Brev:
Tryghedsfase - hvor længe?
Jeg er mor til Asger på 17 måneder, og han er en levende solstråle. Utrolig dejlig, kærlig og sjov og vejer 15 kg. Da han var 8 måneder rykkede vi hans seng uden problemer fra vores soveværelse ind i hans eget værelse, hvor han har sovet fint lige siden.
Ca. 3 uger efter han startede i vuggestue i 11 måneders alderen, havde han en periode, hvor hvis han vågnede i løbet af natten, så kunne vi ikke komme ud af værelset igen, uden han græd. Det løste vi ved, at vi tog en madras ind i hans værelse, og så skiftedes hans far og jeg til at gå derind, når han græd og snige os ud igen, når vi kunne høre på vejrtrækningen, at han sov. Det var hårdt, men det ebbede ud i løbet af et par uger, og vi var tilbage til at sove godt. Fra vi gik op ovenpå og han kom i bad, til der var læst historie og Asger var puttet og vi sad i stuen igen, gik der 15-20 min. Nogen gange skubbede han bare bogen væk og ville bare ned i sengen.
Jeg holdt op med at amme ham da han var 13 måneder helt uden problemer. Der var kun aftentåren lige inden han blev lagt tilbage, og han græd ikke en eneste gang, da det bare var far der puttede i stedet for mig i 14 dage.
Han har kun sovet i vores seng måske 2-3 gange i hele sit liv, da jeg slet ikke får sovet, hvis han ligger der, men vi har tyet til den løsning ifm. sygdom.
Nu er han så inde i en fase, hvor han er sværere at putte og svær at få til at sove videre selv, hvis han vågner om natten. Jeg har godt læst alle de andre desperate forældre, der har samme problem med deres børn i samme alder, og jeg forstår godt, at det er et udviklingstrin han skal igennem. Mit spørgsmål er egentlig bare, hvor længe din erfaring siger dig, at sådan en fase varer?
Siden Asger havde mellemørebetændelse for 3. gang i løbet af få måneder i slutningen af oktober, en slem omgang, så har han været anderledes. I starten lavede han ”abetricket”, som vi kaldte det, når han skulle puttes: Han slog benene rundt om livet på en og armene rundt om ens hals, og holdt så fast, at selvom han faldt i søvn siddende sådan, så fornemmede han, hvis man prøvede at få ham tilbage ned i sengen og vågnede. Det var helt sikkert også fordi trykket i ørerne var forhøjet.
Det med abetricket gjorde han så også, hvis han vågnede i løbet af natten, og det blev til, ...
... at hans far måtte tage ham, fordi han holdt knap så godt fast i far som i mig. Nu er det blevet bedre, både ved sengetid og i løbet af natten, men vi kan stadig ikke bare gå ud, som vi kunne før.
Han skal være faldet godt i søvn for ikke at registrere, at vi går ud. Vores nætter er p.t. måske en enkelt nat uden en eneste opvågning, så en 2-3 nætter med 2-3 opvågninger inden for ½ time, hvor en af os så til sidst bliver liggende på hans værelse på madrassen, eller også har vi et par gange båret tremmesengen ind i soveværelset, hvorefter han så også ligger sig til at sove med det samme. I går vågnede han allerede ca. 1½ time efter han var kommet i seng, og jeg lå en time på madrassen, hvorefter jeg sneg mig ud og i seng selv.
Min mand synes vi bare skal rykke sengen ind i soveværelset igen permanent, men jeg tænker, at pga. hans bevidsthed om tingene, så er det godt at holde fast i, at han får historie og bliver puttet i sit eget værelse, og så HVIS han vågner mange gange, så kan vi rykke sengen ind. Jeg har faktisk tænkt, at vi kunne stille en weekendseng op i soveværelset i stedet.
Min frustration lige nu går på, at jeg ikke rigtig ved, om min dreng bliver som han plejer snart? Om vi får givet ham nye vaner ved at ligge på den madras hos ham, der gør, at vi ikke kan vænne ham af med det igen, uden at han skal fravænnes med gråd og søvnløse nætter som resultat, og så hele tiden spøger det med ørerne: Kan det være væske eller højt tryk i ørerne, der generer ham?
Ørelægen mente, at vi skulle se tiden an frem til lige før jul, hvor han så skal tjekkes, og hvor vi har en tid til dræn, hvis det skulle blive nødvendigt. Han har dog 7-9-13 ikke været syg med ørerne siden slut oktober.
Samtidig med alle de her ting, så vil han heller ikke i bad lige pludselig. Det var ellers dagens højdepunkt og har været det, siden vi indførte putterutine i 3 måneders alderen. Det prøver vi at komme uden om ved kun at tage ham i bad 1 gang om ugen. Sidste gang – efter at have stået op i lang tid nede i vandet – satte han sig faktisk selv ned, så mon ikke det er ved at lykkes?
Det blev et langt brev, men det er til stor frustration for både min mand og jeg, og vi føler os drænede og trætte, og taler meget om, hvornår det mon går over.
Mange hilsener
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far
Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.