Svar: Rivende udvikling eller grænseafprøvning?

---

Kære Line

Din dreng er igang med en rivende udvikling og herunder hører også grænseafprøvning. Det er selvstændighedsfasen som især varer i 1-3 års alderen og det er den alder, som man tidligere kaldte trodsalder.

Det er en utroligt charmerende alder, men også en tid som kræver rigtig meget overskud, overblik, ro og omsorg fra forældrenes side. Han vil så meget jeres lille dreng og han kan også nogle ting, men samtidig er der også rigtig meget han ikke kan og det giver stor frustration. Jeres søn rummer alle følelser og der er ikke langt imellem gråd, glæde og vrede. Det ene øjeblik ler han og er jublende lykkelig og stolt, glad for at være ham, glad for situationen og det næste øjeblik, så går det helt galt, verden ramler sammen og han oplever at alt går ham imod.

Noget af det vigtigste at gøre i opdragelsen af børn i denne alder, er at hjælpe dem med at sætte ord på. Selvom barnet stille og roligt bliver bedre og bedre til at udtrykke sig verbalt, så er det rigtig svært at sætte ord på sine følelser - det har selv mange voksne svært ved. Men netop ved at sætte ord på, så kan I vise ham at I forstår ham, at I accepterer de følelser han har, at I ikke forsøger at lave ham om, men at det er okay. Det er meget vigtigt at legalisere hans følelser og give ham ro på den måde, det er vigtigt at han ikke oplever at I tolker ham som "hysterisk", - som forældre kommer man måske til at sige netop "hold dog op med at være så hysterisk" og det gør faktisk kun det hele værre.

Jo mere man føler sig forstået og lyttet til, jo mere rolig bliver man også. Når man er frustrereret så pumper adrenalinen rundt i kroppen og hvis man ikke føler sig forstået så pustes der til ilden, bliver man forstået (også selvom man ikke får sin vilje) så klinger adrenalinen af.

I kan også kende det fra jer selv. Hvis vi er vrede eller utilfredse over et eller andet, konfronterer det med vores partner eller vores chef og blive mødt med "så slap dog af, lad være med at være så hysterisk" så ville de fleste af os blive edder rasende, men hvis vi blev mødt med forståelse, hvis vi følte os lyttet til og vores ønske måske blev medtænkt i en situation, så ville vi slappe meget mere af. Og sådan har børn det naturligvis også.

Når I oplever konflikter i hverdagen så overvej nøje hvilke kampe I vil tage og hvilke I ikke vil. Nogle gange skal jeres dreng blive siddende ved bordet, andre gange er det okay at han får lov til at gå, når han er færdig med at spise. Nogle gange er der masser af tid og han kan selv forsøge sig med tøjet og det må ...

---

---

... tage den tid det tager, andre gange er I nødt til at overtage også selv om han bliver sur. Det handler om at børn, der oplever at få lov til selv at bestemme nogle gange, at blive lytte til, kan også andre gange bedre acceptere et nej.

Der er ting der bare skal gøres, man skal i bad, man skal have overtøj på når det er vinter, der er visse regler der skal følges og det skal jeres dreng naturligvis lære. De gange hvor I derfor vælger at sætte grænser og hvor I har visse regler der skal overholdes så hold fast. Man kan ikke sige nej, nej, nej, nej, jamen så gør det da... Et nej er et nej og jeres Nej'er skal derfor være velovervejede. Når I siger nej, så fortæl ham stadig væk at I har hørt og forstået hvad han vil, eller ikke vil, men at I holder fast i jeres nej og fortæl ham også hvorfor. For naturligvis er der regler, det skal der være ellers kan en familie ikke fungere.

Så giv ham mulighed for selv at tage tøjet af og på, giv ham tid, så det måske kan lade sig gøre, stil jer også til rådighed osv. Men hvis det når dertil, hvor I skal ud af døren og nu skal det være, ja så må I give ham det tøj på også selvom det indebærer hyl og skrig. Fortæl ham så at I forstår det "Du bliver bare så vred, når du skal have frakke på, det er også irriterende", "Når det er vinter skal man have frakke på".

---

---

Når han siger nej og når han protesterer mod jeres hjælp, når han ikke vil spise sin mad osv. så er det jo en måde at markere sin selvstændighed på. Han vil vise at han også har vilje, han vil også bestemme noget. Det er meget vigtigt for børn at have oplevelsen af at deres mening også tæller og at de også selv har indflydelse og især i 1-3 års alderen bliver dette tydeligere. Han skal også have lov til at prøve og undersøge for at finde ud af, hvad han kan og hvad han ikke kan. Hvor han har indflydelse og hvor han ikke har. Han skal lære at forholde sig til andre mennesker, hvordan vi påvirker hinanden ud fra den måde vi hver især opfører os på osv. Der er en masse han skal lære.

Det I oplever handler altså både om løsrivelse og udvikling og også om grænseafprøvning - det hænger sammen og det svære i opdragelse er jo netop at finde balancen imellem disse ting.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, ellers vil jeg sige at der jo er skrevet rigtig mange gode bøger om børneopdragelse og måske et par af dem skulle være et juleønske i år? Prøv at se i min bogguide både under 'Børneopdragelse' og 'Udvikling' om ikke I kan finde noget interessant læsning:o)

Fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---