Svar: Forslag til sen aftensmad
Kære Mette
Det lyder rigtig fint det du fortæller. Det er rigtig dejligt at din dreng nu er begyndt at sige nej til flasken, det er jo den bedste måde at komme væk fra den på og det er passende for hans alder:o)
Alternativet til en sutteflaske kan meget passende være en kop mælk i stedet og er han sulten så kan du give ham en banan. Nogle forældre vælger også at bruge en "godnat-grød", fordi grøden simpelthed mætter så godt, at barnet så sover bedre om natten, men andre børn behøver slet ikke dette og kan fint sove uden både mælk, banan eller grød.
Hvis du oplever at han spiser sparsomt om aftenen (det gør de nogle gange i den alder), så kan det være fornuftigt nok at supplere aftenmåltidet med en portion frugtgrød med mælk som dessert eller måske lidt grød, men det er som sagt individuelt og du må se, hvad der passer bedst til din dreng og jeres situation.
En madplan for dagen til et barn omkring 12 måneder kan se således ud:
Morgen: Havregrød lavet med mælk og mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg. Tilbehør af kogte grøntsager som kogte ærter, majs, gulerod og lignende. Rester fra aftensmaden, det kan være kogte pastaskruer, kylling, frikadelle eller lignende. Vand af ...
... kop
Eftermiddag: En lille portion tykmælk med lidt frugtmos, frisk bær, rugbrødsdrys og lignende. ½ bolle med smør. Vand af kop.
Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, agurk, majs, ærter, avokado, rød peberfrugt, gulerod osv. Dette fordi børn ofte begynder at blive lidt selektive omkring grøntsagerne til aften, og har de spist lidt inden, så behøver man ikke skabe fokus omkring det ved middagsbordet. Vand af kop.
Aften: Det samme som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags og grøntsager. Det kan stadig være en god idé at mose grøntsager med lidt sovs og så give kødet i stykker ved siden af, så han på den måde bliver fyldt lidt bedre op. Mælk af kop og så kan I overveje om det vil være en god idé at supplere med lidt frugtgrød med mælk til dessert.
Puttes til natten med bryst eller en kop mælk, evt. en banan
Med hensyn til at sove, så må I tro på at han har en naturlig evne til også at regulere dette behov. Gennemsnitligt vil de fleste børn i 12 måneders alderen have behov for at sove 2-3 timer i løbet af dagen og 11-12 timer i løbet af natten, sammenlagt mellem 13-14 timer i døgnet. Dette er gennemsnitligt og nogle sover derfor lidt mindre, andre lidt mere. Det lyder således helt fint, det I fortæller omkring jeres lille dreng:o)
Fortsat held og lykke med ham og rigtig god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








