Svar: Det at falde i søvn

---

Kære Sofies mor

Velkommen til og hvor er det hyggeligt at du sådan skriver til mig, efter at have fulgt med så mange år på sidelinien:o)

Hun lyder som en kvik pige Sofie, "Godt du kom mor - sid her og pas på mig" er jo fantastisk sigende for, hvad det netop er hun har behov for - at føle sig tryg nok til at sove, at turde falde i søvn, velvidende at I passer på hende.

Det handler altså om at lære hende at hun trygt kan lægge sig til at sove og det er rigtig fint at I søger hjælp til dette. For det første tænker jeg nemlig at der lige nu er gjort alt for stort et nummer ud af putteritual og søvn hos jer - bare det at både mor og far deltager på en gang, det tror jeg simpelthen bliver for meget.

For det andet, så tænker jeg at I skal passe på ikke at trække tiden for meget ved at sidde hos hende. Det kan faktisk godt komme til at give hende et indtryk af eller bekræfte hende i, at I er nødt til at være der, for ellers er det utrygt. Altså lidt ligesom - hvis I ikke tør gå, så må det jo være farligt at lægge sig til at sove...

Det er naturligvis en balance og hvis hun er ulykkelig og ked af det, så skal I være der for hende, men i første omgang så vil jeg altså foreslå at I forsøger at korte putteritualet lidt ned.

I skal sørge for at sengen er et rart sted at være, I skal forsikre hende om at hun trygt kan lægge sig til at sove og at I ses igen i morgen. I skal også sige til hende at hun skal lægge sig ned i sengen, imens i læser godnat historien - hun skal ikke stå op, men ligge ned, og så sidder I ved siden af, læser højt og viser billeder. Hun kan igen trygt ligge ned og I skal nok sørge for at hun får vist billerne.

Det er således jer, der skal sætte ...

---

---

... rammerne for, hvordan det skal foregå. Naturligvis kærligt og trygt, men hun ligger i sin seng og I er der, sidder hos hende, passer på hende. Og det er kun den ene af jer der gør det. Når den ene af jer, så har læst godnat historien, så går du ud og så går den anden ind og siger godnat. Det kan godt være at den anden forældre også skal sidde lidt, men det er ikke sikkert.

Når I går, så fortæl hende at I kommer igen, "nu går jeg og så kommer far", "nu har både mor og far sagt godnat, nu skal du sove". Stiger hun ud af sengen, så tag hende ved hånden og før hende tilbage til sengen, fortæl hende hele tiden, at hun roligt kan lægge sig til at sove, hun skal puttes tilbage på en god og kærlig måde, giv hende et knus og bliv ved med at bekræfte hende i at I stadig passer på hende, selvom I er i stuen ved siden af, at I elsker hende og at hun skal sove nu.

Når hun kommer med meldingen om at hun har brug for at I passer på hende, så bekræft hende i det, "Du kan tro jeg passer på dig lille skat, altid", "jeg kommer ind til dig igen lige om lidt", "nu skal du lægge dig ned, så kommer jeg igen" osv. hvilket du naturligvis skal gøre.

---

---

Jeg foreslår altså at I stille og roligt forsøger at lære hende at sove selv, ved at gå mere og mere til og fra, samtidig med at I betrygger hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove.

Hvis hun græder, klynger sig og er ulykkelig, så er hun inde i en fase, hvor hun har brug for jer og for tæt fysisk kontakt og så må I vente til et andet tidspunkt, hvor hun så er blevet lidt ældre og I kan forsøge igen. Men lige nu lyder det ikke som om at hun er ulykkelig.

Jeg håber I kan bruge ovenstående lidt videre. Rigtig god jul til jer alle:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---