Svar: Selvstændighedsfasen eller...?

---

Kære Victoria og Isabellas mor

Dejligt at høre at du har mulighed for at være lidt mere hjemme sammen med pigerne i øjeblikket - det lyder rigtig godt og som en god ting - det skal nydes, især her i julemåneden:o)

Isabella er igang med en rivende udvikling og jeg synes ikke det du fortæller lyder unormalt eller umiddelbart bekymrende. Børn er forskellige og ofte ligner de jo deres forældre (som du også selv er inde på) og især i temperament er børn meget forskellige. Nogle børn kan i 2 års alderen være enormt temperamentsfulde og hvis jeres dagplejer ikke har oplevet dette før, så kan det naturligvis godt virke meget voldsomt.

2 års alderen er en rigtig svær alder. Hun vil så meget, både fysisk og verbalt, men mangler stadig mange færdigheder og formår ikke altid det hun gerne vil - kan ikke forklare sig, kan ikke give udtryk for sine frustrationer verbalt, og giver naturligvis udtryk for dem rent fysisk i stedet. Det er her jeres opgave at sikre at hun ikke kommer til skade. Hvis Isabella reagerer så voldsomt at hun slår hovedet i gulvet eller ind i væggen, så må man som voksen holde hende, og forsøge at beskytte hende.

Derudover så er det bedste man kan gøre at sætte ord på for hende og rumme hende og de frustrationer hun har. Det hører som sagt alderen til og jo mere du viser hende at du forstår hende og jo mere du viser at du synes hun er dejlig og fantastisk som den hun er, jo mere styrket bliver hun og jo mere vil hun slappe af.

Når børn er frustrerede så kører adrenalinen rundt i kroppen og hvis man beder barnet slappe af, holde op med at være hysterisk eller lignende, så puster man til ilden, adrenalinen pumper hurtigere og barnet bliver mere og mere frustreret og ked af det. Men hvis man derimod forsøger at lytte og sætte ord på, viser at man forstår hende og at man godt kan klare at hun har det som hun har det, så slapper hun mere af, adrenalinen klinger af og hun bliver hurtigere rolig.

Når I oplever konflikter i hverdagen så overvej nøje hvilke kampe I vil tage og hvilke I ikke vil. Nogle gange skal hun blive siddende ved bordet, andre gange er det okay at hun får lov til at gå, når hun er færdig med at spise. Som du skriver, så spiser hun jo lidt på denne måde og hun spiser også af lillesøsters mad, når I ikke ...

---

---

... ser det... Børn der oplever at få lov til selv at bestemme nogle gange, at blive lytte til, kan også andre gange bedre acceptere et nej.

De gange hvor I så vælger at sætte grænser og hvor I har visse regler der skal overholdes så hold fast. Hun skal jo ikke have lov til at køre om hjørner med jer, men skal vide når grænsen er nået og hun skal vide at det er jer der i sidste ende bestemmer. I skal fortælle hende at I har hørt og forstået hvad hun vil, men at I holder fast i jeres nej og fortælle hvorfor. For naturligvis er der regler, det skal der være ellers kan en familie ikke fungere.

Frustrationer og konflikter hører selvstændighedsalderen til og kan ikke undgåes, men man kommer lettere igennem det, hvis man lytter og forsøger at sætte sig i barnets sted. Nu er du jo ikke til stede i dagplejen og ser og ved derfor ikke, hvornår dagplejen oplever konflikter og om denne konflikt kunne have været undgået ved at have tacklet det på en anden måde... det er dog udmærket at dagplejer vælger at få råd af den tilsynsførende pædagog og jeg tænker det er sådan I skal se det. At dagplejer har brug for rådgivning om hvordan hun skal tackle en pige som Isabella.

---

---

Det er jer som kender Isabella bedst og det lyder som om at du har rigtig godt hånd i hanke med, hvad der sker og hvad hun er for en lille størrelse. Som du skriver så er en observation som "går ind i sig selv" for fagpersoner noget der kan betyde absencer mv. men for dagplejer er det måske netop bare at Isabella sætter sig og sutter på sin finger - det kan være en måde at berolige sig selv på og behøver ikke betyde at hun har problemer i øvrigt. Man kan jo ikke pille en ting ud og sige at så fejler barnet noget - ting skal ses i en sammenhæng - og i øvrigt lyder hun jo til at fungere fint...

Du skriver at du savner indspark omkring hvordan du tackler en toårig som Isabella. Kender du bogen "Ka selv, vil selv - men du må hjælpe mig"? Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt den for dig før. Den er skrevet af Grethe Kragh-Müller og du finder den i min bogguide under udvikling. Det er en rigtig god bog, som netop handler om hvad der sker i den alder I gennemgår med Isabella lige nu.

Det kunne være et juleønske.. Rigtig meget held og lykke fortsat og også en rigtig god jul til jer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---