Svar: Kan det passe
Kære Michelle
Tillykke med den lille pige - sikke en julegave at få :o)
Når man ammer med brik, så kræver det ekstra meget arbejde af din datter at få mælken ud af brystet. Nogle børn klarer det helt uden problemer, men andre børn har svært ved netop at få den lidt tykkere og mere mættende mælk ud, som ligger sidst i brystet. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne få din datter til at spise hos dig uden brik...
Det er ikke noget du skal gøre til en kamp eller til et problem, men bare forsøge og så se hvordan det går. Start med at lægge hende til med brikken på og når hun så har spist hos dig, mælken er begyndt at løbe og brystvorten er kommet længere frem og lettere at få fat i, så fjerner du brikken, tørrer evt. brystet let med en stofble, så hun har lettere ved at få fat og lægger hende så direkte til. Forsøg evt. at lægge hende til i tvillingestilling, hvor hun vender bagud, det kan være lettere for hende på denne måde.
Derudover tænker jeg at du lige skal tjekke om hendes tungebånd er for kort. Et kort tungebånd ser du ved at hendes tungespids bliver tvedelt (lidt ligesom en slanges tunge uden sammenligning i øvrigt), altså at tunge spidsen ser hjerteformet ud, når hun stikker tungen ud af munden. I gamle dage klippede man automatisk tungebånd på alle børn med stramt tungebånd, men det gør man ikke mere. Det er dog vigtigt at få det gjort, hvis der er ammeproblemer.
Du kan få en akut tid hos en øre-næse-halslæge, som kan ...
... gøre dette lille indgreb, hvis det viser sig nødvendigt. Jo hurtigere det gøres jo større effekt - jo længere tid der går, jo større risiko for at amningen går i vasken...:o(
Jeg synes det vil være synd, hvis du stopper med at amme og vælger at gå over til flaske. Du har jo mælk til din datter og det lyder umiddelbart som om at I begge egentlig er glade for amningen. Derfor synes jeg også du skal give den en chance. Det betyder ikke at du ikke kan supplere med en flaske en gang imellem, hvis det viser sig nødvendigt, man kan godt i en periode gøre begge dele. Men det er klart at jo mere flaske man giver, jo mindre mælk vil du også producere og stille og roligt vil din datter så automatisk overgå mere og mere til flaske.
Jo mere du ammer, jo hyppigere du lægger til, jo mere mælk danner du. Et alternativ kunne derfor være at du begyndte at malke ud. Det ville både stimulere dine bryster til at producere mere mælk, det vil også være muligt for dig at give din datter den udmalkede mælk på flaske og samtidig så ville der blive arbejdet lidt mere med dine brystvorter, de ville blive formet mere, lettere komme frem osv. så hun bedre kan få fat. Alternativet til brikken kan derfor også være at du starter med at malke lidt ud, får mælken til at løbe og brystvorten trukket frem og så lægger hende til - af med malkemaskinen og på med prinsessen:o)
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul til jer alle 3:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











