Svar: Spiser han nok?
Kære Haidee
Tak for dit brev og det lyder som om at du har en rigtig dejlig dreng, der udvikler sig rigtig fint og i rigtig god retning.
Tommelfingerreglen lyder at børn fordobler deres fødselsvægt inden for de første 6 måneder og tredobler deres vægt inden for 12 måneder - og det lyder jo umiddelbart som om din dreng følger dette meget præcist. Han vejede ca 3500g da han blev født og vejer 6 måneder gammel ca 7 kg - altså en fordobling og umiddelbart ingen grund til bekymring:o)
Børn er forskellige, de vejer forskelligt og sådan er det jo også med forældre - vi er jo heller ikke ens i højde og drøjde. Du må forsøge at holde fokus på at han spiser 3 gange dagligt og er glad for både grød og mos, og han drikker ca 600ml i døgnet - det er okay, det er ikke meget mælk, men det er en okay mængde.
Personligt kunne jeg rigtig godt tænke mig at han tog en flaske mere, så han kom op på 5 flasker i døgnet og drak ca 750ml, men hvis du tilbyder og han ikke tager mere end han gør, så må du samtidig tro på at han får hvad han har behov for. Han vokser jo, trives og udvikler sig, han har gang i maven og tisser som han skal osv.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske
Formiddag 9: Grød, gerne de lidt grovere grødtyper som øllebrød, havregrød, flerkornsgrød evt. med ...
... lidt frugtmos, vand af kop. Lav gerne grøden med modermælkserstatning, så han får lidt ekstra den vej igennem.
Tilbyde flaske og putte til formiddagslur
Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos, begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen, vand af kop.
Tilbydes også lidt brødskorper, agurkestave og lignende at sidde med i hånden.
Tilbyde flaske og putte til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Flaske, kan også derudover få lidt frugtmos eller lidt frisk frugt at sidde med selv.
Aften 18: Grøntsagsmos og begynde med lidt kogt kød og fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad, må gerne få mad som smager af noget, få lidt sovs på sine grøntsager - smørsovs eller anden sovs, det skal være lavet på sødmælk eller lidt fløde er okay. Igen får lidt brødskorper eller lignende i hånden. Vand af kop
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23: Flaske
Som du kan se af min plan så synes jeg det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at tage lidt mere flaske f.eks. inden lurene om dagen, men tilbydes han og siger nej tak, så er det også okay. Så må du i stedet forsøge at give ham lidt mme i grød og mos, så han på den måde får lidt ekstra. Vand synes jeg han skal tilbydes af kop..
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o) Og rigtig god jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor







