Svar: Min datter er småt spisende
Hej med dig
Din datter har været meget syg og det er svært at finde appetit, når man har mellemørebetændelse og hosteanfald og skal behandles med diverse medicin - der er således ikke spor at sige til, at hun ikke har spist særlig meget og også har tabt sig.
Du har dog ret i at det jo er uhensigtsmæssigt i længden og jeg tænker også at det er vigtigt at hun nu begynder at få mere varieret mad og dermed flere forskellige vitaminer, mineraler, protein osv. via kosten - så hun stille og roligt at den vej også får styrket sit immunforsvar lidt og får lidt mere styrke generelt... tingene hænger jo sammen.
Nu hvor hun er 7 måneder gammel så må du meget gerne give hende mere familiemad og hun må rigtig gerne få mad som smager af noget og mad som hun også kan sidde med i hånden. Hun er træt af skemaden lyder det som om, men skemaden kan hun stadig ikke undvære. Den er vigtig for at fylde hende op. Men ved siden af skemaden skal du prøve at give hende mad i stykker, brødskorper og lignende, som hun selv kan sidde med. Det skal gøres til noget rart og spændende at spise, det skal forbindes med noget rart og her tror jeg at et tilbud om noget andet end bare skemad er vejen frem for jer.
Jeg synes også det vil være en god idé, hvis du forsøger at have en mere fast plan for dagen, faste tidspunkter for hvornår hun spiser, hvad hun tilbydes af mad, hvornår hun ammes, hvornår hun sover osv. Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 8: Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle at gnave i, frugt i stykker, evt. lidt frugtmos, vand af kop
Tilbydes evt. amning inden formiddagslur
Frokost 12: Bondebrød med forskelligt smørbart pålæg og ...
... ved siden af grøntsagsmos med fisk, kød eller fjerkræ. Vand af kop.
Tilbydes evt. amning inden middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Grød af en eller anden slags, evt. med lidt frugtmos på, frisk frugt ved siden af. Vand af kop
Kan tilbydes amning om eftermiddagen alt efter hvad hun har spist og drukket hos dig tidligere på dagen.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, sovs, kød, fisk, brødstykker til hånden osv. Vand af kop. Du må give hende det hele, det kan være boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller blendede flødekartofler med indmaden af en frikadelle i... Alt kan spises, sørg for at servere det i en konsistens som hun kan kapere.
Vælling inden sengetid ca 20
Sen aften ammes eller får vælling igen inden midnat 23-24
Nat 24-06: Forsøge at undvære amning/flaske
I 7-8 måneders alderen vil 4 amninger (eller flasker) ofte være nok til at dække mælkebehovet. Da din datter ikke er helt rask, så synes jeg det vil være helt okay at du ammer lidt mere, men gør det i givet fald helst om dagen og forsøg at undvære amning midt om natten. Prøv at amme hende efter at hun har fået tilbudt skemad og mad i stykker, så du er sikker på at mælken ikke tager pladsen op for maden. Tilbyd amning inden lur, - igen et tilbud, som hun jo så kan tage imod eller vælge fra, men så er du sikker på at hun får, hvad hun har behov for og så må du stole på at hun har en naturlig evne til at regulere dette selv.
Fokuser på at det er bedre hun spiser lidt og tit end hvor meget der glider ned hver gang og så skal hun have smag og variation og meget mere rigtig mad, familiemad:o)
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med hende og rigtig god jul til hele familien:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.