Brev:
Afviser alt mad - 8 mdr.
Hej Helen,
Vores datter er nu blevet 8 måneder og vejer 8 kg, så det er vi tilfredse med.
Hendes madindtag har løbende været oppe og nede, men vi har kunne regulere det med afføringsmiddlet movikol, som hurtigt gav resultater, som satte hendes forbrug op. Som regel har hun drukket gennemsnitlig 500 ml om dagen og spist grød 2 gange om dagen (ca. 1-1½ dl) og grøntsagsmos (½-½ dl). Hun har altid sovet fint og vågner kun enkelte for at få sutten. Hun får lidt mælk i flaske kl. 20 (omkring 40 ml) og vil intet have før kl. 7. Der tilbydes hun en flaske hvoraf hun drikker 30 ml (ja -nærmest ingenting efter en hel nat). I denne flaske er der movikol, så resten af flasken (ialt 120 ml i flasken) gives med en sprøjte, som hun efterhånden tager helt fint næsten med et smil.
Efter hun er blevet 8 måneder har hun forandret sig fuldstændigt - fra søndag aften til mandag morgen skete forandringen. Hun vågner nu omkring 7-8 gange om natten pga sutten. Vil forsat ikke drikke sin flaske om morgenen, så den får hun med sprøjte, men det værste er mosen og grøden. Hun afviser skemad totalt. Jeg er nærmest i chok over det. Det er umuligt at få hende til at acceptere skeen.
Enkelte gange kan jeg distrarere hende, så hun åbner munden pga noget legetøj også kan jeg få en ske ind og hun spiser maden uden problemet. Dette betyder dog at jeg max får 2-3 skefulde i hende på et måltid. Jeg har også givet rugbrødsmadder, men får dog max. 5-6 bitte små stykker i munden på hende og det er måske over 1 time, da hun skal have lange pauser imellem. Hun får slet ikke flaske mere (bortset fra den om morgenen) og nægter at tage den nu, men har drukket al mælk af en kop. Dette kunne dog kun lade sig gøre, fordi hun spiste ...
... noget mos/grød og blev tørstig og da hun ikke gør dette nu er mælkeindtaget væsentlig sunket.
Jeg aner ikke mine levendes råd. Jeg er godt træt af at høre omkring spiseforstyrrelser og børnepsykiatriske afdelinger, da jeg har prøvet dette og det var absolut ingen succes. Desuden har Laura spist fint og taget ok på de sidste 4 måneder, så det giver ingen mening at hun lige pludselig ikke vil spise.
Jeg læser om andre, som har dette problem i 9-12 måneders alderen, at barnet vil vise selvstændighed, men Laura kan tilsyneladende undertrykke sin sult, fordi hun kompenserer ikke for det manglende indtag. Jeg er selvfølgelig bange for, hvornår hun begynder at tabe sig.
Er der noget absolut minimum børn skal spise for at kunne holde vægten?
Hvor lang tid varer sådan en "selvstændigheds-fase"? Jeg mener, begynder de at acceptere skeen igen?
Jeg er selv tilhænger af, at det må være en fase, da det skete fra den ene dag til anden - hun vågnede hele natten og spiste næsten ingenting dagen efter og indtaget blev mindre dag for dag (opvågningerne fortsatte) og nu er det intet.
Udover maden er hun nogenlunde sig selv. Hun elsker at pludre og sidde på sofaen ved siden af os og lege med sit legetøj. Hun er på ingen måde mobil - hader at ligge på maven og viser ingen tegn på at kravle. Isteder græder hun indtil vi løfter hende op igen. Hun prøver lidt men opgiver efter få min. Men generelt er hun tilpas - griner når vi leger med hende, men hun er også temperementsfuld og bliver hurtigt sur, når tingene ikke passer hende. Hun propper ivrigt alting i munden, dog ikke mad. Hun har ikke fået nogle tænder endnu.
Jeg håber at du kan svare på mine 3 spørgsmål hurtigt, da jeg er meget bekymret for hende.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.