Annonce

Annonce

Svar: Skemad med mere


2. december 2007

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Helle og Amaya

Det er svært at sige om Amaya er mundmotorisk parat til skemad, da jeg ikke kan se hende, men jeg synes det er et forsøg værd. Jeg tænker at lidt skemad kan få hende lidt væk fra flasken og at hun således vil begynde at acceptere den bedre, hvis hun ikke skal tilbydes den helt så hyppigt. Det vil naturligvis tage lidt tid at nå dertil, da det er ganske små mængder du skal starte med, men stille og roligt vil hun kunne spise mere og jeg tænker at skemaden vil være med til at sikre hendes indtag.

Det er således også fornuftigt at du vil forsøge at lave skemaden på fuld modermælkserstatning i starten, så hun får lidt ekstra den vej. Af kop synes jeg dog at du skal give hende vand og ikke mme, da det også er irriterende for hende, hvis alt skal smage af erstatning, som hun faktisk er lidt træt af. Det er derfor vigtigt at give hende mad og drikke, som giver hende andre smagsoplevelser og gør at hun forbinder det at spise med noget rart og noget dejligt.

Du kan, når du giver hende vand, forsøge med et lille snapseglas, som passer til hendes lille mund, fungerer det ikke så prøv med en tudkop.. Efter 4 måneders alderen behøver vandet ikke blive kogt, men kan tages fra hanen. Med mindre man har privat vandboring. Lad ca 200ml løbe ud før du tager vand fra hanen. I begyndelsen vil hun sikkert forsøge at drikke med tungen og ligesom lappe vandet i sig, men stille og roligt vil hun lære at drikke mere rigtigt.

Hun skal være omkring 6 måneder før hun er gammel nok til at sidde i høj stol, indtil da kan du sidde med hende på skødet, når du giver hende skemad, eller du kan sætte hende i en sækkestol, skråstol eller hvad du evt. har. Så kan I have øjenkontakt, hun kan spejle sig i dit ansigt, åbne munden, mmm-mamam, nyde maden:o)

Du kan på apoteket købe sundhedsstyrelsens bog "Mad til spædbørn og småbørn". I den finder du også opskrifter på hjemmelavet grød - også opskrifter lavet med fuld mme.

Det er en god idé at starte med ris, majs, hirse eller boghvede og i starten er det kun 4-5 tsk du skal give hende. Stille og roligt kan du så øge hende til 1/2-3/4 dl og når hun kan spise dette, så begynder du at give hende 2 gange dagligt. Det er bedre at hun får lidt små og hyppige måltider end en meget stor portion på en gang.

Det er fint og prisværdigt at du vil lave maden selv og det må du også meget genre gøre. Det er dog begrænset hvor lille en portion du kan lave og derfor vælger mange at købe den industrielle grød i begyndelsen, da du her kan lave meget lidt af gangen og der således ikke gå så meget til spilde.

Personligt mener jeg at man skal skelne meget imellem de forskellige industrielle produkter. Rigtig mange børnemadsprodukter er økologiske i dag, men derudover, så er det også vigtigt at se på selve indholdet. Du kan f.eks. vælge at købe en ren risgrød eller du kan købe en risgrød med pære. For mig at se er der stor forskel på om det er det ene eller det andet. I en ren risgrød, har man mulighed for selv at styre hvor sød den skal være - hvis man vil gøre den sød, kan man tilsætte frugtmos, man kan variere frugtmosen og på den måde sikre smagsvariation, men man kan også via den frugtmos man tilsætter give barnet forskellige synsindtryk. Det ser således forskelligt ud alt efter om det er pæremos, abrikosmos eller jordbærmos der er på.... Derudover så mener jeg at der er forskel på om det er frugt, der er tilsat et produkt eller om det er en rigtig mos, som man kommer på som topping.

Det samme gælder, når man taler om grøntsagsmos. Personligt vil jeg f.eks. aldrig spise pulverkartoffelmos, men vil lave en mos ud af rigtige kartofler, som jeg koger og moser - og det samme giver jeg mine børn. Når det således bliver aktuelt med grøntsagsmos (fra ca 5 måneder), vil jeg foreslå dig at du laver mosen med udgangspunkt i de grøntsager som I andre spiser - ofte kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash til at starte ...


