lyder som om at I fortsat har en del opmærksomhed på renlighed hjemme hos jer og jeg kan også godt høre at I er kommet lidt videre. Samtidig har jeg dog stadig den holdning at det bedste udgangspunkt er, hvis jeres datter selv kom og meddelte at hun havde lyst til at forsøge. Det er derfor stadig meget vigtigt at I tager tingene helt afslappet og ikke presser hende til noget hun ikke er parat til og jeg synes faktisk det er synd, hvis hun skal have ondt i maven over, hvad de nu kræver i børnehaven næste dag...
At hun er begyndt at sige, at hun gerne vil have bleen af efter bad og at I kan lave aftaler med hende om at forsøge sig hjemme synes jeg er et stort skridt på vejen. Et must for at hun skal blive renlig og have et naturligt forhold til det, er dog også at hun bliver holdt ren, det er simpelthen så synd, hvis hun skal være rød i numsen og i tissekonen fordi hun ikke bliver vasket eller tørret ordentligt. Hvis hun har ondt dernede, så har hun jo slet ikke lyst til at gøre forsøg på at blive renlig, for så forbindes det jo med noget som gør ondt og som er ubehageligt. Har hun ble på skal hun derfor skiftes, hvis der er noget i den og har hun lyst til at forsøge potte eller toilet, så skal hun naturligvis det, bleen ned og så sidde der.
Det er vigtigt at I fortsat tager det hele så afslappet som muligt og ikke forcerer noget. Hun er nu 3 3/4 år og det vil være helt okay, hvis det først er til sommer at hun rigtig begynder at blive renlig. At forlange at hun skal nå på toilettet nu, hvor det er flyverdragt og stramme strømpebukser osv. - det er svært at nå for hende, men til sommer, er det lettere og så må det være her i atter forsøger.
Lige nu synes jeg at I skal holde fokus på at en tør ble ...
... er en langt større succes end et par våde bukser og hvis hun gerne vil have ble på, så skal hun have lov til det. I skal ikke gøre et stort nummer ud af det.
Jeg synes som jer, at det vil være godt, hvis hun kunne tisse lidt hyppigere i løbet af dagen og hvis I kunne følge hende på toilet som en fast del af dagligdagen - vi skal lige tisse inden vi kører, lige tisse inden vi spiser, går ud og leger osv. Men hvis hun ikke vil det, så må I lade hende være og igen forsøge at tage det roligt. Men lige nu vil hun slet ikke toilettet og derfor synes jeg at det bedste I kan gøre er at lade som ingen ting. Lad være at stille krav til hende i den retning, lad være at forvente for meget, - kort og godt lade hende være.
Det samme med drikkelse, I må tilbyde hende og lade hende drikke, nøde hende lidt engang imellem, men I kan jo ikke tvinge hende til at drikke, hvis ikke hun vil. Og så længe hun trives, ikke virker til at have væskemangel, ja så må det være sådan:o)
I må tro på at hun godt ved, at I gerne vil have hun tisser på toilettet og at børn som udgangspunkt gerne vil gøre det, der gør deres forældre stolte af dem. Derfor kommer det igen, hvis I forsøger ikke at vise det særlig opmærksomhed men derimod lader hende få en pause. Så ja, I skal ikke presse hende, men i stedet forsøge at fjerne fokus fra det og børnehaven skal naturligvis gøre det samme.
Hun får sandsynligvis kommentarer nok fra de andre børn, hun ser hvordan de gør, hun ser hvem der bruger ble og ikke gør osv. og der skal nok være en masse tanker i hendes hoved omkring det. Det skal nok motivere hende stille og roligt og det er vigtigt at hun ikke bliver presset.
Jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke og rigtig god jul til jer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




