Brev:
Ammestop - skal vi tage en kold tyrker?

Hej Helen.
Velkommen tilbage fra ferie :) Håber du har haft en god ferie, og du har sikkert en masse mails at svare fra alle os mødre - du er vores engel :)
Mit spørgsmål går på ammestop. Noah er nu blevet lidt over 11 mdr. og nu syntes mor det er ved at være på tide med ammestop. Han får kun en enkelt tår inden han skal sove nu, men jeg kan godt fornemme, at det også bliver den værste at undvære.
Jeg er lidt i vildrede omkring, hvordan vi griber det an. Vi har de sidste par dage givet lidt banan og en kop mælk før sengetid og det bliver skam også spist med største fornøjelse, men alligevel er der behov for en tår hos mor (havde håbet at jeg så ikke længere var interessant, men nej). Jeg er klar over at det såmænd nok mest er hygge og det forsøger jeg også at kompensere for på anden vis. Ved at læse en lille historie forinden amning og at han får lov til at putte sig ind til mig når det er ved at være sengetid. Men alligevel er amningen et behov.
Vi har nogle venner med en søn på samme alder som får en lille portion grød inden det er godnat, det har jeg heller ikke noget imod, men jeg mangler lige lidt hjælp til, hvordan vi får ham vænt fra brystet.
Jeg vil helst gøre det på den mest skånsomme måde både for Noah og mig, ikke at jeg er bekymret for brystspænding el. lign. mere, at jeg ikke kan bære at lade ham skrige sig selv i søvn og er dyb modstander af den metode.
Far er naturligvis med på, at det i en periode kommer til ...
... at være ham der muligvis skal tage over. Pt. hjælper han til efter amning, da Noah har fået en tendens til at rejse sig op igen i sengen. Han nægter at blive liggende hvad enten jeg bliver inde hos ham eller går ud på gangen. Men når far er på banen bliver han pænt liggende med far i hånden til han falder i søvn.
Så hvad gør vi?? Skal vi tage en kold tyrker og lade far om cirkuset eller skal jeg stille og roligt se om jeg kan lirke brystet ud for så at give ham sutten. Nusse lidt og så bære ham ind i hans seng?? (jeg ligger ned og ammer ham nu). Han er altid vågen når han bæres ind, netop for ikke at amme i søvn.
Skal vi supplere aftensmaden med grød el. banan m. kop mælk og hvor længe skal vi blive ved med det?? Her er det hans alder jeg tænker på.
Han spiser pænt hele dagen, sover 2 gode lure i vuggestuen og når han sover til natten er det fra 1930 til 0600, så vi klager ikke.
Jeg laver hans grød til morgenmad på 1 brik mme (alt bliver spist plus lidt bolle/knækbrød af vores) og vil så når han bliver 1 år ved juletid overgå til alm. letmælk. Han får yderliger mælk til sin frugt i vuggestuen -i weekender tykmælk m. frugt samt mælk og vand til aftensmad plus evt. mælk til bananen, så hans mælkeindtag skulle være dækket ind.
Er der nogen begrænsning på hvor meget banan han må få om ugen, umiddelbart ingen problemer med maven?? Da det umiddelbart virker til at det er bananen han selv syntes bedst om.
Håber du kan hjælpe os.
Carina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









