Svar: Overgang fra amning til skemad
Kære tvillingepige
Det lyder umiddelbart som om at du fortsat har masser af mælk til din dreng, at han sover som han bør og således endnu ikke behøver begynde med skemad. Det er helt fint og du må gerne amme ham som nu og hvis han så begynder at vågne hyppigere om natten, virker mere sulten og at det at lægge ham hyppigere til brystet ikke rigtig øger din mælkemængde og virker til at være nok, så vil det være rigtig godt at du forsøger med lidt grød.
I begyndelsen vil det være godt at starte med lidt ris, majs eller hirsegrød. Start med 4-5 tsk en gang dagligt og øg ham så stille og roligt over nogle dage. Når han begynder at kunne spise 1/2-3/4 dl så kan du begynde at give ham to gange dagligt. Det er således bedre at han spiser 1/2-3/4 dl. 2 gange dagligt end 1-1½ dl. en gang dagligt, så der fortsat er plads til at følge efter med lidt mælk og så maden ikke ender med at give ham forstoppelse.
Et tegn på at han også er parat til at spise med ske, er at du ser på hans motoriske udvikling, er han en stærk dreng, holder han hovedet selv, åbner han munden, når du f.eks. komme med skeen med d-vitaminerne ...
... på osv.
Jeg vil anbefale dig at købe bogen "Mad til spædbørn og småbørn", hvor du kan læse hvad sundhedsstyrelsen anbefaler. Du køber den på apoteket og den koster ca 65 kr.
Man må i princippet ikke sætte tid på en amning, men det lyder helt normalt at børn i 4 måneders alderen kan spise sig mætte ved et bryst på 10 minutter. Han er så stor nu, at han har et langt større vaccum og det lyder rigtig fint og alderssvarende det du fortæller - også det med at han slipper brystet, kigger op på dig, pludrer lidt og tager fat igen, det er helt normalt for alderen og viser at han begynder at fornemme at mor og bryst ikke bare er det samme, at I hænger sammen, men at I også er to forskellige ting, der er forskel på mor og på mad..:o)
I 4 måneders alderen sover de fleste børn 3 gange i løbet af dagen, en lur formiddag, en over middag og en kort lur om eftermiddagen. Mange har i denne alder også en vågenhedsperiode om aftenen, hvor de spiser lidt hyppigere og går lidt senere i seng.
Det du fortæller lyder således rigtig fint og bibehold endelig alt det gode I allerede har gang i:o)
Rigtig god jul fra mig:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









