Svar: Jeg kan altså godt selv... måske

---

Hej med jer

Dejligt at høre at det går så godt og at jeres lille dreng er så godt igang med selvstændighedsfasen som han er - det er jo lige efter bogen:o)

Det er en en rigtig svær alder, alderen mellem 1-3 år og det bliver desværre ikke lettere... men det er også en skøn tid og jeres dreng er simpelthen så charmerende og elskelig samtidig med at han prøver grænser i et væk, han vil det hele selv og mestrer det stadig ikke og det giver dyb frustration.

Det er som I skriver vigtigt at I rummer ham. AT rumme betyder at I kan klare at han har det som han har det, at I ikke vil forsøge at ændre på det og at I ikke tager det personligt. Når han således flipper ud, så er det rigtig godt at sætte ord på: "bliver du bare så ked af det nu", "nåå, driller skeen" osv. Det at han føler sig lyttet til og forstået hjælper ham til at slappe af, forsøge igen eller måske lade jer hjælpe sig.

I skal lade ham forsøge selv og samtidig stille jer til rådighed. Fortælle ham at I gerne vil hjælpe, ikke altid overtage for ham, men guide ham og vise ham vejen.

Lad være med at give ham for mange valgmuligheder. Det kan han slet ikke rumme, slet ikke overskue. Små børn i hans alder er utroligt impulsive og det de føler for i det ene øjeblik dur ikke det næste. Der er derfor ikke grund til at gøre for meget ud af hvorvidt han vil have et æble, en pære eller en banan, men derimod vil det hjælpe ham at I nogle gange tager den beslutning og serverer det for ham I synes. Nogle gange kan man også give valgmuligheder på tallerkenen og så kan han spise i den rækkefølge han ønsker.

Når han spiser ved middagbordet, så sørg for at der ikke er for meget på tallerkenen af gangen, med at det er til at overskue. Det er rigtig dejligt at han er glad for at spise - det skal I også være glade for:o) Nogle gange hjælper det at bruge en tallerken som er delt ind i rum og så lægge forskellige fødevarer i hvert rum. Det fremmer igen overblikket og giver flere valg + han kan se at han faktisk får lidt af det hele.

Det er rigtigt at der også er regler som man skal lære, regler at følge og det er jo her at opdragelsen kommer ind. Hvis han således bare bliver ved med at øse op på tallerkenen fordi det bliver en leg, så må man stoppe ham, hvis han begynder bevidst at smide med maden, vælte glasset med mælk osv. så må man endten flytte ham eller flytte tallerkenen. Så er han færdig med at spise.

Han husker stadig bedst hvis der følger en handling med et nej, og derfor plejer jeg at anbefale at man netop fjerner tallerken eller barn. Hvis han har spist og således er færdig med at spise og begynder at lege med maden, så er det rimeligt at tage ham fra bordet, vaske hans hænder (det er også en af reglerne:o)) og så sætte ham ned, så kan han lege. Hvis han bare leger og ikke ...

---

---

... spiser, så vil det være passende at fjerne tallerkenen. Protesterer han, så må han få at vide at han skal spise maden ikke smide med den og kan få tallerkenen igen. Smider han så fortsat rundt med maden på en måde, hvor I ikke er i tvivl om at han vil se jeres reaktion, så må tallerkenen væk og han er færdig med at spise.

Igen er det jo en balance, for han er endnu ikke så gammel og han skal også have lov til at undersøge - både maden og jeres reaktion, men opdrages skal børn også både så vi selv og andre "kan holde ud" at være sammen med dem:o)

Med hensyn til leg, så begynder han mere og mere at efterligne jer og han bliver bedre og bedre til det rent motorisk. Han vil således begynde at trykke på knapperne på en telefon og gøre som om han snakker, han vil rent motorisk begynde at kunne dreje og bruge sine hænder mere uafhængigt af armen og det giver nye muligheder for leg og undersøgelse. En garage f.eks. med biler eller et tog, med vogne der trækkes og dyr der kan tages op og sættes ned. Store træpuslespil med knopper, en spand og en kande med vand, dyr som kan trækkes i snor efter en når man går, stor slaskedukke... der er masser af legetøj - prøv at se efter aldersbetegnelse, når I handler.

Han leger stadig ved siden af jer, kigger på jer, forsøger at gøre det han ser I gør og derfor er lege, hvor I gør nogenlunde samme ting rigtig godt. Det kan også være at han nusser bamsen lidt ligesom I plejer at nusse ham, putter den i sengen osv. De dagligdagsting er det godt at tage ham med til. Lad ham hjælpe til med at putte f.eks. vasketøj i maskinen, give mor klemmerne, når tøjet skal hænges op og lignende.

---

---

I kan danse og synge til musik, spille tromme, spille fløjte, lege med dej - f.eks. lave trylledej, der skal males, eller han kan være med til at lave boller, lege gemmeleg i en stor papkasse, som man også kan krybe igennem, som en tunnel, bygge med klodser, togbane. Tumlelege, kropskontakt er stadig vigtig.

Ude skal I bevæge jer i ujævnt terræn, f.eks. en tur i skoven eller nede ved havet, som jeg jo ved at I allerede gør. At gå på gruset vej, op og ned af en lille bakke giver nye udfordringer for barnet som har lært at gå. Gå på opdagelse, samle sten og blade i en spand, kigge på myrer, snegle osv. En lille vandkande og få lov til at vande blomster, leg med vand er rigtig godt, legekammerater - se andre børn, lærer af andre børn, gynge - enten i en babygynge eller på gynge sammen med en voksen. Spand og skovl. En lille vogn at skubbe, f.eks. en trillebør eller en 'græsslåmaskine' til leg.

Hvad I nu kan finde på, hvor I er. Jeg er sikker på at han ikke mangler udfordringer:o) og de ting i oplever nu hører alderen og hans udvikling til og handler således ikke om en forsinket efterreaktion...

Fortsat held og lykke og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---