Svar: Søvnproblemer - 23 mdr.

---

Kære frustrerede mor

Jeg ved godt at det er svært at beskrive, og det er det jo fordi det er så følelsesmæssigt. Du er træt og vil rigtig gerne have hende til at lære at falde i søvn uden din tætte fysiske kontakt og du kan lige nu slet ikke overskue hvordan. Jeg har dog et par idéer, som jeg synes du skal forsøge:o)

For det første handler det om, at jeres datter skal gøres tryg ved sit sovested. Hun skal simpelthen lære at hun trygt og roligt kan ligge i sin seng, at I passer på hende og er der for hende, at I elsker hende osv. og det skal hun naturligvis have at vide og det skal hun fornemme, når hun skal sove.

Derfor skal I heller ikke gå fra hende og forlænge tiden efter principperne i godnat og sov godt. Men du kan sagtens være til stede på anden vis.

Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Når børn bliver født er deres hjerne ikke færdigudviklet og hvordan hjernen videre udvikler sig påvirkes af, hvordan vi forældre reagerer på vores barn og de signaler som barnet sender til os. Når man forlader et grædende og ulykkeligt barn, et barn som rejser sig, strækker armene frem og som med sit kropssprog råber "tag mig op" eller "bliv hos mig", så er barnets hjerne og krop fyldt med en masse stresshormoner, barnet er i ubalance og kan ikke selv komme ud af denne tilstand.

Når barnet tages op, når man sidder hos barnet, holder det i hånden, er til stede og nærværende så falder barnet til ro. Det føler sig lyttet til og barnets hormoner ændres, barnet begynder at aktivere de centre i hjernen, som får barnet til at falde til ro. Når dette sker, så skabes der nogle forbindelser i hjernen som barnet fremover vil kunne drage nytte af. Det vil f.eks. sætte barnet i stand til i fremtiden bedre at kunne tackle forskellige stressede situationer.

Det er den korte teoretiske forklaring på, hvorfor man netop ikke bare skal gå fra sit ulykkelige barn, men istedet forsøge at skelne meget imellem, hvad gråden handler om og så reagere hensigtsmæssigt i forhold til dette.

Jeg vil foreslå dig at du starter med at læse en godnathistorie for din datter. Giv hende gerne en kop mælk og en banan inden sengetid, som en del af putteritualet - der er nogle stoffer i banan, som skulle få børn til at ...

---

---

... falde lidt til ro. Sid så hos hende på sengekanten, kærtegn hende lidt, hold hende i hånden og læs så højt af en bog, imens hun ligger ved siden af dig og en gang imellem kigger billeder.

Hun er så gammel nu at hun godt kan begynde at forstå at hun skal ligge stille, når du læser, ellers så læser du ikke, så går du. Så du skal altså på en kærlig, men også konsekvent måde vise hende at du er til rådighed, at du gerne vil sidde hos hende, læse for hende osv. men at hun skal ligge stille imens. På et tidspunkt vil hun ganske givet kunne falde i søvn bare ved dette, men det kan hun ikke endnu og når du er færdig med at læse for hende, så fortæller du hende at du lige skal hente strygetøjet og strygejernet og det gør du så og tager det op på værelset.

Når I tager f.eks. strygebræt og diverse strygetøj med på værelset og stiller jer der og ordner det, så er I til stede og jeres datter kan se jer, kan trygt lægge sig til at sove og det uden at I er direkte i fysisk kontakt. I kan altså være til stede uden at aktivere hende, men vil i stedet så kunne sige til hende, at hun skal lægge sig ned igen og hele tiden minde hende om at I er der, men at det er sovetid nu.

Hvis hun stiger ud af sengen, så hjælper I hende tilbage igen, hele tiden fortæller hende at I er der, at hun skal lægge sig ned at sove nu og at hun trygt kan sove, I ses igen i morgen tidlig.

---

---

Nogle forældre bruger det at sætte sig med ryggen til børnene. Jeg synes ikke I skal sætte jer med ryggen til hende, det kan virke som en afvisning. For mig at se er det bedre at stå at stryge eller gå rundt og lave nogle andre ting, så hun lærer at falde til ro ved de aktive lyde og den småuro der kan være om aftenen.

Jeres datter har brug for at vide at I er der og hun har naturligvis brug for tæt kontakt, tid til at sidde og læse lidt, lege lidt sammen, bare være sammen med jer. Men det er også vigtigt at I er konsekvente og får ændret på putteritualet, da det ikke fungerer for nogen af jer, som det er nu. Det kan for mig at se sagtens gøres ved ovenstående metode og behøver såldes ikke involvere gråd, der er udtryk for utryghed og angst.

Det betyder at jeres datter måske vil græde lidt, men så vil det være protest og det er okay. Hun må gerne protestere over at dagen slutter og at det er ærligt at den ikke varer længere, når I nu har det så hyggeligt. Det må I også gerne bekræfte hende i, hjælpe hende med at sætte ord på, men det er samtidig vigtigt at I holder fast i at hun skal sove og at I mener det er godnat tid nu.

Jeg håber du har fået et lille skub til at komme videre frem, rigtig meget held og lykke med hende og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---