Svar: Ammestop - skal vi tage en kold tyrker?
Kære Carina
Det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er enige om at det er tid og det lyder ikke som om at Noah er helt med på dette endnu. Det lyder dog som om at I er godt på vej og i første omgang vil jeg foreslå dig at du starter med at bryde rutinen med at ligge ned og amme ham.
I stedet kan du sætte dig i en stol på hans værelse ved siden af hans seng, starte med at give ham lidt bryst siddende i stolen, vugge ham lidt i favnen osv. også så lægge ham ned. Stille og roligt forsøger du så at nøjes med at vugge ham, så han helt kan undvære brystet, nøjes med sin mælk og banan og far kan også tage over.
I kan også vælge at far tager over, starter med at putte ham i sengen, sidder hos ham osv. så mor på den måde kommer ud af billedet og brystet således ikke længere forventes. Men I skal så hele tiden vurdere, hvorfor han smågræder, protesterer - er det trygheden og nærheden han savner eller er han tørstig, eller er han bare overtræt og lidt utilfreds med at skulle sove. Jeg synes heller ikke at han skal skrige sig selv i søvn - på ingen måde og derfor tænker jeg også at tingene skal tage den tid de tager. Det gør jo ikke noget, hvis du ammer en måned endnu ...
... om aftenen og du så derefter stille og roligt får trappet ned. Det kan også være at julen gør sit, at han bliver så træt af alt det der sker, at han tilsidst falder omkuld uden brystet...
Så mit råd er at I fortsætter lidt i samme tråd som nu. Forsøger at ændre tingene, så han ikke forbinder det at skulle sove med at ligge i mors seng, men at han med det samme lærer at sove i sin egen seng, være på sit eget værelse. Og herefter må I så tage tingene som de kommer. Tiden arbejder også for jer.
Banan og mælk inden sengetid eller for den sags skyld en portion grød, så I er sikre på at han er god mæt og sover godt, det må I gøre så længe det virker og han har nytte af det. Der er ikke nogen alder på dette. Med hensyn til banan, så gælder det som for andre fødevarer, at det er godt at variere indtaget, så børn får lidt forskelligt i løbet af en dag. Han skal således ikke kun spise banan. At give ham banan flere gange i løbet af dagen + inden natten vil således være uhensigtsmæssigt på sigt, men at få ½ banan inden sengetid i en periode, kan jeg ikke forestille mig skader spor.
Håber du er hjulpet lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul til jer alle:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











