Svar: Bestemt lille dreng

---

Kære Lillian

Først tillykke med dine dejlige børn og at I har fået en lille søster:o)

Jeg kan godt høre at I har hænderne fulde hos jer, det er en sund og aktiv dreng I har og han har rigtig meget behov for jeres opmærksomhed. Det er godt at I bor så mange sammen, så der er flere hænder til at hjælpe.

Jeres dreng er glad for sin lillesøster, men det er også svært for ham at vende sig til at hun pludselig er der og får så meget opmærksomhed som hun gør. Der er nogen der sammenligner det at få en baby i huset med følgende situation: Din mand kommer hjem med en ny kvinde, han meddeler dig at hun skal bo hos jer, hun er sød og smuk og hende elsker han, hun skal forøvrigt også bo i soveværelset... hvordan ville du føle, hvordan ville du reagere? Det er jo det vi faktisk byder vores børn - vi tager et nyt barn med hjem og forlanger at den ældste skal synes det er evigt saliggørende...

Det er helt okay at jeres dreng reagerer, men han skal naturligvis ikke slå sin søster. I skal derfor skelne imellem hvorvidt det er kærtegn der kammer over, fordi han ikke kan styre sin motorik godt nok, eller om han bevidst slår hende for at slå. Hvis han bevidst slår hende, så skal I flytte ham væk og sige nej. I skal markere at det vil I ikke have og at han skal stoppe og det skal siges bestemt. Men I skal også, ikke bare i situationen, men helt generelt, lytte til ham og hjælpe ham med at sætte ord på de følelser han har.

Han er stadig så lille at han ikke kan sætte ord på, han kan sige "dumme mor", men han kan ikke sige "det er simpelthen så uretfærdigt, du sidder bare der og ammer og det ser så hyggeligt ud og jeg føler mig uden for". Han kan ikke forklare dig det og når man mangler ord så bliver man fysisk udadreagerende i stedet for. Det er altså en helt naturlig reaktion han har.

Hjælp ham med at sætte ord på: "Du bliver bare så sur lige nu", eller "nå, bliver du bare så ked af det". Legaliser også de følelser han har: "Jeg kan godt forstå lillesøster er irriterende, det er okay. Men du må ikke slå hende". Ligesom I kan legalisere at synes det er lidt træls, hvis hun græder. I må gerne fortælle ham at I heller ikke kan lide, når hun græder meget eller hvad det nu kan være at han reagerer på.

I skal naturligvis også huske at fortælle ham, hvorfor han er så dejlig som han er. At han er noget helt specielt og at I elsker ham overalt på jorden.

Når han griner, og du skælder ud, så skyldes det sandsynligvis tre ting. For det første at han er meget tryg ved dig og han ved, at uanset hvordan han opfører sig, så elsker du ham højt og derfor tør han godt vise dig, at han synes du ser sjov ud, når du er gal.

Men det kan også handle om at han føler sig meget usikker i situationen ...

---

---

... hvor du skælder ud. Han ved simpelthen ikke "hvilket ben han skal stå på". Det er en teknik han har lært sig. Børn kan reagere sådan, hvis de bliver skældt meget ud, de lader som om de er ligeglade eller lader som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Den tredie ting er, at han simpelthen ikke forstår at du mener nej. Du skriver at I ikke skælder ud og det er naturligvis rigtig fint, du skriver også at I ikke hæver stemmen og nu er jeg der jo ikke og ser ikke hvad der sker, men din dreng skal kunne høre forskel på når du siger ja og når du siger nej i betydningen stop, du gør noget forkert. Du skal altså ikke råbe af ham, men du skal med din stemme markere, at han går over stregen og her gør han noget som du ikke vil have.

Det er rigtig godt at I er blevet enige om ikke at råbe af jeres børn og det er en god idé ikke at skælde for meget ud. Men det er stadig vigtigt at I har nogle regler derhjemme, regler for hvordan man opfører sig overfor hinanden, hvis man skal være sammen.

Det samme gælder, når han taler til jer og I oplever hans måde at sige tingene på som bestemt og som negativ. Det handler for det første om hans ordforråd, at han ikke med den alder han har, er i stand til at bruge særligt mange tillægsord. Det handler også om at hans ordforråd er minimalt stadig væk og at han netop kan sige "dumme mor" i betydningen "du fortstår mig ikke".

---

---

Lyt til ham for at finde ud af, hvad det egentlig er han siger. Hvis det er en måde at prøve jer af på, han siger nogle grimme ord for at se hvad der sker, så skal I naturligvis sige til ham at sådan skal han ikke tale, det vil I ikke høre. Der sættes en grænse. Men hvis det kommer som reaktion på noget, hvor I har sagt nej og hvor han f.eks. synes det er uretfærdigt og det så kommer 'dumme mor' fordi han ikke er i stand til at sige 'det er smadder uretfærdigt', så er det I skal prøve at sætte ord på for ham og på situationen 'jeg kan godt forstå du synes det er dumt, at du ikke må få en is'.

Med hensyn til slik og chokoladekalender, så tænker jeg at 2 årige jo bliver mere og mere bevidste om, hvad vi andre putter i munen og gerne vil det samme som os. Vi er derfor børnenes rollemodeller og må være et godt eksempel. Vi kan derfor ikke selv sidde og spise slik og chokolade uden også at lade barnet smage, hvad det er, hvis barnet viser interesse derfor.

Generelt synes jeg at chokoladekalendere er en dårlig idé, de er fyldt med dårlig chokolade og i julemåneden kan man få så meget mere andet lækkert, som er værd at prioritere... men vi er jo alle forskellige og gør tingene forskelligt :o)

Jeg håber at alle mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---