Annonce

... med.

Forskellen på at købe en mel og selv koge den op med mme og vand synes jeg ikke er så stor i forhold til at købe et industrielt produkt, hvor der er mel og mme blandet og man så tilsætter kogende vand... men igen er det jo et holdningsspørgsmål.

Det er rigtigt at de første mange måneder er mælken hendes hovedindtag og det er derfor vigtigt at hun fortsat får sine flasker. Da du fortæller at hun spiser bedst når hun sover, så tænker jeg derfor om du har prøvet at give hende mere mad i søvne? Altså at du f.eks. putter hende uden flaske og så giver hende flasken, når hun er faldet i søvn eller lige inden hun vågner helt op?

Det er rigtigt at nogle børn nyder det søde mere end det mindre søde. I jeres tilfælde er det vigtigste at din datter spiser og derfor synes jeg ikke du skal gå så meget op i om det er sødt eller mindre sødt, om det er grød der er hjemmelavet eller grød der er købt - jeg synes du skal give hende det, som hun kan lide, det som fungerer for jer.

Det er rigtigt at vi i Danmark er meget til at sige, at grøntsagsmosen skal introduceres før den søde frugtmos, men ser man på landene i Sydeuropa, så introducerer de ofte netop det søde først - fordi barnet jo kender den søde smag fra mælken... Sådan er vi så forskellige og du skal som sagt gøre det, som virker hos jer:o)

I begyndelsen vil det være rigtig godt at du giver grøden om formiddagen (forklaring følger) og når hun så begynder at kunne spise mere, så kan du give hende 2 portion om aftenen. Når hun bliver 5 måneder, så kan du give grød om formiddagen eller til frokost og så begynde med grøntsagsmos om aftenen.

Planen du sender ser umiddelbart fin ud. Jeg synes dog ikke du skal give flasken før eller samtidig med grøden, men forsøge at give grøden i stedet for og hvis hun kan spise mere, så kan hun så suppleres med en flaske efterfølgende.

Mit forslag til en plan ser således ud:

Morgen 6.00: Flaske og sover videre

Formiddag 9.30-10: Forsøge med lidt ris, majs, hirse eller boghvedegrød, vand af kop og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12 (lige inden hun vågner af sin lur): Flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til middagslur kl. 13.30-14 evt. med en flaske - evt. give hende flasken, når hun er faldet i søvn

Eftermiddag 16: Flaske

Sen eftermiddag powernapper evt

Aften 18.00: Evt. grød og fra 5 måneder lidt grøntsagsmos, vand af kop

Puttes til natten med flaske mellem 19-20

Sen aften 23: Flaske mens hun sover

Nat: Flaske mens hun sover efter behov, så du er sikker på at hun har fået, hvad hun behøver.

Jeg har som du kan se, prøvet at tilpasse planen efter den plan du selv har sendt, men jeg har også ændret lidt:o) Jeg synes det er rigtig godt at I har fået børnelæge ind over og nu forsøger at finde ud af om hendes problemer skyldes refluks. Det er godt hvis medicinen kan hjælpe hende.

Du spørger, hvordan du kan hjælpe hende yderligere, så hun ikke vågner og er generet af bøvser (og måske sure opstød?), når hun sover og jeg tænker her, at hvis hendes problemer skyldes tilbageløb af mælk, så hjælper grøden hende måske og jeg tænker også at det måske netop derfor kan være en god idé at forsøge at putte hende uden flaske, men så give hende flasken lige inden hun vågner helt op... ikke at du skal gøre det hver gang, men I kan forsøge. Det lyder jo som om at det generer hende, at mælken løbet tilbage og giver problemer, når hun har sovet i ca 20 minutter, men hvis hun så fik den og bagefter stod op, så ville det måske være bedre.

Det vil altså sige at du f.eks. om morgenen gav hende flasken allerede kl. 06 - altså inden hun vågner og så sprang flasken kl. 7 over. Og at du f.eks. gav hendes frokost flasken lige inden hun vågner helt, så ville I måske undgå disse problemer - i hvert fald først på dagen... Det er derfor jeg har lavet planen, som jeg har og anbefaler grøden om formiddagen.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce